Ugebrevet Mandag Morgen lader sive - via Ritzau - at en undersøgelse viser at en forbedring af de danske skoleelevers faglige kompetencer, skulle kunne øge bruttonationalproduktet med 0,8 procent.
Javel – hvad skal man sige? Det lyder såre elitært – men - hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. Hvad man derimod kan vide noget om, er alle er alle de ting der ligger åbent og frit tilgængeligt på nettet – og nu behøver man altså ikke en tank for at kunne tænke…
Den personlige computer er nok menneskets største tekniske bedrift siden stenredskaberne, og den skal nok vise sig at have ligeså stor betydning for civilisationen. Viden og forståelse af verden - om de både nære og fjerne problemstillinger - ér essentielt, for at kunne vælge den bedste kurs at sætte den økonomiske udvikling.
Mennesket begyndte at leve i byer i stenalderen, og i stenalderen begyndte agerbruget. Det var agerbrug, der muliggjorde civilisationen – eller nødvendiggjorde - det at bo i byer.
Men først i år 2007- altså på toppen af den sidste højkonjunktur - boede der globalt set flere mennesker i byer, end på landet.
Betragter man konjunkturvendingen i en snæver demografisk dansk synsvinkel vokser antallet af mindre bysamfund på landet faktisk i 2004. Men det er pga. boligboblen i byerne.
År 2007 markerer altså på mere end én måde et skifte for udviklingen.
Set ud fra en økonomisk synsvinkel falder værdien af hjemmemarkedet, i den vigtige gren af primærøkonomien som dansk landbrug udgør, fra 1985 frem til 2006 med 25 procent, og set i relation til pristallet for fødevarer, der stiger med knap 50 procent, stiller det erhvervet i en konkurrencesituation, hvor kun øget produktivitet og en styrket eksport kan trække investeringerne hjem.
Landbrugets økonomi er altså under pres allerede i opkonjunkturen.
Landbrugseksporten udgjorde i året 2006 11 procent af den danske vareeksport, og løb op i den nette sum af godt og vel 61 milliarder kroner.
Da det er finansieringsomkostningerne, der udgør landbrugets største udgiftspost, vil derfor renteniveauet være udslagsgivende for rentabiliteten i erhvervet.
Ser man ind i Dansk Landbrugs egne tal for driftsresultatet i 2009 for forventningerne for 2010, kan udviklingen hurtigt gå hen at blive alarmerende. Markedspriserne på landbrugsprodukter bestemmer jo om der skal være røde eller blå tal på bundlinjen.
Både for i år og for næste år, er konjunkturerne bestemmende for både driftsbetingelser og afsætningsforholdene, og da der er udsigt til både stigende renter og vigende priser på landbrugsprodukter, vil erhvervet derfor i de kommende år være udfordret på rentabiliteten af det nuværende produktionsapparat.
Den indsats som regeringen må iværksætte, skal derfor både stå i forhold til nettoindtjeningen på varebalancen og væksttabet i relaterede erhverv.
Vi skal skal derfor mindst etablere en konverteringsordning af - potentielt dyre - udenlandske lån til danske lavtforrentede – mens renten er lav.
Det kunne derudover være på sin plads at gennemføre en indre devaluering af dansk økonomi.
Når vi nu ikke rigtigt kan gøre noget ved valutaen – på grund af den forbaskede ØMU - kan vi dog alligevel forbedre vor eksportevne væsentligt, ved at sænke både lønniveau og skat med 10 procent, og de offentlige udgifter med 1 procent pa. i 10 år.
Energiafgiften skal sættes ned med 10 procent, og gøres fast – ikke variabel – da den variable energiafgift er konjunkturforstærkende, i nedkonjunkturen er det nemlig vækstdræbende.
Herudover kan der indføres brugerbetaling ved brug af den offentlige service – dog således at afgiften falder 10 procent pa. med tilknytningen til arbejdsmarkedet, og 10 års tilknytning derved gør benyttelsen afgiftsfri.
Hvis vi derudover rykker pensionsalderen med 10 måneder - over én kam – og helt fjernede forsørgerbyrden for den gruppe, der faktisk er selvforsørgende, ville det også sænke skattetrykket, og derved styrke væksten.
Herudover kan vi fjerne delperiode 2 i dagpengene og gå direkte til aktiveringsmulighederne. Herunder stille skarpt på de slappe demografiske krav.
Det ville styrke væksten.
Nå ja, og så må vi heller ikke glemme at forbedre danske skoleelevers faglige kompetencer – det kan i alt fald aldrig skade …
Javel – hvad skal man sige? Det lyder såre elitært – men - hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. Hvad man derimod kan vide noget om, er alle er alle de ting der ligger åbent og frit tilgængeligt på nettet – og nu behøver man altså ikke en tank for at kunne tænke…
Den personlige computer er nok menneskets største tekniske bedrift siden stenredskaberne, og den skal nok vise sig at have ligeså stor betydning for civilisationen. Viden og forståelse af verden - om de både nære og fjerne problemstillinger - ér essentielt, for at kunne vælge den bedste kurs at sætte den økonomiske udvikling.
Mennesket begyndte at leve i byer i stenalderen, og i stenalderen begyndte agerbruget. Det var agerbrug, der muliggjorde civilisationen – eller nødvendiggjorde - det at bo i byer.
Men først i år 2007- altså på toppen af den sidste højkonjunktur - boede der globalt set flere mennesker i byer, end på landet.
Betragter man konjunkturvendingen i en snæver demografisk dansk synsvinkel vokser antallet af mindre bysamfund på landet faktisk i 2004. Men det er pga. boligboblen i byerne.
År 2007 markerer altså på mere end én måde et skifte for udviklingen.
Set ud fra en økonomisk synsvinkel falder værdien af hjemmemarkedet, i den vigtige gren af primærøkonomien som dansk landbrug udgør, fra 1985 frem til 2006 med 25 procent, og set i relation til pristallet for fødevarer, der stiger med knap 50 procent, stiller det erhvervet i en konkurrencesituation, hvor kun øget produktivitet og en styrket eksport kan trække investeringerne hjem.
Landbrugets økonomi er altså under pres allerede i opkonjunkturen.
Landbrugseksporten udgjorde i året 2006 11 procent af den danske vareeksport, og løb op i den nette sum af godt og vel 61 milliarder kroner.
Da det er finansieringsomkostningerne, der udgør landbrugets største udgiftspost, vil derfor renteniveauet være udslagsgivende for rentabiliteten i erhvervet.
Ser man ind i Dansk Landbrugs egne tal for driftsresultatet i 2009 for forventningerne for 2010, kan udviklingen hurtigt gå hen at blive alarmerende. Markedspriserne på landbrugsprodukter bestemmer jo om der skal være røde eller blå tal på bundlinjen.
Både for i år og for næste år, er konjunkturerne bestemmende for både driftsbetingelser og afsætningsforholdene, og da der er udsigt til både stigende renter og vigende priser på landbrugsprodukter, vil erhvervet derfor i de kommende år være udfordret på rentabiliteten af det nuværende produktionsapparat.
Den indsats som regeringen må iværksætte, skal derfor både stå i forhold til nettoindtjeningen på varebalancen og væksttabet i relaterede erhverv.
Vi skal skal derfor mindst etablere en konverteringsordning af - potentielt dyre - udenlandske lån til danske lavtforrentede – mens renten er lav.
Det kunne derudover være på sin plads at gennemføre en indre devaluering af dansk økonomi.
Når vi nu ikke rigtigt kan gøre noget ved valutaen – på grund af den forbaskede ØMU - kan vi dog alligevel forbedre vor eksportevne væsentligt, ved at sænke både lønniveau og skat med 10 procent, og de offentlige udgifter med 1 procent pa. i 10 år.
Energiafgiften skal sættes ned med 10 procent, og gøres fast – ikke variabel – da den variable energiafgift er konjunkturforstærkende, i nedkonjunkturen er det nemlig vækstdræbende.
Herudover kan der indføres brugerbetaling ved brug af den offentlige service – dog således at afgiften falder 10 procent pa. med tilknytningen til arbejdsmarkedet, og 10 års tilknytning derved gør benyttelsen afgiftsfri.
Hvis vi derudover rykker pensionsalderen med 10 måneder - over én kam – og helt fjernede forsørgerbyrden for den gruppe, der faktisk er selvforsørgende, ville det også sænke skattetrykket, og derved styrke væksten.
Herudover kan vi fjerne delperiode 2 i dagpengene og gå direkte til aktiveringsmulighederne. Herunder stille skarpt på de slappe demografiske krav.
Det ville styrke væksten.
Nå ja, og så må vi heller ikke glemme at forbedre danske skoleelevers faglige kompetencer – det kan i alt fald aldrig skade …
