Jeg har skrevet et debatindlæg/kommentar affødt af en ordveksling med en anden debattør herindefra. Det er ikke et forsøg på at offerliggøre kvinder, men på at komme ud over dette, og samtidig få folk til at forstå, at det er et problem med de prostitueredes manglende rettigheder. Det skal ses som en opfordring til at lægge fordommene på hylden og respektere disse kvinder som ligeværdige mennesker - og ikke nødvendigvis som ofre. Derudover er det en opfordring til kvinderne om at komme op af stolen og indtage dagsordenen, så den ikke udelukkende bliver domineret af forbudsfeministerne. Det er mest henvendt til kvinder. Her kommer det:
Prostitution er et meget følelsesladet emne, der kan bringe de fleste menneskers sind i kog, hvad enten man er tilhænger eller modstander af en fuld lovliggørelse af faget. De argeste modstandere, som man hører udtale sig i medierne, er ofte kvinder, som har en tendens til at offerliggøre de prostituerede og samtidig på elegant vis dæmonisere mænds seksualitet. Disse tendenser har præget mediebilledet i lang tid, selv om der nu er begyndt at melde sig andre røster på banen i form af de såkaldte blå feminister, der kæmper for de prostitueredes rettigheder over for staten.
Selv om jeg ikke har været så aktiv i kønsdebatten, deler jeg de blå feministers holdning, men som en anden debattør på Netavisen 180grader gjorde mig opmærksom på, er det relativt sent, at kvinderne er kommet ind i kampen. For når det kommer til stykket, er det nok mest af alt en kvindekamp, som vi selv må udkæmpe. Men hvorfor er det først nu, vi er blevet opmærksomme på det og begyndt at handle på det? Angår det ikke os alle, når det handler om noget så essentielt som kvinders ret til egen krop?
Igennem lange tider er kvinders seksualitet blevet undertrykt og blevet anset for at være noget skamfuldt, men takket være vores medsøstres kampe gennem tiden, lever vi nu i et samfund, hvor kvinder er mere frie og ligeværdige med mændene end noget andet sted i verden. Hvorfor interesserer det os så lidt, at de prostituerede fortsat nægtes de rettigheder, der burde være en selvfølge? Har vi ikke sovet i timen? Under alle omstændigheder er det på tide, at vi vågner op og kommer ind i kampen, hvis vi fortsat ønsker et samfund, hvor kvinder har mulighed for at udøve deres seksualitet frit og kan vælge det erhverv, de ønsker. Det er på tide, at vi får ryddet fordommene af vejen og støtter de kvinder, som har valgt prostitution som en levevej på trods af samfundets fordømmelse. Her er et forbud snarere end hindring på vejen frem for løsningen på de problemer, som findes inden for faget, og som man heller ikke bør underkende. Det er på tide, at vi støtter op om kvinders ret til egen krop, da den er en af de helt fundamentale liberale frihedsrettigheder. Det er på tide, at vi råber op. Både for vores egen og vore medsøstres skyld.
