Kan vi ikke slå Portugal i fodbold, må vi jo slå dem i gæld - forklaring følger: Alt starter med at undervurdere et problem og intet gøre, det er hvad regeringen stort set gør, og denne historik har regeringen allerede med boligboblen og vil angiveligt følge samme trend med hensyn til statsgælden.
Regeringen undervurderede boligboblen, og nu undervurderer man dens efterslæb. Oven i undervurderer man den offentlige gæld, og selv om man gør dette holder privatforbruget pause og detailhandlen sælger ikke mere beløbsmæssigt, end den gjorde i 2004 - det på trods af at 2010 med en kombination af de sidste skattelettelser og lav rente giver ekstraordinær teoretisk luft i privatforbruget.
De næste par år venter et efterslæb fra boligboblen i form af dyre lån der skal betales, specielt når renten stiger. Eller man tvinges til at sælge bolig som teknisk solvent, eller vil omlægge lånet.
De offentlige udgifters vækst til næsten 200 mia. kr. over skattegrundlaget kommer til at betyde fyringsrunder i det offentlige, der er uundgåelige, hvis man ikke vil stifte gæld i stedet for og dermed fremrykke og forværre problemet.
De 200 mia. kr. næsten gør i parentes det samlede offentlige underskud, ikke ØMU gælden, men det samlede offentlige underskud for stat, kommuner, regioner til omkring 10 pct. af BNP..
Selv om dette samlede underskud ikke vil ramme statens budget med samme faktor, så tror jeg man vil få ualmindeligt svært, ved at holde væksten i ØMU gælden på nuværende niveau, endsige nedbringe den.
Impact på statskassen er svær at spå om, når kommunerne og regionerne løber tør for penge og må fyre løs, men jeg er sikker på, at det bliver svært at holde den årlige vækst i ØMU gælden på under 5 pct. af BNP selv om regeringen i budgetredegørelsen mener det vil være tilfældet. Men uanset hvad går det den forkerte vej.
Ikke at det er små beløb som regeringen selv skildrer med:
I lyset af de forventede nettokasseunderskud i 2010 og 2011 skønnes statsgælden at stige fra 301½ mia. kr. ultimo 2009 til 473 mia. kr. ultimo 2011 svarende til en stigning på knap 86 mia. kr. pr. år i gennemsnit. Statsgælden skønnes dermed at stige fra godt 18 pct. af BNP i 2009 til 26½
pct. af BNP i 2011, dvs. 8¼ pct.-enheder.
De to faktorer, efterslæb fra boligboblen og måske lidt mere luft i den båret af lave renter, og fyringsrunder som den mest oplagte løsning på den offentlige sektors problemer, kommer til at slå bunden ud af væksten i dansk økonomi, hvor 50 pct. af BNP består af det private forbrug og XX pct. består af offentlig forbrug.
Mirakuløs vækst kommer vi ikke til at se, ergo skal de offentlige udgifter nedbringes ved fyringer, eller reduktion i overførsler, alternativt skal en XXX masse mia. lånes, hvis ikke skat og afgifter hæves.
Derfor spår jeg, at Danmark har overhalet Portugal som gældsynder om 5-7 år.
Det fordi, at her gør man ikke noget ved problemet, modsat i Portugal. Man vil ikke turde røre hverken offentlige udgifter, eller skatteområdet for meget.
Den nuværende regerings har en historik med at sidde boligboblen overhørig og jeg vil mistænke den for at gå planken ud i spørgsmålet om den offentlige gæld og de næste par år pege på, at vi jo fortsat klarer os bedre end det øvrige EU, mens den venter på bedre tider og ber til at problemerne løser sig selv med en ny langstrakt højkonjunktur med supervækst.
