Nu kræver lærerne et regeringsindgreb?

Hidtil har Anders Bondo Chistensen på vegne af lærerne tordnet mod regeringens såkaldte ”angreb på den danske model” - et opgør med retten til at k...

Christian Melgaard,

12/04/2013

Hidtil har Anders Bondo Chistensen på vegne af lærerne tordnet mod regeringens såkaldte ”angreb på den danske model” - et opgør med retten til at konflikte. Baggrunden for beskyldningerne har været frygten for at regeringen hele tiden har haft kørt efter en drejebog som skulle ende med et regeringsindgreb.

I går kunne man så opleve mere end 30.000 skolelærere demonstrere i København - de demonstrede imod lockouten og opfordrede regeringen til at gribe ind.

Spørgsmålet er om lærerne selv kan finde ud af hvadde mener?

I øvrigt er snakken om "den danske model" helt forfejlet, og lærerne har i deres desperate kamp for at bevare deres særprægede stilling på det danske arbejdsmarked taget såvel skoleeleverne som "den danske model" som gidsel.

Skoleeleverne skal nok klare sig, for når alt hyleriet har lagt sig, så er realiteterne, at de formentlig nyder den ekstra ferie - og den kortsigtede skadevirkning opvejes hurtigt af gevinster ved en mere effektiv udnyttelse af lærer-ressourcerne.

Værre står det måske til med den danske model - og måske er tiden ved at løbe fra den? Under alle omstændigheder giver det ikke mening at diskutere lærerkonflikten ud fra dette ene princip - der er andre vigtigere principper på spil. En grundfæstet rettighed på det danske arbejdsmarked har altid været arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet, og det er et andet vigtigt princip som det er på tide at nogen står på mål for.

Bondo vil gerne hæve skolelærerne op til noget specielt ved at påpege, at det at være skolelærer et et kald - "vi brænder for vores arbejde" som Bondo udtrykte det da han var gæst hos Clement Kjærsgaard i gårsdagens debatudsendelse. Clemt fik standset ordstrømmen meget hurtigt ved at spørge retorisk om ikke sygeplejersker, SOSU-assistenter, politibetjente og i det hele taget langt de fleste der har et fast arbejde "brænder for deres arbejde" - hvis man absolut vil bruge den højttavende retorik?

Naturligvis skal arbejdsgiveren - i dette tilfælde kommunerne eller de personer (f.eks. skoleledere) til hvem de vælger at delegere - tage retten til at lede og fordele tilbage. Og lige så naturligt vil tilrettelæggelsen ske i et naturligt samarbejde med lærerne. Det fungerer på de fleste private arbejdspladser og det kan også fungere i skolerne.

Så for en gang skyld har de demonstrerende lærere ret - regeringen bør gribe ind, og jo før des bedre.