Skulle nogle borgerlige/liberale vælgere løbe rundt med den fejlagtige tro, at regeringen i virkeligheden gerne vil tage et opgør med efterlønnen, bliver de sat markant på plads af ingen ringere end Venstres finansordfører, Jacob Jensen.
Han sparker i Børsen hårdt og kontant tilbage mod det massive flertal af bankøkonomer, der helt rigtigt klandrer regeringen for manglende reformvilje med ordene:
"Sådan fungerer det ikke i politik. Her er der tale om mennesker af kød og blod, som vil få påvirket deres hverdag i negativ retning, hvis vi gik med på vognen om at forringe efterlønnen. Det vil vi ikke!"
Skal vi ikke lige lade ordene stå et øjeblik: "Det vil vi ikke!"
Så kan det ikke siges tydeligere. Jacob Jensen kunne have sagt, at han gerne vil reformer, men at regeringen ikke kan finde flertal. Det gjorde han ikke! Han sagde sandheden: ”Det vil vi ikke!”
Vi skruer lige tiden tilbage til 1996. Nyrup havde på et sommergruppemøde lovet at frede efterlønnen – ligesom Jacob Jensen nu gør.
Det fik Uffe Ellemann til at fare i blækhuset og skrive følgende:
”Det ville da være dejligt, hvis det kunne lade sig gøre. Men det kan det ikke. Løftet er dybt utroværdigt. Og det gør desværre de problemer, vi har at slås med, endnu større.
Når Nyrup siger, at "efterlønnen er en fundamental rettighed", så er det ordgas og vælgerleflen af værste skuffe. Kan det virkelig være en "fundamental rettighed" for alle, uanset arbejdsevne, at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60-årig, og at lade skatteyderne betale regningen? For sådan er det jo, denne ordning fungerer.
En sådan ordning kan ikke eksistere i noget land på denne klode, med mindre det pågældende land rummer rige og let tilgængelige olie- eller mineralforekomster, som man kan tære på. Det gør Danmark som bekendt ikke. Vort bedste råstof er danskernes vilje og evne til at arbejde.”
Det sagde Uffe dengang om Nyrup. I dag kan han sige det samme om sit gamle parti!
Venstre er ikke længere liberalt. Partiet udsteder løfter som Uffe beskrev som "ordgas og vælgerleflen" af værste skuffe.
Jacob Jensens afvisning kommer få dage efter, at de Konservatives leder, Lene Espersen, har opgivet kampen for en efterlønsreform – og i stedet har valgt at rette fokus på udenrigspolitkken.
Jacob Jensens og Lene Espersens modstand mod reformer kommer på trods af, at 91% af økonomerne peger på behovet for reformer.
På trods af at vismændene med den økonomiske overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, i spidsen efterlyser reformer.
På trods af at Velfærdskommissionen efterlyste reformer.
På trods af at Arbejdsmarkedskommissionen efterlyste reformer.
På trods af at OECD efterlyser reformer.
Intet gør tilsyneladende indtryk på regeringen, der i stedet hellere vil hæve bilafgifter, cigaretafgifter og alkoholafgifter.
Hvor uambitiøs har man lov at være og samtidig fastholde retten til at kalde sig liberal? Hvornår dropper Venstre at kalde sig ”Danmarks liberale parti? Og hvad er egentlig forskellen på de Konservative, Socialdemokraterne og fagbevægelsen?
Jeg savner stadig Uffes reformiver!
Han sparker i Børsen hårdt og kontant tilbage mod det massive flertal af bankøkonomer, der helt rigtigt klandrer regeringen for manglende reformvilje med ordene:
"Sådan fungerer det ikke i politik. Her er der tale om mennesker af kød og blod, som vil få påvirket deres hverdag i negativ retning, hvis vi gik med på vognen om at forringe efterlønnen. Det vil vi ikke!"
Skal vi ikke lige lade ordene stå et øjeblik: "Det vil vi ikke!"
Så kan det ikke siges tydeligere. Jacob Jensen kunne have sagt, at han gerne vil reformer, men at regeringen ikke kan finde flertal. Det gjorde han ikke! Han sagde sandheden: ”Det vil vi ikke!”
Vi skruer lige tiden tilbage til 1996. Nyrup havde på et sommergruppemøde lovet at frede efterlønnen – ligesom Jacob Jensen nu gør.
Det fik Uffe Ellemann til at fare i blækhuset og skrive følgende:
”Det ville da være dejligt, hvis det kunne lade sig gøre. Men det kan det ikke. Løftet er dybt utroværdigt. Og det gør desværre de problemer, vi har at slås med, endnu større.
Når Nyrup siger, at "efterlønnen er en fundamental rettighed", så er det ordgas og vælgerleflen af værste skuffe. Kan det virkelig være en "fundamental rettighed" for alle, uanset arbejdsevne, at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60-årig, og at lade skatteyderne betale regningen? For sådan er det jo, denne ordning fungerer.
En sådan ordning kan ikke eksistere i noget land på denne klode, med mindre det pågældende land rummer rige og let tilgængelige olie- eller mineralforekomster, som man kan tære på. Det gør Danmark som bekendt ikke. Vort bedste råstof er danskernes vilje og evne til at arbejde.”
Det sagde Uffe dengang om Nyrup. I dag kan han sige det samme om sit gamle parti!
Venstre er ikke længere liberalt. Partiet udsteder løfter som Uffe beskrev som "ordgas og vælgerleflen" af værste skuffe.
Jacob Jensens afvisning kommer få dage efter, at de Konservatives leder, Lene Espersen, har opgivet kampen for en efterlønsreform – og i stedet har valgt at rette fokus på udenrigspolitkken.
Jacob Jensens og Lene Espersens modstand mod reformer kommer på trods af, at 91% af økonomerne peger på behovet for reformer.
På trods af at vismændene med den økonomiske overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, i spidsen efterlyser reformer.
På trods af at Velfærdskommissionen efterlyste reformer.
På trods af at Arbejdsmarkedskommissionen efterlyste reformer.
På trods af at OECD efterlyser reformer.
Intet gør tilsyneladende indtryk på regeringen, der i stedet hellere vil hæve bilafgifter, cigaretafgifter og alkoholafgifter.
Hvor uambitiøs har man lov at være og samtidig fastholde retten til at kalde sig liberal? Hvornår dropper Venstre at kalde sig ”Danmarks liberale parti? Og hvad er egentlig forskellen på de Konservative, Socialdemokraterne og fagbevægelsen?
Jeg savner stadig Uffes reformiver!
