Falkvinge.net: Starting Today, Copyright Industry Demands Tax For Your Vacation Photos
The copyright industry never seems to have had enough. Starting today in Sweden, they demand a private tax for external hard drives and USB memory sticks. The tax they demand is about 9 euros for an external hard drive, or 10 eurocents per gigabyte for USB memory sticks. They have previously demanded a tax for cassette tapes, which was how this private taxation right started, and gradually expanded it to blank CDs and DVDs, as well as media players with built-in hard drives. Yes, that includes the latest game consoles — Swedish kids pay about 15% tax to the copyright industry on a Playstation 3. This stems from the entitlement that since you theoretically can make legal copies of your media onto blank storage, the copyright industry demanded — and got – compensation for this hole in their monopoly. Thus, it is important to remember — as is pointed out in this morning’s press release from the Swedish Pirate Party — that the blank media taxation right isn’t intended to cover the imaginary losses from file sharing online. It’s intended to cover a completely different imaginary loss, the one from when you copy your purchased media onto blank media in your own home. Thus, they are getting away with demanding money for actions that are even explicitly outside of the copyright monopoly. Demanding compensation for violations of your monopoly is one thing; demanding compensation for actions outside of your monopoly is something else, and demanding compensation for the theoretical possibility of such actions lands us at where we are. We’ve now arrived at a point where they can demand and get away with anything, apparently.
Nu skulle man jo tro, at den særlige krævementalitet kun gik i post-socialdemokratiske lande som Sverige. Men I Danmark gælder der en lignende mafiøs ordning.
CD Kopiering - DVD Kopiering -
Privat
Folketinget har lovliggjort kopiering af musik og film til privat brug. Som kompensation for dette vedtog folketinget, at en del af prisen for blanke medier skal gives til kunstnerne. Derfor skal private betale et vederlag, når de køber blanke medier. Folketinget har i december 2003 ændret ophavsretsloven, således at det ikke længere er tilladt at kopiere cd’er mv., der er lejet eller lånt på fx et bibliotek eller af venner og bekendte.
Eftersom rettighedshaverne jo har mulighed for at sætte prisen på deres produkter som de lyster, kan det hævdes, at der allerede er betalt for varen.
I et frit marked må rettighedshaveren sætte prisen på sit produkt efter, at folk kan lave en kopi til bilen eller sommerhuset.
Der er for så vidt ingen grund til, at rettighedshaveren oveni den af markedet bestemte pris fra samfundet skal tilkendes et ekstra vederlag.
Men helt urimeligt bliver det, når samfundet under trussel om vold tvinger helt uskyldige tredjeparter til at opkræve vederlag på produkter, som kun ud fra en meget løs og indirekte årsagssammenhæng krænker rettighedshaverens interesse.
Istedet for kunne rettighedshaveren sætte prisen på produktet op eller indføre DRM med henblik på at vanskeliggøre kopiering.
Men naturligvis vil rettighedshaveren have i både pose og sæk.
At sige nej til en sådan krævementalitet plejer at være en borgerlig mærkesag.
Staten skal ikke gennem protektionistiske love understøtte en bestemt industri, og slet ikke når det rammer uskyldige tredjeparter på deres levebrød.
Så der skulle jo være en god sag for de gamle hæderkronede borgerlige partier.
Men hvad er nu det? Vederlaget som Copy-Dan opkræver under trussel om statens magtmonopol eksisterer stadig.
Brian Mikkelsen og De Konservative burde skamme sig.
At pålægge producenter og importører af lagringsmedier at opkræve vederlag af deres kunder bare for at beskytte en døende og forkælet industri mod dens egne dumheder er hverken konservativt eller borgerligt.
Man må håbe, at kunstnerne belønner V og K for at værne om deres rebelske livsstil.
Et lille tilbageblik til 2001:
Mens politikerne er i fuld gang med at gøre det lovligt for danskerne at kopiere digitalt til privat brug, frygter mange kunstnere, at den stadig mere udbredte private kopiering af musik, billeder og film fra internettet vil tage brødet ud af munden på dem.
Derfor indtog omkring 20 kendte musikere, skuespillere og instruktører i går en uvant politisk scene, hvor de talte deres sag for Folketingets kulturudvalg på Christiansborg.
Med sig havde kunstnerne et brev, hvor de for første gang åbner for en nedsættelse af den rekordhøje danske afgift på uindspillede CD'er og videobånd. »Vi er åbne overfor, at man nedsætter afgiften på blanke CD'er og videobånd. Men betingelsen er, at man breder afgiften ud til de nye medier, som kopieringen foretages med, f.eks. CD-brændere, DVD-afspillere og scannere,« siger Arne Würgler, formand for foreningen af danske komponister og sangskrivere, KODA.
Danmark indfører pr. 1. april verdens højeste afgift på blanke CD'er - 3,86 kr. pr. styk. Afgiften på uindspillede kassettebånd er for øjeblikket på 4,80 kr., mens afgiften på videobånd er 17,78 kr. Million-indtægterne fra denne såkaldte blankbåndsafgift fordeles via rettighedshaver-organisationen Copy-Dan til bl.a. musikere, skuespillere og forfattere som kompensation for, at private kopierer deres værker. Hidtil har kunstnerne holdt hårdt på at fastholde blankbåndsafgiften, men nu lyder der altså til dels nye toner: »Vi er villige til at diskutere, om afgifts-niveauet er det rigtige. Vi er ikke ude på at rage penge til os. Vi vil bare sikre, at det ikke kun er producenterne af CD-brændere, scannere og DVD-afspillere, der tjener penge på, at folk kopierer på livet løs, men at de kunstnere, der leverer indholdet, også får en rimelig betaling,« siger Arne Würgler. Med sig på Christiansborg havde han bl.a. musikerne Lars Hug, Frede Fup, Søs Fenger, Anne-Dorte Michelsen, Alberte og Ivan Pedersen, skuespillerne Morten Grunwald, Jesper Langberg og Margrethe Koyto samt filminstruktørne Jannik Hastrup og Per Fly.
Kulturministeren nedsatte for nylig en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at lægge afgifter på kopierings-apparatur, sådan som man f.eks. har gjort det i Tyskland.
Kompensation for kopiering er et krav
En af kunstnerne med hang til andres penge dengang var Arne Würgler. I 2001 talte han for et vederlag også på kopieringsudstyr. Og i 2011 bruger han sin kunstneriske frihed til at smæde dden konservative ordfører Naser Khader. Monokultur » Klassisk venstrefløjssatire ved Arne Würgler
Selv forskruede og hykleriske kunstnertyper har naturligvis ret til ytringsfrihed, men spørgsmålet, som V og K burde besvare er hvorfor finansiering af den slags kreativitet over en vederlagsordning på lagringsmedier er en borgerlig sag.
Ti år med borgerligt flertal, og stadig ingen væsentlig beskæring af subsidieringen af copyright-industrien.
Arne og Anne har som loven er indrettet idag ret til deres copyright, men hvorfor skal de samtidig have ret til samfundets penge?
