I TV2 Lorry kunne man her til aften "nyde" et indslag om naturgenopretning, hvor regeringen har afsat den nette sum af kr. 390.000 til genopretningsprojekter. Det kan f.eks. være retablering af et naturligt vandløb eller et moseområde.
Et ædelt formål - ingen tvivl om det. Men når det oplyses, at der er indkommet 150 ansøgninger fra kommunerne om at få andel omstøttemidlerne, så åbenbarer der sig en veritabel administrativ svikmølle.
Det kunne være interessant at se en opgørelse over hvad det har kostet kommunerne at udarbejde de 150 ansøgninger, som naturligvis skal være velbegrundede og underbyggede. Det er svært at forestille sig, at det i gennemsnit tager en medarbejder mindre end en uge at ufarbejde ansøgningen - d.v.s. 5.625 timer.
Ansøgninger sendes så ind til den centrale myndighed, hvor de bliver behandlet - serviøst naturligvis. Der kan være behov for uddybende spørgsmål eller supplerende dokumentation, så det er ikke urealistisk at forestille sig en vis papirgang frem og tilbage. Mon ikke det tager gennemsnitligt en medarbejder i en uge at behandle hver ansøgning og sende de nødvendige afslag og godkendelser - d.v.s. andre 5.625 timer.
Der er formentlig en del akademikertimer involveret i såvel udarbejdelse af ansøgninger som i den efterfølgende behandling, og en gennemsnitlig timeløn på kr. 250,00 er nok ikke urealistisk.
Den samlede omkostning i forbindelse med udsendelse af informationsmateriale om ordningen, udarbejdelse af ansøgninger i kommunerne og behan dling af samme ansøgninger beløber sig således til et beløb i størrelsesordenen kr. 2.812.500 - og tallet er formentlig ikke højt sat.
Vi må håbe at støttemidlerne på kr. 390.000 falder på et tørt sted.
Hvem sagde at der ikke kan effektiviseres i den offentlige sektor?