Religion eller diktatur: Vejen mod det røgfrie paradis

Velfærdsstaten fortsætter med at optrappe krigen mod de rygende skatteborgere

Klaus K,

01/04/2010

Velfærdsstaten fortsætter med at optrappe krigen mod de rygende skatteborgere. Væk er al hyggesnak om at tage hensyn og beskytte imod passiv rygning. Nu forsøger sundhedsvæsenet at tvinge rygerne til at stoppe deres ”forkerte” livsstil ved at genere dem mest muligt, mens de er mest sårbare - nemlig når de er indlagt som patienter på de offentlige hospitaler.

Fra 1. april 2010 er der totalt rygeforbud overalt på Helsingør og Hillerød hospitaler - "og det er ikke en aprilsnar", indskærper de på Helsingør hospitals website, hvis nogen skulle være i tvivl.

I pressemeddelelsen, udsendt via Ritzau, fremgår dette besynderlige citat fra hospitalets vicedirektør Bente Drachmann Jørgensen - som er primus motor i hospitalets fatwa mod rygerne:

”Indtil nu kan man sige, at vi har taget diskussionen om passiv rygning, altså en slags mellem-ordning. Nu tager vi skridtet fuldt ud. Det må være sundhedssystemets opgave at gå foran.”

Vicedirektøren siger med andre ord ligeud, at ”diskussionen” om passiv rygning - altså rygeloven - kun er en ”mellem-ordning” på vejen frem imod noget større: Det røgfrie danske idealsamfund.

Jamen, hurra. Sundhedsvæsenets hvidkitlede engle skal gå forrest i de frelstes march imod det røgfrie paradis. Det er så smukt, at det er lige før man græder. Og hvilken belønning vil så vente dem ved ankomsten til dette paradis? Det evige liv? 72 jomfruer? Eller bare den rare følelse af at have gjort noget ”godt” ... ?

Rygere skal straffes mest muligt

Hospitals-forbuddene gælder ikke bare indendørs, men også udendørs - på begge hospitalers matrikler. De to forbud indføres helt bevidst samtidig, så velfærdsstaten ikke risikerer, at en rygende patient i Helsingør undslipper sin tvungne røgfrie skæbne ved at lade sig indlægge på Hillerød, eller omvendt. Er det dét, der kaldes frit sygehusvalg?

Nej, uha da. Tænk, hvis en patient skulle få noget at glæde sig over. En lille trøst i et opslidende sygdomsforløb. Nej. Rygere skal ikke have noget at glæde sig over - de skal tværtimod straffes mest muligt ifølge de nye regler:

De rygende patienter bliver fremover sendt ud på lange ture i al slags vejr med kørestole, krykker og dropstænger, hvis de vil dulme nerverne med en smøg efter knæ-operationen. Brilliant udtænkt. Motion siges jo at være sundt. Hvordan denne regel skal bidrage til at få nedsat patienternes liggedage står hen i det uvisse - for det vil med garanti medføre flere lungebetændelser og mere bronchitis at tvinge ny-opererede patienter til at storke rundt udendørs på den måde.

Personalet forbydes helt at ryge i arbejdstiden, inklusive pauserne. Her bestemmer ledelsen nemlig, hvad medarbejderne må bruge deres pauser til. "Men det er ikke religiøst. For de må selv bestemme, om de vil ryge udenfor arbejdstiden,” siger Bente Drachmann Jørgensen ifølge pressemeddelelsen. Det er de sikkert taknemmelige over at få at vide. Og der er mere:

18 mands leder-korps skal indsamle og registrere udendørs skod

Ledelsen på hospitalet går selv allerforrest i marchen imod det røgfrie Utopia. Den 18 personer store ledergruppe har dannet en politi-lignende "rygestop-patrulje", som to gange dagligt skal afpatruljere og kontrollere hospitalets 250.000 m2 store udendørs areal for cigaretskod - og føre daglig statistik over, hvor og hvornår hvert enkelt skod er fundet.

Utroligt. Denne opgave nægtede personalet dog at udføre - forståeligt nok: "Personalet har ikke lyst til at være politi, og lederne skal også tage noget af det beskidte arbejde," forklarer vicedirektøren. Hun mener, at "dagens skodtal" er et forsøg på at aflevere "et alvorligt budskab" med "et glimt i øjet".

Måske er det bare mig, der ikke forstår røgfri humor, men det er vel på sin plads at spørge: Hvilket "alvorligt budskab"? At nogen har efterladt et skod? At en patient har brudt en idiotisk regel?

Kan nogen forklare
mig meningen med, at ledelsen på Helsingør hospital skal styrte rundt på et udendørs areal på 20 fodboldbaner og indsamle skod to gange dagligt? Har en hospitalsledelse på et offentligt hospital ikke noget arbejde at tage sig af? Måske endda noget vigtigt arbejde?

Det virker ellers sådan: Helsingør har ligesom andre hospitaler netop været i skudlinien på grund af store driftsunderskud - og svineri med rengøringen.

Er der ingen, der ser, hvor langt ud denne anti-røg galskab efterhånden er kommet?

Vores fælles sundhedsvæsen - som vi alle er tvangsindlagte til at bidrage til over skatten - vælger at bruge energi på at genere og mobbe en mindre gruppe patienter, mens driften og rengøringen sejler - blot fordi disse patienter har en politisk ukorrekt livsstil.

Forebyggelse er blevet et trylleord for at opnå forbud

Jeg taler om den eneste gruppe danskere, der allerede har betalt deres samlede sundhedsydelser 3-4 gange med tobaksafgifterne. En gruppe, der i forvejen er hårdt overbeskattet i forhold til deres landsmænd, fordi de er så hensynsfulde overfor statskassen at lægge sig til dø et par år før de fleste andre.

Men uansat hvem, er det mig helt uforståeligt, at et hospital kan forsvare at behandle sine patienter på den facon. Og som sædvanlig sker det i forebyggelsens navn: "Det er hospitalets opgave at behandle og forebygge sygdomme," siger vicedirektøren. ”Og vores signaler skal være helt tydelige.”

Ordet ”forebyggelse” er blevet et trylleord i sundhedsvæsenet, som straks giver ret at indføre forbud og frihedsrestriktioner imod al slags uønsket adfærd hos borgerne.

Er der virkelig nogen af behandlerne på Helsingør hospital eller i ledelsen af Region Hovedstaden, der inderst inde tror på, at de ”gør noget godt” med disse forebyggende regler?

Det gør de nemlig ikke. Det eneste, de vil opnå er: Mere stigmatisering af rygerne, længere liggetider, flere ærgrelser, flere ulykkelige skæbner, flere sygdomme, flere patienter, flere udgifter - og mere ondt.

Tak, Velfærdsstat. Jeg længes mod tider, hvor sygehuse igen vil nøjes med at behandle deres patienter - måske endda behandle dem godt. Og undlader at "forebygge" dem.

Men hvor er alternativet? Hvor er det frie valg til at slippe for at blive forebygget? Hvor melder man sig ud?

Kilde: