Nullerne er en ganske sigende betegnelse for det årti, der netop er gået. Det spildte årti kunne vi også kalde det.
Det er et årti, der har været politisk domineret af en borgerlig-liberal regering, men hvor de borgerlig-liberale fodaftryk er til at overse: Her ved årtiets slutning er skattetrykket ikke lavere end i 2001, det offentlige forbrug er større som pct. af BNP, den offentlige beskæftigelse er større, og der er flere på overførselsindkomst.
Det skulle ellers have været årtiet, hvor der blev gennemført de nødvendige reformer for at fremtidssikre dansk økonomi, velstand og velfærd i forhold til udfordringerne fra en aldrende befolkning, en alt for tidlig tilbagetrækningsalder, alt for mange i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst, alt for høj beskatning af personlig indkomst og selskaber – og hvor hver nyfødt i dag i løbet af sit livsforløb vil koste de offentlige finanser 900.000 kr. mere end det betaler til den offentlige sektor i skatter og afgifter.
Og hvad var svaret på disse udfordringer fra landets statsminister i nytårstalen? En blanding af almindeligheder og ligegyldigheder.
Regeringen lod økonomien køre af sporet ved at undlade at gennemføre de nødvendige reformer og ved at lade det offentlige forbrug vokse alt for hurtigt frem til begyndelsen af 2008, og i dag befinder dansk økonomi sig ikke alene i en dyb krise, der ledighedsmæssig og med hensyn til tvangsauktioner og konkurser slet ikke har nået bunden endnu men også med udsigterne til stadigt forværrede strukturproblemer – nu med en kæmpe budgetunderskud og voksende statsgæld, der vanskeliggør de nødvendige tilpasninger.
For kort tid siden holdt Lars Løkke Rasmussen en visionær tale på Venstres landsmøde om 10 mål for Danmark. Der var ganske vist ikke konkrete initiativer i talen, men Lars Løkke Rasmussen havde chancen med sin første nytårstale at annoncere, at vi nu har en visionær og handlekraftig regering, der vil tage fat på de store problemer, dansk økonomi står over for.
Det magtede lille Lars fra Græsted ikke. I stedet fik vi en gang politisk smalltalk. Renset for visioner, renset for ambitioner, renset for viljen og evnerne til at lede Danmark.
Det var en trist nytårstale, der ikke lover godt for det nye årti.
Det er et årti, der har været politisk domineret af en borgerlig-liberal regering, men hvor de borgerlig-liberale fodaftryk er til at overse: Her ved årtiets slutning er skattetrykket ikke lavere end i 2001, det offentlige forbrug er større som pct. af BNP, den offentlige beskæftigelse er større, og der er flere på overførselsindkomst.
Det skulle ellers have været årtiet, hvor der blev gennemført de nødvendige reformer for at fremtidssikre dansk økonomi, velstand og velfærd i forhold til udfordringerne fra en aldrende befolkning, en alt for tidlig tilbagetrækningsalder, alt for mange i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst, alt for høj beskatning af personlig indkomst og selskaber – og hvor hver nyfødt i dag i løbet af sit livsforløb vil koste de offentlige finanser 900.000 kr. mere end det betaler til den offentlige sektor i skatter og afgifter.
Og hvad var svaret på disse udfordringer fra landets statsminister i nytårstalen? En blanding af almindeligheder og ligegyldigheder.
Regeringen lod økonomien køre af sporet ved at undlade at gennemføre de nødvendige reformer og ved at lade det offentlige forbrug vokse alt for hurtigt frem til begyndelsen af 2008, og i dag befinder dansk økonomi sig ikke alene i en dyb krise, der ledighedsmæssig og med hensyn til tvangsauktioner og konkurser slet ikke har nået bunden endnu men også med udsigterne til stadigt forværrede strukturproblemer – nu med en kæmpe budgetunderskud og voksende statsgæld, der vanskeliggør de nødvendige tilpasninger.
For kort tid siden holdt Lars Løkke Rasmussen en visionær tale på Venstres landsmøde om 10 mål for Danmark. Der var ganske vist ikke konkrete initiativer i talen, men Lars Løkke Rasmussen havde chancen med sin første nytårstale at annoncere, at vi nu har en visionær og handlekraftig regering, der vil tage fat på de store problemer, dansk økonomi står over for.
Det magtede lille Lars fra Græsted ikke. I stedet fik vi en gang politisk smalltalk. Renset for visioner, renset for ambitioner, renset for viljen og evnerne til at lede Danmark.
Det var en trist nytårstale, der ikke lover godt for det nye årti.
