Som konservativ mener jeg ikke at profit for enhver pris er et gode. Som erhvervsfolk har vi i høj grad et samfundsmæssigt etisk medansvar. Dele af medicinalindustrien har et problem. John Virapen har arbejdet inden for lægemiddelindustrien i 30 år. Nu tager han bladet fra munden og fortæller, hvad der sker i kulisserne.
– Lægemiddelindustrien bidrager helt bevidst til at ødelægge menneskers sundhed. Det er en industri som opretholder pilleforbrug. Folk spiser medicin så længe de lever, og industrien tjener penge, siger John Virapen.
– Industrien fortæller ikke om bedre muligheder for at blive rask. Alternativ behandling burde være det første valg, når man bliver syg og ikke sidste halmstrå, som det er for mange. Vi stoler blindt på en materialistisk og teknologisk udvikling i stedet for egen helse.
Virapen har selv arbejdet inden for lægemiddelindustrien i 30 år, er svensk statsborger, nu bosat i Tyskland. I 60’erne studerede han medicin i England og tog senere en doktorgrad i medicinsk psykologi i USA.
I toppen af systemet
Han har vært ansat i flere lægemiddel virksomheder, både svenske og internationale. Han startede som sælger og arbejdede sig op i firmaerne for til slut at virke i toppen af systemet for lægemiddelgiganten Ely Lilly & Co i Sverige. Blandt de produkter han markedsførte indgik bl.a. Prozac/Fontex. Efterhånden går det op for ham, at han kan have været meddelagtig i menneskers død.
– Jeg har ikke dræbt dem med mine egne hænder, men jeg har været et redskab for andre kræfter. Jeg var et værktøj for lægemiddelindustrien, siger John Virapen.
Nu vil han afsløre det, han kalder spillet bag den virkelighed, som godtroende patienter daglig tvinges til at have tillid til. Han har skrevet bogen ”Piller& profiter”, som er en beretning om, hvordan milliarder af kroner bruges på markedsføring af vore daglige lægemidler, og hvordan uetiske metoder benyttes for at påvirke læger, myndigheder og patienter. Bogen er udgivet på svensk og tysk og den tyske udgivelse er nu trykt i tredje oplag.
Manipulerer resultater
For at fremskynde den svenske godkendelse af det ”antidepressive” lægemiddel Prozak/Fontex lod lægemiddeldirektøren og John Virapen en svensk psykiater bestikke. Det kostede ”bare” 100.000 kr.
– Normalt tager det syv år at få lanceret et produkt, men der er jo fordele ved at få det gjort hurtigere, og jeg var mellemmand for det. I Norge gives medicinen under navnet Fontex til personer, som har tvangslidelser, som Bulimia nervosa. Industrien vidste, at Prozak gav alvorlige bivirkninger. De gemte dokumentation om det. Dette ved jeg, fordi jeg har jo været med til det, siger Virapen.
Virapen beskriver, hvordan han mener, at der blev manipuleret med tallene i forbindelse med at forklare, hvem og hvor mange der faktisk deltog ide kliniske studier. Videre beskriver han, hvordan lægemiddelindustrien manipulerer forskningsresultater for at mørklægge eksempelvis dødsfald i forbindelse med kliniske studier af nye lægemidler.
– Før de kliniske prøver begynder udelades mange patientgrupper fra forsøgene, for eksempel børn og ældre, men hvis produktet bliver godkendt bliver det også givet til disse patientgrupper. I dobbeltblind-forsøgene blev dem, som reagerede alt for kraftigt på placebo udelukket, og testning blev foretaget uden de patienter.
Pengene styrer
Virapen fortæller om bestikkelser til lægestanden, såsom gratisrejser til ferieparadis, gaver, årgangsvine og betalte bordelbesøg.
– Læger skulle jo være interesseret i mennesker. Her er det kun snak om penge. Naturligvis kan jeg ikke sige, at hele lægemiddelindustrien er korrupt. Det faktum at jeg ikke kender til hver virksomhed gør, at jeg ikke kan påstå det. Med at lede efter en lægemiddelvirksomhed, som ikke kan klandres etisk, er som at lede efter en nål i en høstak, siger Virapen.
ADHD
I bogen fortæller Virapen, hvordan medicinalindustrien sammen med læger og psykologer konstruerede en ny sygdom, kaldet ADHD, med det formål at give en kokainlignende medicin til urolige og neurologisk dårligt organiserede børn, der samtidig lider af nutidens mangelfulde ernæring. Det er stoffer som Ritalin, som virker beroligende, men også skaber livstidsnarkomaner, der ikke kan leve et normalt liv og er afhængig af invalidehjælp resten af livet, og dør typisk 10 år tidligere end gennemsnittet.
– Det er god forretning for industrien. Disse ADHD-piller indbringer ca. 8 milliarder US dollar pr. år alene i USA, siger Virapen.
Han beskriver, hvordan lægemiddelfirmaer skaber nye ”markedssegmenter” ved at sygeliggøre ”normale” tilstande,og hvordan de påvirker forældre og lærere til at få børn diagnosticeret med ADHD for at få dem til at spise psykofarmaka, som f.eks. Ritalin eller Concerta.
Tag kontrol – stil spørgsmål
Virapen opfordrer os alle til at have en bevidsthed om, hvilke piller og medicin vi bliver anvist af en læge. Stil spørgsmål til lægen og apoteket, siger han:
• Er den sygdom man har diagnosticeret egentlig en sygdom?
• Hvor længe har dette været en sygdom?
• Hvorkan jeg få alternativ information om den?
• Hvordan finansieres denne informationskilde?
• Hvilke alternative behandlingsmetoder kender du til?
• Er dette lægemiddel godkendt som behandling af min sygdom?
• Hvor kommer informationen fra?
• Hvor mange forsøgspersoner har deltaget under den videnskabelige forskning?
• Hvor meget bedre er virkningen end for placebo?
• Spørg din læge: Ville du selv tage dette lægemiddel?
• Ville du give det til dit barn?
Bogen Piller & Profitter er udgivet på tysk og svensk.
Den svenske udgave er udgivet på Booklund forlag.
– Lægemiddelindustrien bidrager helt bevidst til at ødelægge menneskers sundhed. Det er en industri som opretholder pilleforbrug. Folk spiser medicin så længe de lever, og industrien tjener penge, siger John Virapen.
– Industrien fortæller ikke om bedre muligheder for at blive rask. Alternativ behandling burde være det første valg, når man bliver syg og ikke sidste halmstrå, som det er for mange. Vi stoler blindt på en materialistisk og teknologisk udvikling i stedet for egen helse.
Virapen har selv arbejdet inden for lægemiddelindustrien i 30 år, er svensk statsborger, nu bosat i Tyskland. I 60’erne studerede han medicin i England og tog senere en doktorgrad i medicinsk psykologi i USA.
I toppen af systemet
Han har vært ansat i flere lægemiddel virksomheder, både svenske og internationale. Han startede som sælger og arbejdede sig op i firmaerne for til slut at virke i toppen af systemet for lægemiddelgiganten Ely Lilly & Co i Sverige. Blandt de produkter han markedsførte indgik bl.a. Prozac/Fontex. Efterhånden går det op for ham, at han kan have været meddelagtig i menneskers død.
– Jeg har ikke dræbt dem med mine egne hænder, men jeg har været et redskab for andre kræfter. Jeg var et værktøj for lægemiddelindustrien, siger John Virapen.
Nu vil han afsløre det, han kalder spillet bag den virkelighed, som godtroende patienter daglig tvinges til at have tillid til. Han har skrevet bogen ”Piller& profiter”, som er en beretning om, hvordan milliarder af kroner bruges på markedsføring af vore daglige lægemidler, og hvordan uetiske metoder benyttes for at påvirke læger, myndigheder og patienter. Bogen er udgivet på svensk og tysk og den tyske udgivelse er nu trykt i tredje oplag.
Manipulerer resultater
For at fremskynde den svenske godkendelse af det ”antidepressive” lægemiddel Prozak/Fontex lod lægemiddeldirektøren og John Virapen en svensk psykiater bestikke. Det kostede ”bare” 100.000 kr.
– Normalt tager det syv år at få lanceret et produkt, men der er jo fordele ved at få det gjort hurtigere, og jeg var mellemmand for det. I Norge gives medicinen under navnet Fontex til personer, som har tvangslidelser, som Bulimia nervosa. Industrien vidste, at Prozak gav alvorlige bivirkninger. De gemte dokumentation om det. Dette ved jeg, fordi jeg har jo været med til det, siger Virapen.
Virapen beskriver, hvordan han mener, at der blev manipuleret med tallene i forbindelse med at forklare, hvem og hvor mange der faktisk deltog ide kliniske studier. Videre beskriver han, hvordan lægemiddelindustrien manipulerer forskningsresultater for at mørklægge eksempelvis dødsfald i forbindelse med kliniske studier af nye lægemidler.
– Før de kliniske prøver begynder udelades mange patientgrupper fra forsøgene, for eksempel børn og ældre, men hvis produktet bliver godkendt bliver det også givet til disse patientgrupper. I dobbeltblind-forsøgene blev dem, som reagerede alt for kraftigt på placebo udelukket, og testning blev foretaget uden de patienter.
Pengene styrer
Virapen fortæller om bestikkelser til lægestanden, såsom gratisrejser til ferieparadis, gaver, årgangsvine og betalte bordelbesøg.
– Læger skulle jo være interesseret i mennesker. Her er det kun snak om penge. Naturligvis kan jeg ikke sige, at hele lægemiddelindustrien er korrupt. Det faktum at jeg ikke kender til hver virksomhed gør, at jeg ikke kan påstå det. Med at lede efter en lægemiddelvirksomhed, som ikke kan klandres etisk, er som at lede efter en nål i en høstak, siger Virapen.
ADHD
I bogen fortæller Virapen, hvordan medicinalindustrien sammen med læger og psykologer konstruerede en ny sygdom, kaldet ADHD, med det formål at give en kokainlignende medicin til urolige og neurologisk dårligt organiserede børn, der samtidig lider af nutidens mangelfulde ernæring. Det er stoffer som Ritalin, som virker beroligende, men også skaber livstidsnarkomaner, der ikke kan leve et normalt liv og er afhængig af invalidehjælp resten af livet, og dør typisk 10 år tidligere end gennemsnittet.
– Det er god forretning for industrien. Disse ADHD-piller indbringer ca. 8 milliarder US dollar pr. år alene i USA, siger Virapen.
Han beskriver, hvordan lægemiddelfirmaer skaber nye ”markedssegmenter” ved at sygeliggøre ”normale” tilstande,og hvordan de påvirker forældre og lærere til at få børn diagnosticeret med ADHD for at få dem til at spise psykofarmaka, som f.eks. Ritalin eller Concerta.
Tag kontrol – stil spørgsmål
Virapen opfordrer os alle til at have en bevidsthed om, hvilke piller og medicin vi bliver anvist af en læge. Stil spørgsmål til lægen og apoteket, siger han:
• Er den sygdom man har diagnosticeret egentlig en sygdom?
• Hvor længe har dette været en sygdom?
• Hvorkan jeg få alternativ information om den?
• Hvordan finansieres denne informationskilde?
• Hvilke alternative behandlingsmetoder kender du til?
• Er dette lægemiddel godkendt som behandling af min sygdom?
• Hvor kommer informationen fra?
• Hvor mange forsøgspersoner har deltaget under den videnskabelige forskning?
• Hvor meget bedre er virkningen end for placebo?
• Spørg din læge: Ville du selv tage dette lægemiddel?
• Ville du give det til dit barn?
Bogen Piller & Profitter er udgivet på tysk og svensk.
Den svenske udgave er udgivet på Booklund forlag.
