Min niende klumme på 180grader.dk - bragt 17. dec 2008 kl 22:30
Dagens klumme: Rune Kristensen sammenligner julen og monarkiet - måske tror vi ikke på Jesus, og Dronningen bestemmer ikke noget, men begge virker.
Af Rune Kristensen
Nu er det blevet jul - traditionernes tid.
Præcis som med julens traditioner, så spreder monarkiet - i form af kongefamilien - hygge, sammenhold og optimisme i befolkningen.
På samme måde som vi i disse dage pynter op med engle, nisser og julemænd, så har nogle danskere det sådan, at det mest er nostalgien, der holder traditionen i forhold til kongehuset i hævd. Mange tror ikke på dem, men det er blevet en tradition, som vi bevarer.
At HM Dronning Margrethe skal underskrive lovene er måske også efterhånden blevet et gummistempel mere end et praktisk lovgivningsarbejde.
Men jeg mener så bestemt stadigvæk, at monarkiet har sin fulde berettigelse.
Grundloven er ind i mellem til offentlig debat i Danmark, og det er vel ganske sundt for et demokrati med jævne mellemrum at diskutere, om forfatningen er indrettet, som den bør være. Specielt når man tænker på, at en meget stor del af Grundlovens tekst rent faktisk er den oprindelige fra 1849.
I Danmark er vi så heldige at have en meget populær regent - en regent som stort set alle i befolkningen bakker op om. Monarkiet er en meget vigtig tradition, som har vist sig også at fungere i et moderne samfund som det danske. Dette måske netop fordi kongefamilien har fundet en ny samfundsbærende rolle til erstatning for den traditionelle, hvor kongemagten ikke blot var formel, men faktisk også reel.
For mange kan det at have et monarki virke som en forældet ting, som kun hører til i eventyr og i historiebøgerne. Men i et land som Danmark, hvor næsten alle bakker op om denne institution, må man spørge sig selv, om monarkiet ikke blot fungerer, men rent faktisk også hvad man ville stille i stedet for et monarki.
En anden mulighed ville være en republik med en politiker som statsoverhoved. Med al respekt for de mange lande, der er republikker, så er det jo kendetegnende, at en præsident slet ikke i samme udstrækning ville være i stand til at samle landet; høj som lav, rig som fattig, arbejder som direktør. En præsident ville skulle repræsentere en bestemt politisk holdning og ville derfor også kun have opbakning fra en del af befolkningen. Derfor vil det være en dårligere løsning end den danske form for monarki.
En mere praktisk betragtning er, at Kongehuset rent faktisk er en god forretning for landet. Kongehusets udenlandske rejser bruges i høj grad også til at markedsføre dansk erhvervsliv, og Kongehuset er med til at åbne ellers lukkede døre, netop fordi de er kongeligt. Så de relativt små beløb, vi bruger på kongehuset, er ret godt givet ud, og den markedsføring og publicity, som kongehuset giver, ville være praktisk talt ubetalelig ellers.
Som konservativ lægger jeg stor vægt på ideen om at forandre for at bevare. Det er netop det, der er sket i Kongehusets tilfælde - det har fundet en ny relevant rolle, og det fungerer glimrende. Netop derfor ville det være fuldstændig forrykt, og imod al sund fornuft, at lave det om til noget, som er dårligere.
Jeg mener derfor, at monarkiet skal bevares. Monarkiet er en vigtig tradition - på linie med julen, som har bevist sin eksistensberettigelse utallige gange gennem tiderne. Vores kongehus er et af Europas ældste og at nedlægge et gammelt og ikke mindst velfungerende monarki ville være fuldstændig i strid med sund fornuft.
Vores monarker har gennem tiden repræsenteret Danmark og danskere på en flot og værdig måde. Netop dette, samt folkelige monarker, har gjort, at danskerne har et fælles holdepunkt.
Med vores historie in mente har vi ret og pligt til at bevare et fornuftigt og velfungerende monarki - for folkets skyld.
Julens budskaber er smukke - og dette skal være mit julebudskab til 180Graders læsere.
Rune Kristensen er bachelor i statskundskab og landsformand for Konservativ Ungdom
Dagens klumme: Rune Kristensen sammenligner julen og monarkiet - måske tror vi ikke på Jesus, og Dronningen bestemmer ikke noget, men begge virker.
Af Rune Kristensen
Nu er det blevet jul - traditionernes tid.
Præcis som med julens traditioner, så spreder monarkiet - i form af kongefamilien - hygge, sammenhold og optimisme i befolkningen.
På samme måde som vi i disse dage pynter op med engle, nisser og julemænd, så har nogle danskere det sådan, at det mest er nostalgien, der holder traditionen i forhold til kongehuset i hævd. Mange tror ikke på dem, men det er blevet en tradition, som vi bevarer.
At HM Dronning Margrethe skal underskrive lovene er måske også efterhånden blevet et gummistempel mere end et praktisk lovgivningsarbejde.
Men jeg mener så bestemt stadigvæk, at monarkiet har sin fulde berettigelse.
Grundloven er ind i mellem til offentlig debat i Danmark, og det er vel ganske sundt for et demokrati med jævne mellemrum at diskutere, om forfatningen er indrettet, som den bør være. Specielt når man tænker på, at en meget stor del af Grundlovens tekst rent faktisk er den oprindelige fra 1849.
I Danmark er vi så heldige at have en meget populær regent - en regent som stort set alle i befolkningen bakker op om. Monarkiet er en meget vigtig tradition, som har vist sig også at fungere i et moderne samfund som det danske. Dette måske netop fordi kongefamilien har fundet en ny samfundsbærende rolle til erstatning for den traditionelle, hvor kongemagten ikke blot var formel, men faktisk også reel.
For mange kan det at have et monarki virke som en forældet ting, som kun hører til i eventyr og i historiebøgerne. Men i et land som Danmark, hvor næsten alle bakker op om denne institution, må man spørge sig selv, om monarkiet ikke blot fungerer, men rent faktisk også hvad man ville stille i stedet for et monarki.
En anden mulighed ville være en republik med en politiker som statsoverhoved. Med al respekt for de mange lande, der er republikker, så er det jo kendetegnende, at en præsident slet ikke i samme udstrækning ville være i stand til at samle landet; høj som lav, rig som fattig, arbejder som direktør. En præsident ville skulle repræsentere en bestemt politisk holdning og ville derfor også kun have opbakning fra en del af befolkningen. Derfor vil det være en dårligere løsning end den danske form for monarki.
En mere praktisk betragtning er, at Kongehuset rent faktisk er en god forretning for landet. Kongehusets udenlandske rejser bruges i høj grad også til at markedsføre dansk erhvervsliv, og Kongehuset er med til at åbne ellers lukkede døre, netop fordi de er kongeligt. Så de relativt små beløb, vi bruger på kongehuset, er ret godt givet ud, og den markedsføring og publicity, som kongehuset giver, ville være praktisk talt ubetalelig ellers.
Som konservativ lægger jeg stor vægt på ideen om at forandre for at bevare. Det er netop det, der er sket i Kongehusets tilfælde - det har fundet en ny relevant rolle, og det fungerer glimrende. Netop derfor ville det være fuldstændig forrykt, og imod al sund fornuft, at lave det om til noget, som er dårligere.
Jeg mener derfor, at monarkiet skal bevares. Monarkiet er en vigtig tradition - på linie med julen, som har bevist sin eksistensberettigelse utallige gange gennem tiderne. Vores kongehus er et af Europas ældste og at nedlægge et gammelt og ikke mindst velfungerende monarki ville være fuldstændig i strid med sund fornuft.
Vores monarker har gennem tiden repræsenteret Danmark og danskere på en flot og værdig måde. Netop dette, samt folkelige monarker, har gjort, at danskerne har et fælles holdepunkt.
Med vores historie in mente har vi ret og pligt til at bevare et fornuftigt og velfungerende monarki - for folkets skyld.
Julens budskaber er smukke - og dette skal være mit julebudskab til 180Graders læsere.
Rune Kristensen er bachelor i statskundskab og landsformand for Konservativ Ungdom
