LEDER: Balladen er tilsyneladende stor, både internt hos Socialdemokraterne og hos SF'erne, fordi regeringen gerne vil gøre som om, den bekymrer sig om erhvervslivets kår med en ny såkaldt "vækstplan". Regeringen vil med sin plan skabe forudsætningerne for, at beskæftigelsen øges med 150.000 personer i den private sektor, udbassunerer den Berlingske avis.
Ser man lidt nærmere på regeringens egne tal (boks 1.2, side 9), så fremgår det dog, at beskæftigelseseffekten af vækstplanen blot er én procent af de 150.000, nemlig 1.500 personer.
For regeringen skriver, at SU-reformen, kontanthjælpsreformen og vækstplanen sammenlagt vil øge beskæftigelsen med 9.000 personer i år 2020. Når man ved, at regeringen forventer en beskæftigelseseffekt på 3.600 personer fra SU-reformen og en beskæftigelseseffekt på 3.900 personer fra kontanthjælpsreformen, så levner det - selvom regeringen forsøger at skjule det - en beskæftigelseseffekt på sølle 1.500 personer i år 2020 fra regeringens store slagnummer, vækstplanen.
Resten op til de 150.000 ekstra i beskæftigelse kommer især fra regeringens forhåbning om bedre konjunkturer.
Den øvelse, som regeringen derfor er ude i med sin vækstplan, er at få det til at se ud som om, den gør enormt meget for den private beskæftigelse, uden i virkeligheden at ville gøre særligt meget. Skulle regeringen nemlig for alvor gøre noget, så skulle den undlade at bruge stadig flere penge i det offentlige og ikke blot mindske den offentlige forbrugsvækst i 2014 fra 0,8 procent til 0,4 procent.
Regeringen vil gennemsnitligt fra 2013 til 2020 øge det offentlige forbrug med næsten 0,7 procent om året. Denne vækst betales med en lavere vækst i den private sektor, som finansierer det offentlige forbrugsgilde.
Regeringen fastholder - til trods for skrigeriet hos visse socialdemokrater og SF'ere - stadig sine røde prioriteter.
