Læser man lidt med i debatten om de to køn og deres problemer, opdager man hurtigt en besynderlig skævhed i forklaringsmodellen: Når kvinder har nogle problemer, forklares det altid ved uretfærdigheder i indretningen af samfundet. Når det omvendt er mænd, der har nogle problemer, forklares det med mændene selv.
Med andre ord peger man på strukturer, når kvinders problemer skal forklares, mens man hos mænd mener, at problemet er manden selv.
Dette er noget uheldigt, for sandheden er, at der for begge køn både er personlige problemer og strukturer på spil. Lad mig tage et eksempel. Det er nu kommet frem i pressen at flere mænd end kvinder begår selvmord. Mange flere!
Forestil jer først, at tallene havde været omvendte, sådan at mange flere kvinder end mænd begik selvmord. Så tør jeg næsten godt love for, at forklaringen havde gået på, at kvinder har det hårdere i samfundet end mænd. At samfundet ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til kvinder. At mænd har indrettet samfundet på mænds præmisser, og at kvinderne betaler prisen for dette. Vi kender alle denne smøre, for vi har hørt den tusind gange.
Men nu er tallene jo lige omvendte. Det er mænd, der begår selvmord. Ville den logiske konsekvens så ikke være at se på, hvordan samfundet behandler mænd? Særligt dem, der normalt påpeger hvor ondt samfundet er mod kvinder, og hvordan samfundet er skyld i alles kvinders problemer, står da nu med et forklaringsproblem.
Hører man så nogen sige, at samfundet er hårdt ved mænd nu? Nej. Naturligvis ikke. Tværtimod. Man bringer nogle "eksperter" på banen, der bruger den tragiske realitet til et generelt angreb på maskulinitet. Man forklarer mænds overrepræsentation i selvmordsstatistikerne sådan her:
Der er mange grunde til at flere mænd end kvinder begår selvmord, men "tanker" om det at "være mand og maskulin" figurerer helt sikkert ikke højt på listen. Hvorfor bliver dette vås så bragt på banen?
Politik, kære læser -- politik! Man vil som altid lave om på manden, og man kan nu love færre selvmord blandt mænd, hvis de bare ville gøre som feministerne siger og omdanne sig selv i et feministisk billede.
Mottoet synes at være: Har kvinder problemer, er det et samfundsanliggende, og hele samfundet skal tilpasses kvindernes behov. Har mænd problemer, er det mænds egen sag, og de må arbejde lidt med deres såkaldte "manderolle".
Jeg har tænkt mig at skrive til disse eksperter og høre, om de ikke mener, der kan være andre forklaringer på at 70 procent af selvmord begås af mænd end at "manderollen" er problematisk, for jeg tror såmænd disse "forskere" har gode intentioner, de er bare slet ikke klar over, i hvor høj grad, de er underlagt en speciel måde at anskue verden på ;)
Med andre ord peger man på strukturer, når kvinders problemer skal forklares, mens man hos mænd mener, at problemet er manden selv.
Dette er noget uheldigt, for sandheden er, at der for begge køn både er personlige problemer og strukturer på spil. Lad mig tage et eksempel. Det er nu kommet frem i pressen at flere mænd end kvinder begår selvmord. Mange flere!
Forestil jer først, at tallene havde været omvendte, sådan at mange flere kvinder end mænd begik selvmord. Så tør jeg næsten godt love for, at forklaringen havde gået på, at kvinder har det hårdere i samfundet end mænd. At samfundet ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til kvinder. At mænd har indrettet samfundet på mænds præmisser, og at kvinderne betaler prisen for dette. Vi kender alle denne smøre, for vi har hørt den tusind gange.
Men nu er tallene jo lige omvendte. Det er mænd, der begår selvmord. Ville den logiske konsekvens så ikke være at se på, hvordan samfundet behandler mænd? Særligt dem, der normalt påpeger hvor ondt samfundet er mod kvinder, og hvordan samfundet er skyld i alles kvinders problemer, står da nu med et forklaringsproblem.
Hører man så nogen sige, at samfundet er hårdt ved mænd nu? Nej. Naturligvis ikke. Tværtimod. Man bringer nogle "eksperter" på banen, der bruger den tragiske realitet til et generelt angreb på maskulinitet. Man forklarer mænds overrepræsentation i selvmordsstatistikerne sådan her:
Årsagen skal ifølge flere eksperter findes i mændenes tanker om at være mand og maskulin.Den tager vi lige igen. Det er "tanker" om det at "være mand og maskulin", der driver mænd til selvmord?! Det er jo det rene vås! Ren overtro. Disse "eksperter" har tydeligvis helt ukritisk taget de feministiske dogmer om den problematiske maskulinitet til sig.
Der er mange grunde til at flere mænd end kvinder begår selvmord, men "tanker" om det at "være mand og maskulin" figurerer helt sikkert ikke højt på listen. Hvorfor bliver dette vås så bragt på banen?
Politik, kære læser -- politik! Man vil som altid lave om på manden, og man kan nu love færre selvmord blandt mænd, hvis de bare ville gøre som feministerne siger og omdanne sig selv i et feministisk billede.
Mottoet synes at være: Har kvinder problemer, er det et samfundsanliggende, og hele samfundet skal tilpasses kvindernes behov. Har mænd problemer, er det mænds egen sag, og de må arbejde lidt med deres såkaldte "manderolle".
Jeg har tænkt mig at skrive til disse eksperter og høre, om de ikke mener, der kan være andre forklaringer på at 70 procent af selvmord begås af mænd end at "manderollen" er problematisk, for jeg tror såmænd disse "forskere" har gode intentioner, de er bare slet ikke klar over, i hvor høj grad, de er underlagt en speciel måde at anskue verden på ;)
