Når et land som Grækenland er i en dyb gældskrise, så er der grund til at formode, at dets banksektor også er. Måske er hele den græske banksektor ligefrem insolvent?
Det er indtil videre blot en overvejelse fra min side, for jeg har ingen data, der kan understøtte hypotesen, men der er gode grunde til at formode, at det forholder sig sådan, og at problemet i virkeligheden er værre, end det vil fremgå af officielle tal, læs:
1) Det fremgår netop af Børsens nyhedsservice i dag, at kreditvurderingsbureauet Fitch, der er en af de tre store ratingbureauer sammen med Moodys og S&P, beholder deres negative kreditvurdering af Grækenland. Fitch vurderer, at der fortsat hersker en betydelig usikkerhed om den økonomiske og finanspolitiske tilpasning i Grækenland, og Fitch har derfor besluttet at beholde det negative syn på Grækenlands økonomi med BBB+ rating.
Hvad betyder det for bankerne?
2) Ifølge kapitaldækningsreglerne i Basel II skal banker holde kapital som en buffer mod den risiko, de har på deres aktiver (udlån og investeringer), men der er den særlige regel, at hvert land kan bestemme, at risikovægtene - altså kapitalkravet - til dækning for risiko ved investering i landets egne statsobligationer kan sættes til 0, som om det er risikofrit at investere i statobligationer fra ens eget land, jf. artiklen af Polermeano.
3) De græske banker ligger inde med store beholdninger af græske statsobligationer, som der aktuelt er en stor risiko på, når de kun har en BBB- rating, og bankerne skulle rettelig holde en betydelig kapital som sikkerhed for lånene til den græske stat, men det gør de ikke som følge af de særlige undtagelsesbestemmelser i Basel II.
4) Min formodning er, at de græske banker, der formentlig i forvejen er hårdt presset af krisen, rent faktisk ikke har kapital nok til også at dække risikoen på deres investeringer i statsobligationer, samtidig med at nul-kapitalkravet her i krisetider giver dem et uheldigt incitament til at investere endnu mere i græske statsobligationer, der giver en høj rente, men ikke koster bankerne noget i kapital. Altså et moral hazard problem skabt af en uhensigtsmæssig regulering.
Det er indtil videre blot en overvejelse fra min side, for jeg har ingen data, der kan understøtte hypotesen, men der er gode grunde til at formode, at det forholder sig sådan, og at problemet i virkeligheden er værre, end det vil fremgå af officielle tal, læs:
1) Det fremgår netop af Børsens nyhedsservice i dag, at kreditvurderingsbureauet Fitch, der er en af de tre store ratingbureauer sammen med Moodys og S&P, beholder deres negative kreditvurdering af Grækenland. Fitch vurderer, at der fortsat hersker en betydelig usikkerhed om den økonomiske og finanspolitiske tilpasning i Grækenland, og Fitch har derfor besluttet at beholde det negative syn på Grækenlands økonomi med BBB+ rating.
Hvad betyder det for bankerne?
2) Ifølge kapitaldækningsreglerne i Basel II skal banker holde kapital som en buffer mod den risiko, de har på deres aktiver (udlån og investeringer), men der er den særlige regel, at hvert land kan bestemme, at risikovægtene - altså kapitalkravet - til dækning for risiko ved investering i landets egne statsobligationer kan sættes til 0, som om det er risikofrit at investere i statobligationer fra ens eget land, jf. artiklen af Polermeano.
3) De græske banker ligger inde med store beholdninger af græske statsobligationer, som der aktuelt er en stor risiko på, når de kun har en BBB- rating, og bankerne skulle rettelig holde en betydelig kapital som sikkerhed for lånene til den græske stat, men det gør de ikke som følge af de særlige undtagelsesbestemmelser i Basel II.
4) Min formodning er, at de græske banker, der formentlig i forvejen er hårdt presset af krisen, rent faktisk ikke har kapital nok til også at dække risikoen på deres investeringer i statsobligationer, samtidig med at nul-kapitalkravet her i krisetider giver dem et uheldigt incitament til at investere endnu mere i græske statsobligationer, der giver en høj rente, men ikke koster bankerne noget i kapital. Altså et moral hazard problem skabt af en uhensigtsmæssig regulering.
