LEDER: Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen slår nu fast, hvad både danskere til venstre og til højre i det politiske spektrum (men mest til venstre) ikke har forstået: At jo flere, der gerne vil arbejde, desto flere får faktisk også et arbejde.
"Al erfaring viser, at når arbejdsstyrken bliver større, stiger beskæftigelsen også efter en tilpasningstid. Man skal ikke negligere denne tilpasningstid, men det ville være absurd, hvis den skulle forhindre reformer," siger han.
Så er det forhåbentlig slut med, at venstreorienterede hævder, at liberale idéer om at afskaffe efterlønnen blot vil resultere i længere køer af arbejdsløse, og det må også være sidste gang, vi har hørt borgerlige påstå, at det samme vil ske, hvis det mod forventning skulle lykkes for S-SF-regeringsalternativet at få forlænget arbejdstiden med gennemsnitligt en time per dansker per uge - uden at bruge skattelettelser til at skabe incitamenterne til at arbejde mere.
Der er ingen ko på isen her, for den ekstra arbejdskraft vil blot forhindre fremtidige voldsomme lønstigninger, og dermed sikre en øget efterspørgsel efter arbejdskraft. Eller som Aalborg-professor Per H. Jensen siger det:
"Efterlønsordningen mindsker udbuddet af arbejdskraft. Og jo mindre arbejdskraft, der udbydes, desto højere lønninger kan fagbevægelsen forlange af arbejdsgiverne."
Og desto mindre arbejdskraft vil arbejdsgiverne efterspørge, kan vi så tilføje. Omvendt naturligvis med lønninger der ikke er så høje: Så vil arbejdsgiverne efterspørge mere arbejdskraft. Til gavn for beskæftigelsen, nationens velstand og skatteyderne, som i dag har pligt til at finansiere den passive forsørgelse af hver fjerde dansker i den arbejdsdygtige alder.
