“Nu kommer regeringen med sit udspil, som blandt andet bygger på Velfærdskommissionens anbefalinger.
Det kan godt være, at regeringen har haft travlt med at afvise kommissionens arbejde, men i fællesskab mener de, at man alene skal se på besparelser for at få tingene til at hænge sammen.
Vi vil gerne prøve at påvirke den politiske dagsorden, så man prøver på at se, hvordan vi kan få en stor del af de 900.000, der er i dag lever af offentlig forsørgelse, tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis vi bare kunne få 300.000 af dem ind på arbejdsmarkedet i løbet af en 30-årig periode, så ville det slet ikke være nødvendigt at lave besparelser,” siger Bent Rold Andersen, der er professor i social- og arbejdsmarkedspolitik.
Han mener, at det ville være valgfrit for politikerne, om man skulle afkorte dagpengeperioden, få studerende hurtigere igennem systemet og skære i efterlønsordningen, hvis man turde at kaste sig ud i en offensiv strategi, som kunne få en tredjedel af de 900.000, der i dag lever af offentlig forsørgelse, tilbage på arbejdsmarkedet.
Jesper Jespersen er helt enig.
“Når jeg har involveret mig i velfærdsdiskussionen, så skyldes det, at jeg ud fra en faglig synsvinkel synes, at debatten er kørt af sporet. Den er alt for snæver, og den baserer sig på forældede økonomiske teorier. Man kunne nærmest have skrevet Velfærdskommissionens anbefalinger på forhånd,” siger Jespersen.
Derfor er der brug for en mere nuanceret tilgang til området.
“Hvis jeg benytter min faglige indsigt og bruger mere avancerede modeller, mere nuancerede teorier og mere nuanceret forståelse for hele samfundsøkonomien, så kan man nå helt andre resultater. Hvis vi i dag kan få de ekskluderede tilbage i beskæftigelse, og få dem trukket med ind, uden at det behøver at ske på baggrund af nedskæringer, så ville det give os en langt større politisk valgfrihed. Der er ikke nogen økonomisk nødvendighed for reformer, hvis man bruger et mere bredspekteret udsnit af de økonomiske teorier.”
