Skatteministeren lægger lige nu op til endnu flere indgreb direkte på folks konti, idet han vil hæve P-bøder direkte på folks private konti.
Jeg har ikke fået P-bøder i årevis, fordi jeg ikke færdes ret meget på steder, hvor man flår bilisterne med disse overdrevne straffe for at forsøge at parkere de biler, som vores livsstil har gjort pine-nødvendige, og som vi slet ikke har ordentlige og pålidelige offentlige transportmidler til at erstatte. Jeg kunne derfor være ligeglad.
Det er jeg ikke, for jeg finder allerede, at den form for ”opkrævning” med at hæve direkte på folks konti, decideret er undertrykkelse af den almene befolkning.
Det er statslig selvtægt, og fratager befolkningens stedse mere af dens økonomiske og personlige frihed, hvilket har en undertrykkende virkning.
Det er ikke metoder, borgerlige regeringer skal fremme, men derimod bekæmpe.
Ikke alene har P-bøde-givningen, (der netop ikke foretages af politiet, eller skal godkendes af en domstol) vist sig jævnlig upålidelig – altså ofte ikke pålagt korrekt, ligesom P-skiltning hyppigt har været uforståelig, og bødernes størrelse ikke står i forhold til ”forseelsen”.
Sådanne bøder (også f.eks. S-togs-bøder) der ikke kan anses for korrekte hver eneste gang, må da ikke uden videre giver adgang til folks konti.
Det kan være galt nok, at det magtfulde SKAT allerede har lov at tage sig selv til rette på folks private konti med ”almindelige” skatter.
Metoden er i sig selv en krænkelse af privatlivets fred.
Men P-bøder er slet ikke af en art, så myndighederne har grund til at fare frem, som om der var tale om forbrydelser.
Med den relativt ringe kriminalitetsbekæmpelse, og ustandselige løsladelse af alvorligt kriminelle til at plage befolkningen, som vi har her i landet, er det helt urimeligt, at behandle almindelige mennesker, som om de er kriminelle, fordi de har parkeret en bil forkert.
Det er proportionsforvridning og nærmer sig gangstermetoder at tage sig selv til rette på private konti, ved hjælp af en gældsætning af folk på grundlag af noget så tvivlsomt som rigtigheden og rimeligheden i netop P-bøder.
Det kan da godt være, at nogen vil hævde, at ”P-bøder er småbeløb”, men det er det da netop ikke, for så ville skatteministeren aldeles ikke synes, at det var så vigtigt at få disse tvivlsomme ågerbeløb hjem i kassen.
Jeg har ikke fået P-bøder i årevis, fordi jeg ikke færdes ret meget på steder, hvor man flår bilisterne med disse overdrevne straffe for at forsøge at parkere de biler, som vores livsstil har gjort pine-nødvendige, og som vi slet ikke har ordentlige og pålidelige offentlige transportmidler til at erstatte. Jeg kunne derfor være ligeglad.
Det er jeg ikke, for jeg finder allerede, at den form for ”opkrævning” med at hæve direkte på folks konti, decideret er undertrykkelse af den almene befolkning.
Det er statslig selvtægt, og fratager befolkningens stedse mere af dens økonomiske og personlige frihed, hvilket har en undertrykkende virkning.
Det er ikke metoder, borgerlige regeringer skal fremme, men derimod bekæmpe.
Ikke alene har P-bøde-givningen, (der netop ikke foretages af politiet, eller skal godkendes af en domstol) vist sig jævnlig upålidelig – altså ofte ikke pålagt korrekt, ligesom P-skiltning hyppigt har været uforståelig, og bødernes størrelse ikke står i forhold til ”forseelsen”.
Sådanne bøder (også f.eks. S-togs-bøder) der ikke kan anses for korrekte hver eneste gang, må da ikke uden videre giver adgang til folks konti.
Det kan være galt nok, at det magtfulde SKAT allerede har lov at tage sig selv til rette på folks private konti med ”almindelige” skatter.
Metoden er i sig selv en krænkelse af privatlivets fred.
Men P-bøder er slet ikke af en art, så myndighederne har grund til at fare frem, som om der var tale om forbrydelser.
Med den relativt ringe kriminalitetsbekæmpelse, og ustandselige løsladelse af alvorligt kriminelle til at plage befolkningen, som vi har her i landet, er det helt urimeligt, at behandle almindelige mennesker, som om de er kriminelle, fordi de har parkeret en bil forkert.
Det er proportionsforvridning og nærmer sig gangstermetoder at tage sig selv til rette på private konti, ved hjælp af en gældsætning af folk på grundlag af noget så tvivlsomt som rigtigheden og rimeligheden i netop P-bøder.
Det kan da godt være, at nogen vil hævde, at ”P-bøder er småbeløb”, men det er det da netop ikke, for så ville skatteministeren aldeles ikke synes, at det var så vigtigt at få disse tvivlsomme ågerbeløb hjem i kassen.
