LEDER: Det er ikke umiddelbart til at sige, hvad der foregik i hovederne på VKO-flertallets topforhandlere, da de i næste års finanslov satte midler af, så udlændinge i Danmark kan få 100.000 kroner for at rejse ud af landet og bosætte sig i deres hjemland. Af finanslovsaftalen fremgår det, at målgruppen er ældre udlændinge og udlændinge, der har "ingen eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet". Hvordan kan VKO tro, at lige netop den sidste gruppe vil tage imod tilbuddet? Denne gruppe som har så meget at vinde ved at blive i Danmark.
Lad os forestille os Ahmed, som kom til Danmark for 20 år siden og aldrig har taget sig sammen til at få sig et job. "Taget sig sammen" er et passende udtryk for ingen normalt begavet og fysisk rask person har de senere år kunnet undgå at få et job, hvis vedkommende ellers har været interesseret i det. Ahmed er i dag 40 år gammel, og kan se frem til at ernære sig ved velfærdsstatens yver de resterende 40 år af sin anslåede livslængde. Nu får han så et tilbud fra VKO-partierne: Du kan få 100.000 kr. nu for at rejse tilbage til Tyrkiet, hvor du for første gang i dit voksenliv vil være tvunget til at påtage dig et arbejde, som i øvrigt vil give dig en dårligere indkomst end din nuværende førtidspension. Eller du kan blive her i Danmark, hvor det offentlige henover resten af dit liv vil udbetale dig et beløb, som sammenlagt ikke ligger under 5 millioner kroner.
Hvad Ahmed vælger, behøver man ikke at være ekspert for at regne ud! Ligesom man heller ikke behøve at være ekspert for at vide, at de udlændinge, som vil tage imod tilbuddet, er de ressourcestærke, som i dag bidrager til samfundskagen i Danmark ved at yde en aktiv indsats på arbejdsmarkedet. Der er dem, der mener, at de også kan klare sig godt i deres hjemlande.
VKO-partierne bevæggrund for at vedtage denne ordning er formentlig bedst beskrevet af CEPOS' forskningschef, Geert Laier Christensen, når han siger: "Man føler, at der skal gøres noget. Og så gør man det her, fordi det er noget."
Lad os forestille os Ahmed, som kom til Danmark for 20 år siden og aldrig har taget sig sammen til at få sig et job. "Taget sig sammen" er et passende udtryk for ingen normalt begavet og fysisk rask person har de senere år kunnet undgå at få et job, hvis vedkommende ellers har været interesseret i det. Ahmed er i dag 40 år gammel, og kan se frem til at ernære sig ved velfærdsstatens yver de resterende 40 år af sin anslåede livslængde. Nu får han så et tilbud fra VKO-partierne: Du kan få 100.000 kr. nu for at rejse tilbage til Tyrkiet, hvor du for første gang i dit voksenliv vil være tvunget til at påtage dig et arbejde, som i øvrigt vil give dig en dårligere indkomst end din nuværende førtidspension. Eller du kan blive her i Danmark, hvor det offentlige henover resten af dit liv vil udbetale dig et beløb, som sammenlagt ikke ligger under 5 millioner kroner.
Hvad Ahmed vælger, behøver man ikke at være ekspert for at regne ud! Ligesom man heller ikke behøve at være ekspert for at vide, at de udlændinge, som vil tage imod tilbuddet, er de ressourcestærke, som i dag bidrager til samfundskagen i Danmark ved at yde en aktiv indsats på arbejdsmarkedet. Der er dem, der mener, at de også kan klare sig godt i deres hjemlande.
VKO-partierne bevæggrund for at vedtage denne ordning er formentlig bedst beskrevet af CEPOS' forskningschef, Geert Laier Christensen, når han siger: "Man føler, at der skal gøres noget. Og så gør man det her, fordi det er noget."
