Pøbel?? Mørklægningsloven?? Censur?? Hvad er der gang i??

Med stigen undren og bekymring læser og hører jeg underlige udsagn fra politikere, både fra rødgardister, men så sandelig også fra mine ”egne”.

I den første af ovennævnte skriblerier fører Søren Pind sig frem som en anden solkonge in spe, eller måske rettere Erasmus Montanus. Han gør sig mægtig lystig over borgernes dårskab og uvidenhed, idet de ytrer sig på Fjæsbogen og ved underskriftsindsamliger, sidst ifm med den nærmest hemmelige DONGsag.

Jeg skriver ”hemmelige” DONGsag. Kreperligt nok var det enhedskommunisterne fra Elendighedslisten, der fik gravet lidt af detaljerne frem omkring denne sag, salget af 19% til Goldmann Sachs. Jeg, og 99.5% af befolkningen, havde indtil da INTET hørt om denne sag. Jeg laver faktisk ikke ret meget andet end at sidde og tyre netaviser igennem hver dag. Men da jeg fik færten af, at der var en underskriftsindsamling i gang mod salget, kan det nok være, at jeg kom op af stolen og fik underskrevet, på grundlag af de meget begrænsede oplysninger, der var tilgængelige. Hen ad vejen, kom der de næste dage drypvist flere og flere skræmmende oplysninger frem, måske især på det i hast indkaldte samråd med Corydon. Stadigvæk var det mere end småt med oplysninger.

Ja, og jeg galpede op, alt det jeg kunne i medierne, sikkert på et uoplyst grundlag. Hvordan kunne det være anderledes, når regering og ”mine” folketingsmedlemmer af al magt forsøgte at holde oplysningerne hemmelige??

Fru Knudsen, chefredaktricen på B.dk, med den flittige censurtast, besværer sig i ovennævnte artikel, også vældig over pøblens adgang til at ytre sig, uden hun har mulighed for at slette, med henvisning til folkelige opstand, over at Corydon og slæng har solgt vor alle sammens infrastruktur til et af finansverdens værste og kyniske stykke ukrudt. Mon fru Knudsen gruer for at pøblen selv kan danne sig en mening?

Hvordan er det egentlig det forholder sig med politikernes og pressens evner til at navigere, når det handler om vanskelige økonomiske sager?

Jeg havde igennem mange år lullet mig selv ind i en ide om, at politikere, finansverden, til dels pressen og økonomiske guruer, havde lært af hændelserne sidst i 20erne, der førte til krisen der varede langt ind i 30erne. Men nej, hele baduljen blev gentaget her i nullerne. Altså disse klogskaber er åbenbart slet ikke så kloge, som de vil tage patent på, men man mener sig alligevel kaldet til at håne pøblen for i dag at have en mening, som f.eks. kommer til udtryk på Fjæsbog og andre medier som vi just så det med DONGmysteriet.

Når vi så krydrer disse nylige oplevelser med den just vedtagne mørklægningslov, kan man godt henfalde til mismod og angst.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Schweiz, der har en forfatning, som lige netop lader pøblen bestemme i langt højere grad end vort mere og mere lukkede system. Så vidt jeg lige erindrer, går det da vist meget godt i Schweiz, eller?

Så måske er pøblen langt klogere end de magtbegærlige politikere og mediehuse bryder sig om?

Kilde: