At en embedsmand i et internt notat hævder, at der har pågået overbetaling af privathospitaler, gør det lige så lidt til sandhed som ideologisk retorik fra Villy Søvndal eller andre for den sags skyld.
Fakta er derimod, at priserne for behandling blev sænket som følge af regionernes udbudsrunder efter konflikten på sundhedsområdet, der medførte en suspension af det udvidede frie sygehusvalg i knap 8 måneder. Forud for suspensionen havde regionerne bevidst overtrådt Sundhedsloven ved ikke at sende patienterne videre til de private hospitaler og klinikker, de havde indgået aftaler med.
En af parterne i konflikten, Danske Regioner med den inkarnerede modstander af privathospitaler, Bent Hansen (S), i spidsen havde dermed bragt sig selv i en gunstig forhandlingssituation ved at få en svag regering til at suspendere det udvidede frie sygehusvalg.
Flere private hospitaler var nemlig så økonomisk hård presset, at de var tvunget til at gå ned i pris. Regionerne opnåede besparelser på 20-40 procent ved at sende operationer i udbudsrunder, hvor de private aktører bød ind med priser, der reelt var for lave. Det skete i forventning om, at regionerne levede op til løfterne om at sende patienter i massevis – de kom bare ikke i det lovede omfang.
Som bekendt er det let at sætte priser ned – det er modsat meget svært at sætte dem op igen. Prisnedsættelsen er således ikke noget bevis for overbetaling, det var et valg mellem pest eller kolera.
Regeringen har nu meldt ud at referencetaksterne nedsættes med 2 procent som følge af de offentlige sygehuses øgede effektivitet. Der anvendes ca. 72 mia. kroner til behandling på offentlige sygehuse – ergo har de så været overbetalt med 1,44 mia. kroner – ikke desto mindre har de fortsat underskud i næsten samme størrelsesorden.
Fakta er også, at offentlige sygehuse får bygninger stillet gratis til rådighed. Vand, varme og lys får de som en gave i form af offentlige bloktilskud. Gaveregnen fortsætter med momsfritagelse. Alt sammen udgifter som de private aktører selv må betale. Som om det ikke er nok, modtager privathospitalerne gennemsnitlig kun ca. 80 procent af den politisk fastsatte referencetakst, der også gælder for afregning til offentlige sygehuse. Så kan man vel reelt hævde, at de offentlige sygehuse er blevet overbetalt med yderligere 14,4 mia. kroner?
Jeg vil derfor opfordre de talblinde ideologer om at finde kuglerammen frem og lade den afløse den slidte retorik, når de sammenligner pærer og bananer. Privathospitaler er ikke en modspiller – det er en medspiller. 350.000 patienter har nydt godt af deres lovsikrede ret til hurtig behandling – tænk lige på hvordan ventelisterne ellers havde set ud.
NB: Inden jeg får skudt i skoene, at jeg er ensidig fortaler for privathospitaler, så lad mig lige nævne at min hustru lider af kronisk myleoid leukæmi – der KUN kan behandles på offentlige sygehuse. Derfor en stor tak til de dygtige læger og sygeplejersker på Rigshospitalet, der redede hendes liv og holder hende i live – 13 år efter sygdommen blev konstateret!
