Rød og blå stue vokser

Som tidligere landformand for FPU ved jeg godt at der er forskel på ungdoms politik og på ”voksen” politik

Kjeld Flarup,

16/04/2010

Som tidligere landformand for FPU ved jeg godt at der er forskel på ungdoms politik og på ”voksen” politik. Som ungdomspolitiker kan man bedre tillade sig at skeje lidt ud og komme med tåbelige forslag. Og nogen gange kommer ungdomspolitikerne også med noget pjat, som f.eks. når VU vil tvangsopløse socialdemokratiets bestyrelse i Kolding. Nej, så er det noget andet med ”seriøse” politikere som Julie Rademacher, der for alvor slår et slag for ligestillingen.

Sjovt nok så er gennemsnits alderen i folketinget faldet drastisk de sidste 25 år. D.v.s. at afstanden fra at de leger ungdomspolitiker til at de pludseligt er blevet ”seriøse” politikere er blevet kortere. Læretiden er dermed også blevet kortere, hvis de altså kan lære noget. Filtreringstiden er også blevet kortere, d.v.s. at nogle dygtige ungdomspolitikere der aldrig burde blive til andet end ungdomspolitikere aldrig bliver udsat for virkelighedens verden og de krav som det stiller til at begå sig i politik. De vælges simpelthen ind fordi de er unge og ikke fordi de er seriøse. Julie Rademacher hører til i den gruppe der burde være sorteret fra.

For der kommer i høj grad seriøs politik fra de ungdomspolitiske organisationer. Hele debatten om det fornuftige i narkotika forbuddet har altid kørt i det ungdomspolitiske, og nu er selv meget modne politikere med på reformer.

Reformer af velfærdsstaten og skattelettelser er også en klassiker der går igen på den ungdomspolitiske borgerlige fløj. Og netop her synes fordelingen af seriøsitet og uansvarlighed at være byttet om, da de voksne lefler for vælgerne, og så er det jo praktisk at man jo bare kan verfe de unge af med at de er unge og uerfarne (i at lefle forstås).

Det er ikke uden grund at man af og til taler om rød og blå stue når man taler om den politiske process på Christiansborg. Og det begyndte man endda med før gennemsnitsalderen faldt.

At man på Christiansborg kan finde på at foreslå tvangsopløsning af virksomheder, burkaforbud og rygeforbud vidner om at politikerne ikke er blevet voksne endnu. Men hvor ligger skylden. Ja man kunne godt fristes til at skyde skylden på den sænkede valgretsalder, men det er nok ikke hele grunden.

Spørgsmålet er også om der er nogle vælgere der aldrig nogensinde bliver modne nok til at tage stilling til politik. Her kunne en kobling mellem selvforsørgelse og valgret udemærket højne standarden.

Men den virkelige grund er nok blind tro på demokratiet. Hvis demokrati er godt så er mere demokrati endnu bedre. Og totalt demokrati er himlen. Sådan er det bare ikke. Når staten griber ind i 60-70% af livets forhold, så er der ingen som kan overskue den politiske process.

Det bliver umulig at være seriøs og politikernes performance i TV shows giver stemmer. Kun en lille del af vælgerkorpset magter at slukke for X-faktor og bruge tiden på at læse en avis. Derved slipper politikere der burde være blevet i børnehaven ind på Christiansborg.

Kilde: