Den nuværende krise er et resultat af gamle stater som er i penge nød. Det er vidst så konkret som det kan siges. De stater som er hårdest ramt er dem som har mest gæld. Det er stater som har lånt penge til at dække de løfter de har givet befolkningen gennem tiden. Desværre så har markedet tilpasset sig de penge som staten uddeler. Om det er gennem sygehusvæsen, vejbyggeri eller politi, you name it. De penge som bliver allokeret her, finder før eller siden videre ud i økonomien.
Når staten låner penge og bruger det på den måde skaber den et midlertidigt og kunstigt boom. Det er de samme penge og -midlertidige- muligheder staten skaber med disse penge der gør at folk overhovedet vil have noget med den at gøre. Det er altså livsnødvendigt for staten at have penge at kunne dele ud af, hele tiden. Derfor er Central-banking så populært, til trods for det er så skadeligt. Det er mere eller mindre carte blanche til politikerne, og det passer perfekt med en regeringsrunde. De positive konsekvenser i at låne penge og forbruge dem kommer umiddelbart med det samme, hvor de negative konsekvenser først kommer efterfølgende.
Når staterne begynder at låne penge for at forbruge er det slut. På det tidspunkt bliver den kun holdt kunstigt i live. Fordi først prøver den at beskatte befolkningen for at få pengene til forbrug, og ligeså snart den har nået ekvilibrium, det er når befolkningen ikke acceptere flere og højere skatter, så begynder den at låne istedet. Den kan aldrig få nok magt eller penge. Det eneste der stopper den er den benhårde virkelighed som før eller senere rammer den med 120km/t. Det er når den økonomiske aktivitet er forsvundet, og udgifterne til gælden bliver for stor. Så kan man enten begynde at betale tilbage, eller gå konkurs. Vores nuværende ledere, både i EU så vel som USA, men også i Dansk politik for den danske stats vedkommende- har endnu ikke taget stilling til hvilken af vejene der skal gås, og låner blot fortsat penge for at udskyde at tage en beslutning.
