Hver gang rygning er til debat, kommer alle de dybeste følelser i spil. Argumenter og holdninger fyger frem og tilbage, godt krydret med de skumleste sider af menneskehedens univers. Der bliver som regel også kastet uendelige mængder af størrelser, statistikker, undersøgelser og ekspertviden i grams.
Det ærgerlige er bare at de færreste af os har nogen som helst reel mulighed for at gennemskue værdien af alle disse data – det er ligesom med CO2 debattens utallige eksperter – det eneste, som er 100% sikkert er, at de nødvendigvis ikke kan have ret alle sammen på samme tid.
Lad os derfor holde os til officielt kendte tal, når vi kigger på realøkonomien omkring rygning. Tørre tal er som bekendt følelsesløse, ja endda temmelig kyniske.
Som alle andre steder, er der i statens husholdning 2 kolonner: udgifter og indtægter.
Udgifter:
Rygerrelaterede sygdomme koster samfundet mange penge. Det præcise beløb er desværre meget svært at opgøre præcist, fordi det afhænger af hvor man spørger og hvordan man vælger at opgøre det.
Men den officielle størrelsesorden varierer mellem 15 og 20 milliarder kr. pr. år.
Indtægter:
Dette er til gengæld uhyre nemt at opgøre. Jf. finansloven § 38.28 indbragte tobaksafgifterne 6,9 mia. kr. i 2008. (se note) Beløbet forventes næsten uændret for 2009 (7,1 mia.)
Dertil kommer selvfølgelig også MOMS, så de samlede indtægter fra tobak i 2008 udgjorde næsten 9 mia. kr.
Så er regnestykket jo ganske enkelt – eller?
Vi lader lige Finansministeren kigge lidt realøkonomisk på det tilfælde at samtlige rygere stoppede med at ryge den dag i morgen.
Så er indtægtssiden langt den nemmeste at overskue: Det fjerner øjeblikkeligt omkring 9 milliarder kroner fra næste års indtægtsbudget.
Det er straks lidt sværere med udgiftssiden, for kan vi regne med at sundhedsudgifterne lige så pludseligt kan reduceres med 15-20 mia. kr.? Nej, desværre ikke!
Og det kan man ikke fordi der stadig er mange tusinder af lungeskadede mennesker, der endnu ikke er kommet i behandling. Derudover har skaderne ved rygning det med at vente adskillige år med at vise sig. (har man eksempelvis røget i 40 år og så holder op, er den øgede risiko for kræft etc. stadig tilstede i mange år frem)
Det betyder med andre ord, at det første år kun vil medføre rent indtægtstab. I de følgende 5 år vil udgifterne til rygerrelateret behandling kun langsomt begynde at dale. Først efter ca. 10 år kan de sidste rester forventes at være klaret.
Det betyder altså at staten må undvære omkring 90 mia. kr. i indtægt, før den fulde effekt kan forventes synlig på udgiftssiden.
Hvis man kigger på sundhedsudgifterne i Danmark generelt, så er de aldrig nogen sinde faldet. De er steget hvert eneste år siden begyndelsen af sidste århundrede.
Dette til trods for at mange sundhedsskadelige og dermed behandlingsfremkaldende stoffer er blevet forbudt eller afgrænset gennem tiderne (Radium, klor, karbid, arsen, DDT, opløsningsmidler, asbest osv.)
Al regulering omkring disse farlige stoffer er selvfølgelig nødvendig af hensyn til befolkningens generelle sundhed og sikkerhed, men alle de sundhedsbesparelser, som burde følge reguleringen, er aldrig realiseret. Dette er vel også til dels naturligt, fordi folk stadig bliver syge og dør, blot af andre årsager.
Men det betyder også at Finansministeren ikke kan forvente noget fald i sundhedsudgifterne overhovedet, og så er det jo et noget andet regnestykke, der kommer til syne.
Derfor er der da heller ikke noget at sige til, at rygerloven blev udformet, som den gjorde, og at tobaks-afgifterne kun hæves så lidt ad gangen, at rygerne kan nå at vænne sig til dem – for det vil være en økonomisk katastrofe, hvis alle holdt op med at ryge.
Og afgifterne vil til stadighed blive reguleret i takt med antallet af rygere, så provenuet kan fastholdes.
Til alle de, der stadig har en romantisk forestilling om at rygerlovgivning og lignende udmeldinger fra regeringens side handler om næstekærlighed eller folkesundhed, kan man kun citere Cabaret: “Money makes the world go around”
Ingen minister – uanset parti – vil med glæde smide indtægter i milliardklassen væk, når benefit horison-ten er så lang og usikker. Og skulle det alligevel ske, tja, så ved vi jo alle hvordan man finder erstatning for tabet – ikke?
Er konklusionen så at hvis alle anti-ryger kampagner kommer til at virke, skal vi alle sammen betale mere i skat? (9 mia. = 1.700 kr. pr. skattepligtig dansker)
Det ved jeg ikke, men døm selv.
(Note) Til sammenligning indbragte afgifterne på øl/vin/spiritus; 3,3 mia. og chokolade/is/sodavand; 2,0 mia. i 2008
Det ærgerlige er bare at de færreste af os har nogen som helst reel mulighed for at gennemskue værdien af alle disse data – det er ligesom med CO2 debattens utallige eksperter – det eneste, som er 100% sikkert er, at de nødvendigvis ikke kan have ret alle sammen på samme tid.
Lad os derfor holde os til officielt kendte tal, når vi kigger på realøkonomien omkring rygning. Tørre tal er som bekendt følelsesløse, ja endda temmelig kyniske.
Som alle andre steder, er der i statens husholdning 2 kolonner: udgifter og indtægter.
Udgifter:
Rygerrelaterede sygdomme koster samfundet mange penge. Det præcise beløb er desværre meget svært at opgøre præcist, fordi det afhænger af hvor man spørger og hvordan man vælger at opgøre det.
Men den officielle størrelsesorden varierer mellem 15 og 20 milliarder kr. pr. år.
Indtægter:
Dette er til gengæld uhyre nemt at opgøre. Jf. finansloven § 38.28 indbragte tobaksafgifterne 6,9 mia. kr. i 2008. (se note) Beløbet forventes næsten uændret for 2009 (7,1 mia.)
Dertil kommer selvfølgelig også MOMS, så de samlede indtægter fra tobak i 2008 udgjorde næsten 9 mia. kr.
Så er regnestykket jo ganske enkelt – eller?
Vi lader lige Finansministeren kigge lidt realøkonomisk på det tilfælde at samtlige rygere stoppede med at ryge den dag i morgen.
Så er indtægtssiden langt den nemmeste at overskue: Det fjerner øjeblikkeligt omkring 9 milliarder kroner fra næste års indtægtsbudget.
Det er straks lidt sværere med udgiftssiden, for kan vi regne med at sundhedsudgifterne lige så pludseligt kan reduceres med 15-20 mia. kr.? Nej, desværre ikke!
Og det kan man ikke fordi der stadig er mange tusinder af lungeskadede mennesker, der endnu ikke er kommet i behandling. Derudover har skaderne ved rygning det med at vente adskillige år med at vise sig. (har man eksempelvis røget i 40 år og så holder op, er den øgede risiko for kræft etc. stadig tilstede i mange år frem)
Det betyder med andre ord, at det første år kun vil medføre rent indtægtstab. I de følgende 5 år vil udgifterne til rygerrelateret behandling kun langsomt begynde at dale. Først efter ca. 10 år kan de sidste rester forventes at være klaret.
Det betyder altså at staten må undvære omkring 90 mia. kr. i indtægt, før den fulde effekt kan forventes synlig på udgiftssiden.
Hvis man kigger på sundhedsudgifterne i Danmark generelt, så er de aldrig nogen sinde faldet. De er steget hvert eneste år siden begyndelsen af sidste århundrede.
Dette til trods for at mange sundhedsskadelige og dermed behandlingsfremkaldende stoffer er blevet forbudt eller afgrænset gennem tiderne (Radium, klor, karbid, arsen, DDT, opløsningsmidler, asbest osv.)
Al regulering omkring disse farlige stoffer er selvfølgelig nødvendig af hensyn til befolkningens generelle sundhed og sikkerhed, men alle de sundhedsbesparelser, som burde følge reguleringen, er aldrig realiseret. Dette er vel også til dels naturligt, fordi folk stadig bliver syge og dør, blot af andre årsager.
Men det betyder også at Finansministeren ikke kan forvente noget fald i sundhedsudgifterne overhovedet, og så er det jo et noget andet regnestykke, der kommer til syne.
Derfor er der da heller ikke noget at sige til, at rygerloven blev udformet, som den gjorde, og at tobaks-afgifterne kun hæves så lidt ad gangen, at rygerne kan nå at vænne sig til dem – for det vil være en økonomisk katastrofe, hvis alle holdt op med at ryge.
Og afgifterne vil til stadighed blive reguleret i takt med antallet af rygere, så provenuet kan fastholdes.
Til alle de, der stadig har en romantisk forestilling om at rygerlovgivning og lignende udmeldinger fra regeringens side handler om næstekærlighed eller folkesundhed, kan man kun citere Cabaret: “Money makes the world go around”
Ingen minister – uanset parti – vil med glæde smide indtægter i milliardklassen væk, når benefit horison-ten er så lang og usikker. Og skulle det alligevel ske, tja, så ved vi jo alle hvordan man finder erstatning for tabet – ikke?
Er konklusionen så at hvis alle anti-ryger kampagner kommer til at virke, skal vi alle sammen betale mere i skat? (9 mia. = 1.700 kr. pr. skattepligtig dansker)
Det ved jeg ikke, men døm selv.
(Note) Til sammenligning indbragte afgifterne på øl/vin/spiritus; 3,3 mia. og chokolade/is/sodavand; 2,0 mia. i 2008
