Prospekter for dansk økonomi 2015?

Projekt Tag Ansvar Der ligger et kæmpe potentiale derude og venter på at blive set og hørt

Allan Vestergaard Petersen,

09/01/2015

Projekt Tag Ansvar


Der ligger et kæmpe potentiale derude og venter på at blive set og hørt. Vi snakker om de rigtigt mange mennesker som ikke er en del af samfundet.  Man kalder dem tit for udsatte i danmark, Vi kalder dem for eksperter, fordi de er netop eksperter på lige netop deres område.

Projekt Tag Ansvar handler om at omfavne denne gruppe af eksperter, og bruge deres ekspertise til at hjælpe sig selv, og andre udsatte med at komme tilbage til livet og dermed også samfundet. Samt på sigt at kunne bidrage til fælles kassen, i det omfang der nu er realistisk.

Med foreningen Vi-Gør.dk i spidsen, og i samarbejde med danske virksomheder og alle de mange specialiserede foreninger, vi har i Danmark. Vil vi skyde projekt Tag Ansvar i gang, ved at afholde en oplysnings koncert på Rådhuspladsen i København. En koncert hvor vi sætter fokus på alle de mange gode historier der er derude. For på den måde at fortælle, hvor lidt der rent faktisk skal til, for at omfavne dette kæmpe potentiale, og skabe et fremtidigt Danmark hvor alle er med.


De 3 største negativer i dansk økonomi

1. De ca 800.000 på offentligforsørgelse

Der er rundt regnet 800.000 personer i danmark, der er på en eller anden form for offentlig forsørgelse. Optimalt ville det selvfølgelig være, hvis man med et trylleslag, kunne få dem alle sammen i arbejde. Men så ville vi ikke have noget at snakke om i dag, så for at dagen i dag, ikke skal være helt spild af tid, så gemmer vi tryllestaven væk. 
Der er ingen tvivl om at der er nogle enkelte på offentlig forsørgelse, der trods alt stadig ønsker at få et arbejde, og rent faktisk gør et forsøg herpå. De kan få lov at klare sig selv, de er jo alligevel på rette vej. 
En endnu større del er alle de dovne. Dem som godt kan, men sikkert ikke gider arbejde. De skal bare have et velplaceret los i røven, og se at komme ud af sofaen, søge nogle jobs og bidrage til fælleskassen. 
Så har vi en rigtigt stor gruppe, som vi ikke rigtigt ved hvordan vi skal pege fingre af. Det er alle de syge, psykisks syge, handicappede, førtidspensionister osv osv. Dem er der ingen der vil røre ved, det giver dårlig karma.

2. Store investeringer i udlandet

En ting er sikkert, de danske virksomheder er super dygtige til at investere, og de investere rigtigt, rigtigt rigtigt mange penge. De gør det bare i udlandet. Bevares der er flere årsager til at det forholder sig sådan, dels giver det et større afkast at investere i udlandet frem for i Danmark, dels er der lavere arbejdsomkostninger i udlandet og adgang til nye markeder.

3. Manglende privateforbrug

Og så er der det manglende private forbrug!. Dig og mig, din nabo, din svigermor, ja os alle sammen. Der er ingen af os der bruger penge, i det omfang vi burde. Og nej heller ike selv om vi satte ny forbrug rekord op til jul. Er det fordi vi ingen penge har? Nej vi gør noget helt andet, og meget værre. Vi spare nemlig op!

Vi skal med det samme slå fast at vi ikke er makroøkonomer, den slags vil vi lade lærte om at gøre sig kloge på. Men til gengæld har vi en stor bekymring, for det danske samfunds fremtid. Set ud fra de private virksomheder der er de bærende kræfter i forhold til dansk økonomi. Som gør det muligt at vi kan opretholde den form for velfærd, vi alle sammen er opdraget til at kunne trække på, i tilfælde af at uheldet skulle være ude, og vi mister vores job. Men vi er også bekymret for at vi som samfund er ved at afskrive det selv samme velfærdssytem, ved at vende det blinde øje til.

Vi skal have flere virksomheder i Danmark, de skal vokse og blive større, det er der ingen der kan argumentere imod. Men som vi har set i gennem det sidste årti, og helt konkret siden 1999 hvor der var et lille plus på investeringer i Danmark, og fra frem til slut 2014 hvor der er opstået et massivt investeringsgab i udenlandske investeringers favør på tæt på det dobbelte af investeringer i Danmark. Og tendensen er at udenlandske investeringer er proportionelt stigende, samtidigt med at investeringer i Danmark er fuldstændigt stagneret. Denne tendens er ikke kun skadelig for dansk økonomi og BNP, men er i sig selv også en tikkende bombe, under de selv samme virksomheder, som prøver at skabe en forretning der på samme tid, både skal være lukrativ og stærk, i et globalt marked. Man er banalt set ved udvande den danske økonomi, hvis ikke vi får vendt denne tendens, og igen begynder at investere i Danmark i samme omfang som man investere i udlandet. Af samme grund tør man, i prospekter, kun at komme med et forsigtige bud, på en lille stigning i omegnen af 1%BNP, når vi snakker væksttal for 2015.

Makroøkonomer (igen vi er ikke en af dem) vil argumentere for og imod, hvorfor et sådan væksttal skal forudsiges. Men hvad har det væksttal af betydning for en dansk virksomhed? Igen mange vil argumentere for og imod, at en viden om forudsagt væksttal kan være afgørende for, om en virksomheds investering i Danmark eller i udlandet, er den økonomisk set bedste løsning, som vores kære skatteminister så flot udtrykte det, i januar 2014. Bevares der er lidt af en lotto seddel, af skulle baserer sine investeringer, uden baggrund i et forudset væksttal. Og det kan i sidste ende være et ”make it or breake it” scenarie for virksomheden. Men hvad om vi påstod at en virksomhed ville stå stærkere, både på et globalt markedet, med i særdeleshed også det danske, samt være med til at gøre Danmark til et rigere samfund, og på den lange bane, og dermed skabe grobund for bedre betingelser, for netop at drive virksomhed i Danmark, i form af lavere arbejdesomkostninger og dermed større afkast på investeringen, hvis man investerede i Danmark i ligeså stor grad som man investere i udlandet.

Lad os et øjeblik antage at min påstand, kunne være en realitet, hvad ville der så ske? Og hvordan få vi flettet de 2 andre negativer for dansk økonomi ind. Tja, lad og lige kigge lidt på det manglende private forbrug. Hvilke mekanismer har gjort at, den ellers forbrugsivrige dansker, er begyndt at pumpe sin opsparinger fulde af penge, som vi alle samme skriger efter at få ud at arbejde? For at kunne afdække dette, er vi nødt til at gå ind og kigge lidt på den menneskelige psykologi. Vi tager en helt almindelig dansk famile, en kernefamile som vi kende den. Kernefamilien får pisket ørerne fulde om et Danmark i krise, en fremtid hvor folk ikke kan forvendte at blive taget hånd om, når de skal på pension. De får at vide at de skal sætte penge til side til deres alderdom, og nyhederne er fulde af historier om hvor galt det kan gå med de selv samme pensionsordninger, når pensionsselskaberenes, og bankernes investeringer at familiernes penge slår fejl. Der bliver ikke skabt nok jobs i Danmark til at imøde går alle dem der står ledige, og man forsøger fra regeringens side at presse folk i arbejde, ved at gøre det mindre attraktivt at være arbejdsløs. Alt sammen der sætter sig som frygt for fremtiden i det helt almindelige menneske, og her kommer den faktiske grund til at folk rundt om i landet, er tilbageholden med at forbruge. Man er simpelthen ikke tryg ved situationen i Danmark, og ingen prospekter, eller virksomhederne i Danmark, er med til at gøre denne frygt mindre. Folk sparre op i dag, fordi de er bange for at miste, og så simpelt er det. Det er helt banalt overlevelsesinstinkt der har overtaget.

Og hvad så med de 800.000 på offentligforsørgelse? Vi er helt enige om at vi ikke kan få alle 800.000 ud på arbejdsmarkedet. Men vi kan hvis vi ændrede vores syn og vores opfattelse af dem, og give dem den motivation der skal til for at de ændre syn på sig selv,. Og begynder at se på sig selv med andre øjne, end de opgivende øjne de møder, når de kigger sig selv i spejlet. Vi kan godt forstå at en langtidsledig, der har søgt tæt på 200 job´s om året, har mistet modet, når han/hun har ligeledes har fået tæt på 200 afslag. Vi kan godt forstå at den syge, har mistet troen på at det nogen sinde skal blive bedre, når han/hun møder en mur af prøvelser i det offentlige system. Vi kan godt forstå at førtidspensionisten på 40år lader sig nøjes, når førtidspensionisterne er uden for samfundets interesse.

Så når vi nu påstår at hvis man som virksomhed i Danmark kunne spinde guld på at investere ligeså massivt i Danmark som i udlandet, så snakker vi ikke om her og nu gevinster, men gevinster der er langsigtede og permanente. Langsigtede fordi at ved at investere i Danmark, skaber man faktiske arbejdspladser. Som så vil skabe tryghed hos kernefamilierne, som så vil forbruge mere, i stedet for at spare op til dårlige tider. Forbruger kernefamilierne mere, skaber det mere økonomi som kommer virksomhederne tilgode, som så kan investere endnu mere i Danmark. Og så har vi den vækst vi alle samme går og venter på, men en vækst der er baseret på virkeligheden, og ikke en vækst baseret på en forudsigelse. Og så kan vi for alvor begynde at investere i de 800.000 på offentlig forsørgelse, ved at give dem troen på samfundet tilbage, give dem motivationen til at tro på sig selv, og komme ud på et arbejdesmarkedet der rent faktisk har brug for dem, og ikke bare er et samlingssted for en flok idealister der elsker at pege fingre af dem der er under.

Til at skyde det hele i gang tilbyder vi, jer at investere i Danmarks og jeres egen fremtid, ved at gå sammen i det små, og investere en lille smule i et initiativ der hedder Projekt Tag Ansvar. Så vil vi til gengæld ligge grundstenene for at tage fat i de 800.000 på offentligt forsørgelse, og begynde det arbejde, at vende deres syn på sig selv, fra de opgivende øjne de møder i spejlet, til at de øjner en mulighed for at de rent faktisk indeholder noget der er brug for ude i samfundet. Så nå i virksomheder er klar til at tage jeres del af ansvaret, og når i begynder at investerer i Danmark, så arbejdespladserne kan skabes, så er arbejdsstyrken dermed også klar til jer. 

Medarbejderen er det nye sort i dansk økonomi!

Som Jens Klarskov Adm. Direktør for Dansk Erhverv sagde i sin fremlæggelse af prospektet for 2015, til Nytårs Briefing på World Trade Center i Ballerup onsdag d. 7 Januar 2015: "Hold øje med dem med hættetrøjerne, det er dem der kommer til at vise vejen frem."

Kilde: