Så fik Helle, Villy og Margrethe regeringsgrundlaget på plads, og man kan jo opsummere det således:
1. Der skal slås hul i statskassen – et endnu større hul end det, som VK-regeringen efterlod.
2. Incitamentstrukturen på arbejdsmarkedet skal ødelægges, og arbejdsudbuddet forværres dermed.
Dagpengeperioden skal nemlig forlænges og fradragsretten til sundhedsforsikringer, kontanthjælpsloftet, starthjælpen og varighedsbegrænsningen af sygedagpenge skal fjernes. Med en længere dagpengeperiode vil det tage længere tid for folk at komme i arbejde, da de fleste undersøgelser viser, at jo længere dagpengeperioden er, desto længere tid bruger arbejdsløse på at komme i arbejde igen. Med højere arbejdsløshedsydelser vil incitamentet til at arbejde blive væsentligt forværret, da det i visse situationer allerede er på grænsen til at være mere lønsomt at være på offentlig forsørgelse end at være i arbejde.
Ved at fjerne fradragsretten til private sundhedsforsikringer må man gå ud fra, at færre personer vil vælge at have en privat sundhedsforsikring, hvorfor det offentlige sundhedsvæsen vil blive yderligere belastet. Et yderligere belastet offentligt sundhedsvæsen vil betyde længere ventelister, og det vil altså tage personer, som måske allerede sidder i en situation, hvor de ikke kan arbejde på grund af sygdom, længere tid at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Igen bliver arbejdsudbuddet forværret.
Mindre overraskende vil den nye regering forhøje afgifterne på for eksempel chokolade og cigaretter. Jeg er ikke i tvivl om, at begrundelsen for forhøjelsen af disse afgifter er den samme som altid: ”Det er jo for jeres eget bedste…”, men jeg må desværre meddele, at forhøjelsens eneste effekt er, at flere danskere vil vælge at foretage en større del af deres indkøb syd for grænsen. Denne bekymring deler medarbejderne på Toms i Ballerup i hvert fald, eftersom Avisen.dk bragte en artikel i begyndelsen af sidste måned, hvor medarbejderne, ikke arbejdsgiverne, udtrykte deres frygt for, at afgiften kan komme til at koste de resterende 700 arbejdspladser livet – sidste gang afgiften blev forhøjet røg der nemlig 150 arbejdspladser. Men som så ofte før lytter "arbejderpartierne" ikke når Danmarks arbejdere ytrer sig.
Skønt en forværring af arbejdsudbuddet ikke vil have de største konsekvenser i øjeblikket, peger stort set alle økonomer på, at netop arbejdsudbuddet, eller mangel på samme, bliver et problem inden for den nærmeste fremtid. I økonomiens verden er man nødt til at lave langsigtede planer, og det betyder, at det er NU, vi skal lave de nødvendige reformer.
Fusionen mellem integrationsministeriet og socialministeriet er ligeledes en farce, og det er præcis et udtryk for godhedsmonopolets tilstand. Med en sammenkobling af disse to ministerier fortæller regeringen med alt tydelighed, at de anser invandrere som klienter, der sandsynligvis skal ind under offentlig forsørgelse. I hvert fald er det et tegn på, at invandrere skal "hjælpes", fordi de ikke kan selv. Hvis man endelig vil slå integrationsministeriet sammen med et andet, så burde det være arbejdsmarkedsministeriet. På den måde ville vi signalere, at invandrere er en ressource, og de selv skal være med til at tage ansvar. At placere dem i et delt socialministerium er præcis et tegn på, at regeringen er klar til at tage ansvaret væk fra Danmarks invandrere og klar til at klientliggøre dem. Det er en glidebane og et helt forkert menneskesyn.
Når det så er sagt, så glæder jeg mig til at følge Karen Hækkerup, Mette Frederiksen og Astrid Krags arbejde. Jeg vil hele tiden stå på sidelinjen og være klar til at kommentere og kritisere deres arbejde.
