Da Folketinget i 1985 med én stemmes majoritet vedtog, at kernekraft ikke skulle indgå i Danmarks energiforsyning, var resultatet ikke, at Danmark fik en masse ren energi. Men derimod at den kulsorte kulkraft kom til at stå for elforsyningen i Danmark. Den kurs har skiftende regeringer holdt til dags dato og alle forsøg på at sætte kulkraften på porten med vedvarende energi er svigtet. Danmark har brugt et meget stort milliardbeløb på at opstille vindmøller siden 90'erne. Resultatet: Danmarks CO2 udledning er kun faldet med nogle få procent. I dag står møllerne for ca 20% af den el der produceres. Men kun for 10% af den el der kommer ud af danske stikkontakter. Årsagen til dette skyldes to ting: Overløb og underløb. Overløb er når det blæser en halv pelikan samtidig med, at forbruget er lavt, f.eks. om natten. Så ryger møllestrømmen direkte ud på Nordpool, den nordiske elbørs, hvor vi alt for ofte må sælge den til spotpris. Sommetider går prisen i nul eller bliver sågar negativ. Samtidigt hermed at mølleejerne via loven sikret opkøb af al deres strøm til 60 øre/KWh, uanset at der er en ren underskudsforretning for elselskaberne, der naturligvis sender regningen videre til forbrugerne. Så er der det langt alvorligere problem: Underløb. Møllerne står stille når behovet for strøm er der. Jeg var fornyligt på besøg på det tyske kernekraftværk Brokdorf, en tur arrangeret af REO. Mens Brokdorf producerede 1400 MW, så stod vindmøllerne i nabolaget bomstille, det var anskuelighedsundervisning så det klodser!
Faktum er, at et moderne kernekraftværk har en kapacitetsfaktor på 90%, den producerer 90% af hvad der er teoretisk muligt. For møllernes vedkommende er kapacitetsfaktoeren for landbaserede møller 20% og 40% for havvindmøller. Det er gennemsnitstal for Danmark hentet på Energinet.
Én middelstor atomreaktor (800 MW) kan levere ligesåmeget strøm som samtlige danske vindmøller, ca 7 TWh om året. Hvis vi kigger på verdensplan, så producers der ca. 195 TWh vindmøllestrøm. Det er ikke mere end at 14 af de største reaktorer man kan bygge i dag (1750 MW/90% kapacitetsfaktor) fuldstændig kan erstatte det. Hvis vi fraregner overløbet på møllerne, så kommer vi antageligvis ned på noget der ligner 10 reaktorer. Min pointe er at kernekraft har bjørnekræfter. Vi bygger i stedet hvide elefanter med møllervinger. En strategi der kun medfører øget afhængighed af fossile brændsler og øget afhængighed af udlandet. Nu har Rusland lige fået lov til at føre en naturgasrørledning gennem dansk territorium ved Bornholm til Tyskland. Lur mig om der ikke også kommer en dansk stikledning på den rørledning, så vi bliver afhængig af russisk gas, når Nordsøgassen slipper op - og det er der ikke mange år til.
Her kommer kernekraften ind i billedet: Den kan producere el og fjernvarme og erstatte vores stærkt forurenende kulfyring. Og når gassen slipper op, så kan den levere el til at drive varmepumper og jordvarme, hvorved 3-5 gange elenergien kan producers som varme og vi spare penge til indkøb af fossile brændsler i udlandet. Uranen findes der masse af på Grønland, det vil give Grønland et indtægtsgrundlag der ikke baserer sig på fisk. Landets kulfyrede værker udleder hvert på 800 tons kviksølv til atmosfæren. Det er slut med det. Og så vil kernekraft virkeligt nedbringe vores CO2 udledning med nogle solide øksehug. En 1 GW reaktor kan påregnes at nedbringe vores CO2 udledning med mindst 7 mio tons om året og reducere Danmarks kulforbrug med 8.000 tons i døgnet!
Fordelene for Danmark ved kernekraft er så store, at det kun kan gå for langsomt med at indføre det.
Faktum er, at et moderne kernekraftværk har en kapacitetsfaktor på 90%, den producerer 90% af hvad der er teoretisk muligt. For møllernes vedkommende er kapacitetsfaktoeren for landbaserede møller 20% og 40% for havvindmøller. Det er gennemsnitstal for Danmark hentet på Energinet.
Én middelstor atomreaktor (800 MW) kan levere ligesåmeget strøm som samtlige danske vindmøller, ca 7 TWh om året. Hvis vi kigger på verdensplan, så producers der ca. 195 TWh vindmøllestrøm. Det er ikke mere end at 14 af de største reaktorer man kan bygge i dag (1750 MW/90% kapacitetsfaktor) fuldstændig kan erstatte det. Hvis vi fraregner overløbet på møllerne, så kommer vi antageligvis ned på noget der ligner 10 reaktorer. Min pointe er at kernekraft har bjørnekræfter. Vi bygger i stedet hvide elefanter med møllervinger. En strategi der kun medfører øget afhængighed af fossile brændsler og øget afhængighed af udlandet. Nu har Rusland lige fået lov til at føre en naturgasrørledning gennem dansk territorium ved Bornholm til Tyskland. Lur mig om der ikke også kommer en dansk stikledning på den rørledning, så vi bliver afhængig af russisk gas, når Nordsøgassen slipper op - og det er der ikke mange år til.
Her kommer kernekraften ind i billedet: Den kan producere el og fjernvarme og erstatte vores stærkt forurenende kulfyring. Og når gassen slipper op, så kan den levere el til at drive varmepumper og jordvarme, hvorved 3-5 gange elenergien kan producers som varme og vi spare penge til indkøb af fossile brændsler i udlandet. Uranen findes der masse af på Grønland, det vil give Grønland et indtægtsgrundlag der ikke baserer sig på fisk. Landets kulfyrede værker udleder hvert på 800 tons kviksølv til atmosfæren. Det er slut med det. Og så vil kernekraft virkeligt nedbringe vores CO2 udledning med nogle solide øksehug. En 1 GW reaktor kan påregnes at nedbringe vores CO2 udledning med mindst 7 mio tons om året og reducere Danmarks kulforbrug med 8.000 tons i døgnet!
Fordelene for Danmark ved kernekraft er så store, at det kun kan gå for langsomt med at indføre det.
