Myter om efterlønnen

Jeg vil i nedenstående forsøge at gennemgå nogle de indvendinger, som tilhængerne af efterlønnen bruger som argument, for at beholde efterlønnen og...

Ikke angivet Ikke angivet,

17/07/2010

Jeg vil i nedenstående forsøge at gennemgå nogle de indvendinger, som tilhængerne af efterlønnen bruger som argument, for at beholde efterlønnen og samtidig forsøge at gendrive nogle af myterne.


Vi er nødt til at have efterlønnen for folk er for nedslidte til at arbejde!

1) Ehh nej! Hvis man er så nedslidt, at man ikke kan arbejde, så kan man ikke komme på efterløn. Det kræves nemlig, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet, for at kunne komme på efterløn.

2) 4 ud af 5 nye efterlønnere kommer direkte fra et job. Hvordan kan de være i arbejde, når de er så nedslidte?

3) 70% af efterlønnerne vurderer selv, at deres helbred er godt og kun 7% vurderer, at deres helbred er dårligt. Se her - side 7

4) I en rapport fra Det Økonomiske Råd fremgår det desuden, at kun 10–15 pct. af efterlønsmodtagerne alternativt kunne opnå førtidspension.

5) Efterlønnen har aldrig været tænkt som en ordning for de nedslidte. Den blev oprindeligt lavet, for at komme den store ungdomsarbejdsløshed til livs. Idéen var, at når nogle af de ældre gik på efterløn, så ville der blive plads på arbejdsmarkedet til nogle af de unge. Underligt nok, så fjernede man ikke efterlønnen, da ungdomsarbejdsløsheden var væk.

6) Vi har allerede en ordning til de nedslidte. Den hedder førtidspension.


Virksomhederne vil ikke have de ældre. De bliver arbejdsløse uden efterlønnen!

1) Vi skal kun ca. 2 år tilbage i tiden, for at kunne læse at ædreledigheden var væk. Det skulle naturligvis ses i sammenhæng med, at ledigheden totalt set var faldet og at virksomhederne skreg på arbejdskraft. Men, det viser også, at virksomhederne på ingen måde diskriminerer overfor de ældre.

2) Det er korrekt, at i tider med høj arbejdsløshed, så stiger arbejdsløsheden mere for de over 55 årige. Det 'sjove' er, at hvis vi f.eks. ser på Sverige og Norge (Side 370 fig. 7.58) så sker der en tilsvarende stigning i ledigheden for ældre. Den sker bare ca. 5 år senere i de 2 lande. I de 2 lande sker den store stigning i ældreledigheden først ved de ca. 62-63 årige, hvor stigningen i Danmark sker ved de 57-58 årige. Samme billede gør sig også gældende for Finland, hvor man også har ordninger, der gør at man kan trække sig tilbage som ca. 60 årig.

3) Den højere ledighed, for de over 55 årige bør ikke overraske nogen. Virksomhederne er naturligvis tilbageholdende, med at ansætte og betale en dyr oplæring af folk, som de ikke er sikre på at beholde i en længere periode. Så vælger de naturligvis at ansætte en på f.eks. 40.

4) Ledige mellem 55 og 59 år, der er tilmeldt efterlønsordningen, er langt oftere langtidsledige end jævnaldrende, der ikke er tilmeldt efterlønsordningen.  Det viser sig nemlig, at jo tættere man kommer på efterlønnen, jo større er langtidsledigheden for dem, der er tilmeldt efterlønsordningen. For den gruppe, der ikke betaler efterlønsbidrag, er der kun en svag stigning. Tallene viser noget om den interesse de ældre har i at finde et arbejde, når de alligevel bare skal på efterløn om få år. Samtidig siger det sikker også noget om, at virksomhederne er mere tilbøjelige til at ansætte personer mellem 55-59 år, når de ikke er tilmeldt efterlønsordningen.

Konklusionen er ret klar: Det er ikke høj ledighed blandt ældre i slutningen af halvtredserne, der nødvendiggør efterlønsordningen, men derimod efterlønsordningen, der skaber en større ledighed i denne aldersgruppe!


Jeg har ret til efterløn, for jeg har selv betalt den!

1) Nej, det har du ikke! Går du på efterløn som 60 årig og har du betalt efterlønsbidrag i 30 år, så har du kun finansieret 21 pct. af den samlede efterløn. Venter du til 62 år, har du alligevel kun finansieret 32% af den samlede efterløn.


Jeg har arbejdet og betalt skat i 30 år, så jeg har betalt for min efterløn!

1) Jeg har siddet og rodet igennem nationalregnskabet flere gange. Intet sted kunne jeg finde en konto, som havde dit navn, med penge sat til side til din efterløn?!

2) Alle de penge du har betalt i skat er allerede brugt. Så godt og vel endda. Hvis det skulle have glippet din opmærksomhed, så har staten faktisk en gæld på 3-400 mia. Der er altså ikke sat nogen penge til side, til at dække fremtidige efterlønsudbetalinger. Sandheden er nærmere, at det bliver dine børn og børnebørn, der kommer til at betale skat til din efterløn.


Folk må selv bestemme, hvornår de føler sig udbrændte!

1) Enig! Det må de gerne. De skal så bare selv sørge for at spare op til denne tilbagetrækning, så de ikke ligger samfundet til last, mens de holder fri.

2) Jeg er 46 og føler mig udbrændt. Hvis jeg giver dig et konto nr., sætter du så lidt penge ind, så jeg kan holde fri?


Staten mangler penge nu. Det hjælper ikke noget at stoppe efterlønnen!


1) Jo, det gør det. Hvis efterlønnen udfases med ½ år om året fra 2010, så vil det allerede i 2013 give statskassen ekstra 4,5 mia. Det viser beregninger fra DREAM-gruppen. Afvikler man efterlønnen over 5 år, så giver det i 2013 ekstra 11,2 mia. i statskassen.


Folk har indbetalt 62 mia. til efterløn. Staten har ikke råd til at stoppe ordningen!

1) Staten har ikke råd til at fortsætte ordningen. Så enkelt er det.

2) At folk skal have de indbetalte penge tilbage, ved at de overføres til en kapitalpension, ér der taget højde for i beregningerne fra DREAM-gruppen. Og tro mig, staten har ingen problemer med at låne de 62 mia., med det afkast en afskaffelse af efterlønnen vil give.

3) De indbetalte beløb bliver forrentet med satsreguleringsprocenten. Den er for 2010 på 3,7 %. Det vil være langt billigere for staten at optage et lån og få denne udgift ud af verden. Ydermere vil udbetalingen gå ind på bidragydernes pensionskonto og afkastet heraf blive beskattet løbende.


Der er allerede 112.000 arbejdsløse. Uden efterløn stiger det bare til 250.000!

1) Nej. DREAM-gruppens beregninger (Tabel 4 - side 9) viser, at en udfasning af efterlønne over 5 år, vil betyde en stigning i beskæftigelsen på 3,7% i 2015, således at ledigheden 'kun' vil stige med ca. 5% i 2015, 3,4% i 2020 og direkte vil falde med 2,3% i 2025, som følge af en afvikling af efterlønnen over 5 år.



Ps: Se også min linkssamling her på 180 Grader.  ;-)






Kilde: