Det er IKKE noget problem med regeringens såkaldte"ko-vendigt" i SU-spørgsmålet - bortset naturligvis fra, at det kommer som endnu et "løftebrud" i en uendelig række af tilsvarende løftebrud i regeringens korte "levetid".
Det er godt og naturligt, at også politikere kan blive klogere - det unaturlige er, når politikere insisterer på ikke at blive klogere. Det sidste er desværre den normale dagsorden. I virkeligheden kan man måske hævde, at der er alt for få "ko-vendinger" - d.v.s. at politikerne alt for tit låser sig fast i deres sædvanlige positioner.
Men til SU-området; De offentlige udgifter skal reduceres, og i den proces er det nødvendigt at se på alle udgiftsområder. Hvis vi er villige til at skære i andre overførselsindkomster eller for den sags skyld i hjemmehjælp, medicintilskud og hvad der ellers har været under luppen, så ville det være uanstændigt at frede enkeltområder som SU.
Der hvor det halter er, når man går til et konkret udgiftsområde, og starter med at definere hvad der skal spares i kroner og ører, og så arbejder på at ramme det beløb - med "djævlens vold og magt". Det er fint at definere en målsætning, men derefter skal man være åben for at en analyse kan vise, at der er mulighed for at spare større eller mindre beløb end målsætningen.
Der hvor det også halter er når regeringen nægter at tage fat på de områder, der virkeligt batter. Effektiviseringer i den offentlige sektor kan jf. analyser føre til besparelser på op imod kr. 50 mia., reduktion af snyd med overførselsondkomster, sort arbejde m.v. kan spare andre kr. 50 mia. - og selv om disse tal måske er skudt over målet, så er der nok at tage fat på.
Regeringens strategi er at spare fem-øren og lade kronerne rulle. Det er det egentlige problem - ikke at en minister indrømmer at han har skiftet mening.
(Når jeg sætter "levetid" i anførselstegn i første afsnit er det af polemiske årsager, for man kan diskutere hvor meget liv der er i regeringen)
