Hvis man skal skelne - og det skal man ofte - er Søren Krarup den vigtigste person i den nyere danmarkshistorie. Ikke mere og ikke mindre end det. Den strid, vi står midt i, har han præget på afgørende vis. Siden 1985 har Søren Krarup angrebet den vanvittige udlændingepolitik, som dette land fører, en politik, der atter er blevet forværret, siden den nuværende regering trådte til i 2011.
Fra begyndelsen i 1985 så Søren Krarup, hvor det ville bære hen, hvis et uansvarligt folketingsflertal i sit hovmod så bort fra enhver virkelighed. Danmark ville forvandles fra en nationalstat til et blot beboet område. I 1986 skrev Søren Krarup i den annonce, han indrykkede i Jyllands-Posten, bl.a.:
“Er København en dansk by om 50 år? Kan danskerne fortsætte med at være et folk, når sprog, historie og religion ikke længere er fælles? Er det en skæbne som Libanons, der venter os - hærget af krige mellem uforenelige minoritetsgrupper?”
I dag kan vi svare med sikkerhed: Nej, København vil ikke være en dansk by i 2036, med mindre udviklingen standses. Om krige ved vi endnu ikke med sikkerhed, men vi tænker vores, når vi skuer ud over ghettoerne og ikke mindst over andre europæiske lande, der har det værre end os.
---
Striden om Danmark og i videre betydning om Europa og hele den vestlige verden er langt fra slut. Men som menneske har Søren Krarup præget debatten mere end nogen anden. Et hvilket som helst vestligt land må sukke efter et menneske som Søren Krarup.
Heldigvis er det Danmark, der har det privilegium at have en Søren Krarup, og for sin gerning skal han have det varmeste tillykke.