Min første klumme på 180grader.dk - bragt 22. maj 2007 kl 22:30
Dagens klumme: Rune Kristensen opfordrer den såkaldt borgerlige regering til at komme i gang med et omfattende privatiseringsprogram.
Af Rune Kristensen er landsformand for Konservativ Ungdom
I 80erne forsøgte den politiske højrefløj i Danmark, inspireret af bl.a. Reagan og Thatcher, at sætte begreber som privatiseringer, udliciteringer, decentraliseringer, regelsaneringer og liberaliseringer på agendaen. Dét forsøg havde lige så stor effekt som at slå i en dyne. De kendte politiske vinde blæste i en helt anden retning og trods valide argumenter, var det en umulighed at skabe et politisk stormvejr herom.
Politikerne var ligesom i dag farveløse og rørende enige. "Det fungerer jo egentlig meget godt," lød og lyder parolen.
Der blev selvfølgelig taget små skridt i den rigtige retning - f.eks. på telemarkedet. Grundlæggende stoppede den danske udvikling dog ved transformeringen af statslige institutioner til statslige aktieselskaber. En ændring der reelt ikke er en ændring, for det er stadig staten, der i dag driver store, rentable virksomheder, der sagtens vil kunne overleve på markedsvilkår som privatejede - endda mere effektivt med lavere priser og bedre service.
Denne statslige indblanding på markedet er for det første konkurrenceforvridende, da det alt andet lige er nemmere at tage risici med statskassen solidt i ryggen end det er som enkeltstående privatinvestor, og for det andet er det ineffektivt, da produktiviteten og handlekraften ofte er langt ringere i offentligt regi. Endelig er den væsentligste pointe, at drift af erhvervsvirksomhed, hvad enten det er i medieverdenen, på oliemarkedet eller på infrastrukturområderne, på ingen måde bør være statens opgave.
Privatiseringer af de mange statslige og ej at forglemme de i hundredvis af kommunale og mellemkommunale selskaber har igennem et par årtier været en borgerlig mærkesag. I 80erne var det en mærkesag, der ikke havde den store folkelige opbakning, og derfor ikke kunne gennemføres af den daværende borgerlige regering. I dag er privatisering ikke længere et skræmmebillede og burde derfor kunne gennemføres, men et eller andet holder åbenbart den såkaldt borgerlige regering tilbage. Er man simpelthen bange for sin egen politik, eller hvad er årsagen? Der mangler i hvert fald et skub i debatten - og her skal man nok skyde lidt over målet for at ramme.
Derfor vil jeg foreslå, at hele staten privatiseres!
Hvorfor skulle private ansvarlige og servicemindede virksomheder ikke kunne drive de danske plejehjem, folkeskoler, hospitaler, administrationer etc.?
Ineffektiviteten stråler os i øjnene i mødet med disse offentlige arbejdspladser. Lærere leder skolerne, læger leder hospitalerne, og sygeplejersker leder plejehjemmene - hvad er det for noget? Hvilke ledelsesmæssige evner får man på seminariet eller på medicinstudiet?
Hvorfor ser man ingen store folkeskolekæder, der konkurrerer mod hinanden med dygtige lærere og gode undervisningsmaterialer som trækplastre? Hvorfor ser man ikke reklamer på TV med behandlingsprocenter på sygehusene for at tiltrække patienter?
Man vil sagtens med en fortsat frit-valgs-ordning og sågar fortsat offentlig dækning af udgifterne, hvis man er til sådan noget, kunne drive private virksomheder og institutioner på de områder, hvor det offentlige driver dem i dag.
Politikerne kan fint sætte rammer for undervisningsplaner for uddannelsesinstitutionerne, krav til kvalitet på sygehusene og regler for behandlingen af de ældre. Men der er intet logisk argument for, at det er "politikerne selv", der skal forestå udførelsen.
Det er lidt som en gammel familievirksomhed, hvor man stædigt placerer familiens uuddannede analfabeter i direktionen frem for at gøre som konkurrenterne og ansætte de mest kompetente til at drive virksomheden!
Hvorfor kun snakke privatisering i forhold til de offentlige virksomheder - lad os være visionære og adskille os fra de rørende enige politikere og også privatisere de offentlige institutioner.
Privatiser staten!
Dagens klumme: Rune Kristensen opfordrer den såkaldt borgerlige regering til at komme i gang med et omfattende privatiseringsprogram.
Af Rune Kristensen er landsformand for Konservativ Ungdom
I 80erne forsøgte den politiske højrefløj i Danmark, inspireret af bl.a. Reagan og Thatcher, at sætte begreber som privatiseringer, udliciteringer, decentraliseringer, regelsaneringer og liberaliseringer på agendaen. Dét forsøg havde lige så stor effekt som at slå i en dyne. De kendte politiske vinde blæste i en helt anden retning og trods valide argumenter, var det en umulighed at skabe et politisk stormvejr herom.
Politikerne var ligesom i dag farveløse og rørende enige. "Det fungerer jo egentlig meget godt," lød og lyder parolen.
Der blev selvfølgelig taget små skridt i den rigtige retning - f.eks. på telemarkedet. Grundlæggende stoppede den danske udvikling dog ved transformeringen af statslige institutioner til statslige aktieselskaber. En ændring der reelt ikke er en ændring, for det er stadig staten, der i dag driver store, rentable virksomheder, der sagtens vil kunne overleve på markedsvilkår som privatejede - endda mere effektivt med lavere priser og bedre service.
Denne statslige indblanding på markedet er for det første konkurrenceforvridende, da det alt andet lige er nemmere at tage risici med statskassen solidt i ryggen end det er som enkeltstående privatinvestor, og for det andet er det ineffektivt, da produktiviteten og handlekraften ofte er langt ringere i offentligt regi. Endelig er den væsentligste pointe, at drift af erhvervsvirksomhed, hvad enten det er i medieverdenen, på oliemarkedet eller på infrastrukturområderne, på ingen måde bør være statens opgave.
Privatiseringer af de mange statslige og ej at forglemme de i hundredvis af kommunale og mellemkommunale selskaber har igennem et par årtier været en borgerlig mærkesag. I 80erne var det en mærkesag, der ikke havde den store folkelige opbakning, og derfor ikke kunne gennemføres af den daværende borgerlige regering. I dag er privatisering ikke længere et skræmmebillede og burde derfor kunne gennemføres, men et eller andet holder åbenbart den såkaldt borgerlige regering tilbage. Er man simpelthen bange for sin egen politik, eller hvad er årsagen? Der mangler i hvert fald et skub i debatten - og her skal man nok skyde lidt over målet for at ramme.
Derfor vil jeg foreslå, at hele staten privatiseres!
Hvorfor skulle private ansvarlige og servicemindede virksomheder ikke kunne drive de danske plejehjem, folkeskoler, hospitaler, administrationer etc.?
Ineffektiviteten stråler os i øjnene i mødet med disse offentlige arbejdspladser. Lærere leder skolerne, læger leder hospitalerne, og sygeplejersker leder plejehjemmene - hvad er det for noget? Hvilke ledelsesmæssige evner får man på seminariet eller på medicinstudiet?
Hvorfor ser man ingen store folkeskolekæder, der konkurrerer mod hinanden med dygtige lærere og gode undervisningsmaterialer som trækplastre? Hvorfor ser man ikke reklamer på TV med behandlingsprocenter på sygehusene for at tiltrække patienter?
Man vil sagtens med en fortsat frit-valgs-ordning og sågar fortsat offentlig dækning af udgifterne, hvis man er til sådan noget, kunne drive private virksomheder og institutioner på de områder, hvor det offentlige driver dem i dag.
Politikerne kan fint sætte rammer for undervisningsplaner for uddannelsesinstitutionerne, krav til kvalitet på sygehusene og regler for behandlingen af de ældre. Men der er intet logisk argument for, at det er "politikerne selv", der skal forestå udførelsen.
Det er lidt som en gammel familievirksomhed, hvor man stædigt placerer familiens uuddannede analfabeter i direktionen frem for at gøre som konkurrenterne og ansætte de mest kompetente til at drive virksomheden!
Hvorfor kun snakke privatisering i forhold til de offentlige virksomheder - lad os være visionære og adskille os fra de rørende enige politikere og også privatisere de offentlige institutioner.
Privatiser staten!
