Regeringen vil forbyde 13 hunderacer

13 hunderacer skal fremover være forbudt i Danmark, og forbuddene er en del af den nye hundelov, som regeringen i dag på sit ugentlige ministermøde...

Ole Birk Olesen,

16/03/2010

13 hunderacer skal fremover være forbudt i Danmark, og forbuddene er en del af den nye hundelov, som regeringen i dag på sit ugentlige ministermøde har besluttet at fremsætte. Det fortalte statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag på sit pressemøde i Statsministeriet:

"Justitsministeren har fået tilslutning til at fremsætte ændringer til hundeloven, som skal håndtere hele den debat, der var for måneder siden, omkring flere stadig større kamphunde i byerne, der skaber angst og utryghed. Det vil vi ikke acceptere, og derfor kommer der nu en ny skærpet lovgivning, der forbyder enhver anskaffelse af 13 bestemte hunderacer, og som i øvrigt sikrer, at de kamphunde, som allerede er til stede i det danske samfund, fremover skal holdes i snor og bære mundkurv," sagde han.

Et flertal i regeringens hundeudvalg har tidligere anbefalet, at politikerne ikke skal forbyde nogen hunderacer, da der ifølge udvalget ikke er sikker viden om, at nogle racer skulle være mere farlige end andre, men udvalget har alligevel givet regeringen 14 navngivne racer, som kan forbydes, hvis regeringen skulle ønske det.

Kilde: