Ifølge et svar fra Københavns kommune, dokumentnummer 2011-466699, havde kommunen i 2010 en indtægt fra parkeringsbøder på kr. 133 mio. og fra parkeringsafgifter på kr. 367 mio. I 2011 har Københavns kommune udskrevet godt 300.000 parkeringsbøder tilsvarende 158 millioner kroner. Dertil kommer en ukendt omsætning hos private parkeringsselskaber som Europark. Københavns kommune havde driftsudgifter forbundet med parkering, eksklusiv skiltning, på kr. 141mio i 2010, altså blev overskuddet i 2010 på kr. 359mio.
Der er væsentlige omkostninger for samfundet forbundet med betalingsparkering udover ovennævnte driftsomkostning. Den væsentligste er formenligt den ulykkelige følelse der i 2011 ramte over 300.000 københavnere der modtog en parkeringsbøde.
En anden omkostning ligger i den tid der går med at betjene parkometre. Hvis det antages at den gennemsnitlige parkeringsbillet koster kr. 25, at det tager 3 minutter per parkering at betjene parkometeret og at den gennemsnitlige værdi af denne tid er kr. 100/time, så udgjorde omkostningen til betjening af Københavns kommunes parkometre i 2010 kr. 73mio.
Parkeringskontrol er et eksempel på hvordan den helt almindelige borger i stigende grad chikaneres af myndighederne, for helt uskyldige foreteelser som; at glemme at stille en p-skive, at glemme at betale for parkering eller at undlade at betale for parkering pga. at man ikke gider bruge tid på det eller gider betale for det. Når jeg kalder disse foreteelser uskyldige så skal det forstås helt bogstaveligt fordi samfundets tab der er forbundet med en ulovlig parkering er nærmest ikke eksisterende.
Betalingsparkering er et eksempel på, hvordan staten gladeligt indfører systemer der gør samfundet mindre effektivt og mere irriterende, hvis systemet kan klemme flere penge ud af almindelige skatteborgere. Det er ineffektivt at man skal gå frem og tilbage mellem bil og parkometer som følge af en parkering, noget som har en mærkbar effekt på effektiviteten af fx håndværkere der har mange stop i løbet af en dag og som er et irritationsmoment for de fleste.
Betalingsparkering er en for samfundet dyr måde at opkræve skat. Det er samtidigt en måde der uretfærdigt og lemfældigt rammer folk med ærinde i områder med betalingsparkering samt glemsomme og opportunistiske eller risikovillige mennesker. Betalingsparkering stresser dagligt tusindvis af mennesker: Er det her et betalingsområde? Kan vi nå tilbage til bilen inden p-biletten udløber? F*ck jeg glemte p-billet? Åh nej, jeg har fået p-bøde...
Betalingsparkering burde i Danmark være begrænset til centrum af de største danske byer, og parkeringskontrol burde være underlagt meget strikse rammer der begrænser dets omfang, så det ikke bliver en ”pengemaskine”, og sådan at det kun berører få mennesker.
Parkeringskontrol er kun ét ud af mange eksempler på hvordan Danmark over de sidste tyve år er blevet et land hvor mange borgere efterhånden chikaneres og straffes hårdt af myndighederne for aktiviteter der medfører meget lille omkostning for samfundet. Kniv-loven, loven om frakendelse af kørekort for at have THC (”hash”) i blodet, fotofælder, DSB's efterhånden astronomiske bøder for at køre ”på røven” og cykellygtelovgivning er andre eksempler.
Udviklingen betyder desværre at Danmark efterhånden er et land hvor kun det mest regelrette, autoritetstro og forsigtige menneske kommer gennem livet uden at få tæsk af systemet på månedlig basis. Der er behov for et opgør med denne udvikling.
