Den 26. marts var der ekstraordinær generalforsamling i Borgerligt Centrum, og her besluttede en enig forsamling at nedlægge partiet. Der var ingen i partiet, der havde modsagt partiledelsens indstilling. På baggrund af tidligere begivenheder i partiet er vedtægterne dog udformet således, at partiet først formelt kan nedlægges til det ordinære årsmøde, som der samtidigt indkaldes til den 5. november 2011. Den politiske ledelse valgte alle at trække sig fra partiet, hvilket vil betyde, at Borgerligt Centrum indtil 5. november vil være helt uden aktiviteter.
Godt to år eksisterede Borgerligt Centrum. Enkelte personer vil mene, at Borgerligt Centrum kun levede i et halvt år, men der blev faktisk kæmpet en hård organisatorisk og politisk kamp i mere end to år, og selvom Borgerligt Centrum i bedste tilfælde bliver en politisk parentes, så har jeg personligt ikke fortrudt min indmeldelse i partiet og min senere beslutning om at opstille som formand. Dette selvom mit formandsskab slutter med en nedlæggelse af partiet og en indtrædelse i en eksklusiv; men lidet flatterende gruppe af formænd, der har nedlagt et parti, der har været repræsenteret i folketinget.
Det startede egentlig ganske fornuftigt. Simon Emil Ammitzbøl var frontfigur i et projekt, som havde været længe under vejs, og som involverede kræfter på tværs af politiske skel. Den 6. januar præsenterede Simon Emil så det parti, som skulle være Danmarks nye midterparti. Et parti, der kom i kølvandet på Ny Alliances problemer og som ikke ret mange spåede de store chancer for succes.
Et halvt år senere havde partiet dog et pænt antal medlemmer, og der var også indsamlet en fin bunke underskrifter (7.000-10.000). Alligevel valgte Simon Emil Ammitzbøl at skifte fra Borgerligt Centrum til Liberal Alliance, hvilket sendte Borgerligt Centrum til tælling. Mange troede, at partiet blev nedlagt i processen, men en ny og stædig ledelse kæmpede videre for det projekt, som de troede på, og som de havde brugt meget arbejdskraft på både under og efter Simon Emils afgang i partiet. De indsamlede underskrifter var imidlertidig forsvundet og det samme var medlemskartoteket, så den 16 juni blev partiet reduceret til et mikroparti, som virkeligt skulle kæmpe for ørenlyd. Borgerligt Centrum var i offentligheden synonym med Simon Emil Ammitzbøl, og med hans afgang, så havde den nye ledelse virkeligt trange kår i forhold til at snakke politik. Måske blev der i det hele taget snakket for lidt politik i denne periode, idet der blev brugt mange kræfter på at få pengekasse, underskrifter og medlemskartoteket tilbage, ja selv partiets hjemmeside var taget med over i Liberal Alliance, så den nye ledelse var selvfølgelig en smule bitter over, at det projekt, de havde kæmpet for i over et halvt år, ikke havde de samme fremtidsperspektiver som tidligere.
Jeppe Søe og Lars Karstensen kæmpede sammen med en lille udvalgt skare af medlemmer en ulige kamp for at få deres principprogram spredt ud til eventuelt nye medlemmer, men de nye medlemmer kom ikke rigtigt til, ligesom pressen havde mere travlt med at fortælle, at partiet var nedlagt, end de havde med at fortælle om den politik, som til stadighed kom fra det lille midterparti. Omkring 100 medlemmer meldte sig ind i partiet fra juni 2009 til januar 2011 og sammen med kernen fra partiets opstart tegnede det hele medlemsfundamentet i Borgerligt Centrum, idet de indmeldte medlemmer fra perioden januar-juni 2009 ikke kunne kontaktes.
Desværre valgte Jeppe Søe i slutningen af 2010 ikke at genopstille som formand, selvom der i forsommeren 2010 var små tegn på, at partiet havde fået en lille opblomstring. Nye medlemmer og en ungdom, der havde fået egen hjemmeside og ny formand skulle bære partiet videre, men en periode hen over sommeren og efteråret helt uden politiske aktiviteter satte en dæmper for det spirende liv. En ny og politisk grøn ledelse forsøgte at genskabe aktiviterne i partiet, men måtte efter knap tre måneder indse, at det sidste spinkle fundament i partiet til dels blev båret af Jeppes personlige popularitet. Dette havde den nye ledelse selvfølgelig svært ved at arbejde videre med, og perioden efter den nye ledelses tilgang var præget af flere udmeldelser end indmeldelser.
Selvom perioden med den nye ledelse var den mest aktive politiske periode længe for Borgerligt Centrum, så gav det ikke pote i form af medlemstilgang eller positive historier i pressen. Ledelsens aftale var, at der skulle kunne spottes fremgang indenfor tre måneder, men da fremgangen ikke var til stede, så valgte ledelsen at kaste håndklædet i ringen og indstille til, at partiet kunne nedlægges. Den 26. marts var første etape i nedlæggelsen, og samtidig også sidste etape for undertegnede, idet jeg i forbindelse med dagens ekstraordinære generalforsamling har valgt at melde mig ud af Borgerligt Centrum og derved også at sige farvel til posten som partiformand. Selvom nedlæggelsen ikke effektueres før i november, så er hjemmesiden nedlagt og foreningens registrering er ikke forlænget. Så selvom Borgerligt Centrum måske eksisterer formelt i henhold til sine vedtægter, så er foreningen Borgerligt Centrum i dag afgået ved døden.
Organisatorisk næstformand Andreas Steno meldte sig i januar ind i Liberal Alliance, næstformand Jens Bob Bohlbro har byttet det politiske arbejde ud med studenterpolitisk arbejde, mens jeg selv har valgt at vente til i dag, før jeg ville skifte til et andet politisk parti. Skiftet vil komme inden for en overskuelig fremtid, men jeg skal selvfølgelig lige have sundet mig, og herefter træffe et valg, som denne gang skal være med lige dele hjerte og hjerne.
Der har aldrig været tvivl i partiledelsens sind om, at det politiske program har været godt, men når først brandet og organisationen har taget så meget skade, som i tilfældet med Borgerligt Centrum, så bliver den politiske kamp vanskelig, måske endda umulig. Det sværeste har været at overbevise allerede etablerede politikere om, at Borgerligt Centrum var et holdbart projekt, og derfor har ledelsen ikke kunne tiltrække de kræfter, der har været nødvendigt for at køre partiet tilfredsstillende videre. Borgerligt Centrum var et projekt, der blev skabt med store visioner, måske vil fremtiden give mulighed for, at principprogrammet igen graves frem. I hvert fald tager jeg en del af Borgerligt Centrum med mig videre.
Tak for kampen!
