Virksomheder opkræver som udgangspunkt salgsmoms på solgte varer og ydelser. Virksomheder kan som udgangspunkt fradrage købsmoms på købte varer og ydelser. Moms er derfor som udgangspunkt en skat rettet mod forbrugere.
Det lyder da egentlig meget enkelt, men man kan så spørge hvorfor det kræver 85 paragraffer og 38 sider at forklare dette enkelte koncept. Der er utallige særregler der for mig at se ikke giver mening at have og der er store omkostninger for samfundet at administere moms. Disse omkostninger er bl.a. SKATs og virksomhedernes omkostninger til administration samt udgifter til at sætte sig ind i momsloven og dens mange særregler.
Jeg vil stille følgende spørgsmål:
Hvilke konsekvenser har det for samfundet Danmark hvis vi afskaffer hele konceptet moms og dækker provenutabet vha. eksisterende skattekilder som f.eks. indkomstskatten?
Lad os kigge på det scenarie.
Først ser vi på nogle af momsfritagelserne der jo så skal håndteres på anden vis:
Kulturelle aktiviteter og forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed. Kære kunstner. Hvis ingen vil betale for din kunst, så er det fordi det ikke er noget værd for dem. I så fald: få dig et ærligt arbejde hvor du producerer noget som har værdi for andre i stedet for at bruge din tid på at jagte mest mulig statsstøtte.
Hospitalsbehandling og lægevirksomhed. Det løser sig selv. Hvis en person ikke har penge til privat behandling, så kan personen benytte de gratis offentlige tilbud.
Social forsorg og bistand. Ingen ændring da pengene jo alligevel kommer fra skatteindtægter.
Undervisning. Undervisning udover de basale offentlige tilbud bør ikke have statsstøtte. Det er for nemt at bogføre udgifter under kategorien undervisning i dag. Dette snyd vil forsvinde.
Ydelser fra foreninger og organisationer til deres medlemmer. Hvorfor skal alle borgere, der betaler skat, betale for at nogle personer opretter en forening og spreder deres propaganda? Det må de selv betale for.
Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Der kan gives støtte på anden vis, hvis nødvendigt.
Administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, levering af fast ejendom samt investeringsguld. Hvis man har råd til at købe og udleje fast ejendom eller investere i guld, så har man ikke brug for statsstøtte. Huslejen er allerede reguleret for at beskytte lejere.
Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, nogle finansielle aktiviteter, rejsebureauvirksomhed, ydelser i direkte tilknytning til bisættelser samt personbefordring. Tror du ikke at bank- og forsikringsfolkene, mm. er kloge nok til at tage mest muligt for deres ydelser, så de derved scorer det meste eller det hele af den statsstøtte? Der vil være meget lille forskel her, hvis nogen overhovedet.
Lotterier og lign. samt spil om penge. Gambling er en luksusydelse, som man selv kan finansiere uden statsstøtte.
Frimærker leveret til pålydende værdi og Post Danmark A/S’ indsamling og omdeling af adresserede breve, adresserede pakker og adresserede dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter. Når en virksomhed er nævnt i en lovtekst, så ved man at det er en vigtig virksomhed ;-) Post Danmark A/S burde ikke have statsstøtte da det er konkurrenceforvridende.
Varer leveret fra genbrugsbutikker. Hæv de sociale ydelser hvis denne statsstøtte er nødvendig.
Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger samt Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangementer. Bør ikke have statsstøtte. Brug pengene på velfærd i stedet for og få større kontrol over hvordan pengene bruges fremfor at sende skattekroner til enhver person der opretter en almennyttige foreninger med et vilkårligt formål. Hvis formålet er godt, så er det sandsynligt at der findes andre personer som vil give penge til det.
Andre konsekvenser er så:
De sociale ydelser skal korrigeres tilsvarende. Ingen problem.
Danske forbrugere vil kunne købe varer og ydelser uden moms både i og udenfor Danmark. OK. Der er jo så allerede betalt (en højere) indkomstskat af de penge som de køber med.
Ikke EU forbrugere vil kunne købe varer og ydelser uden moms i Danmark. OK. Det samme som før.
Ikke-danske EU forbrugere vil kunne købe varer og ydelser uden moms i Danmark. Det lyder måske umiddelbart som en tabt indtægt, men der er andre faktorer. 20% billigere varer og ydelser vil resultere i et øget salg til andre EU forbrugere. I forvejen er danske varer og ydelser blandt de dyreste i EU. Hvor break-even er afhænger af følgende:
Staten og virksomhederne sparer millioner hvert år i administrationsomkostninger.
Arbejdskraft frigøres til at skabe vækst og indtægter til landet.
Dækning af provenutabet vha. indkomstskatten vil være tæt på omkostningsfrit da systemerne allerede er implementeret.
Det lyder da egentlig meget enkelt, men man kan så spørge hvorfor det kræver 85 paragraffer og 38 sider at forklare dette enkelte koncept. Der er utallige særregler der for mig at se ikke giver mening at have og der er store omkostninger for samfundet at administere moms. Disse omkostninger er bl.a. SKATs og virksomhedernes omkostninger til administration samt udgifter til at sætte sig ind i momsloven og dens mange særregler.
Jeg vil stille følgende spørgsmål:
Hvilke konsekvenser har det for samfundet Danmark hvis vi afskaffer hele konceptet moms og dækker provenutabet vha. eksisterende skattekilder som f.eks. indkomstskatten?
Lad os kigge på det scenarie.
Først ser vi på nogle af momsfritagelserne der jo så skal håndteres på anden vis:
Kulturelle aktiviteter og forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed. Kære kunstner. Hvis ingen vil betale for din kunst, så er det fordi det ikke er noget værd for dem. I så fald: få dig et ærligt arbejde hvor du producerer noget som har værdi for andre i stedet for at bruge din tid på at jagte mest mulig statsstøtte.
Hospitalsbehandling og lægevirksomhed. Det løser sig selv. Hvis en person ikke har penge til privat behandling, så kan personen benytte de gratis offentlige tilbud.
Social forsorg og bistand. Ingen ændring da pengene jo alligevel kommer fra skatteindtægter.
Undervisning. Undervisning udover de basale offentlige tilbud bør ikke have statsstøtte. Det er for nemt at bogføre udgifter under kategorien undervisning i dag. Dette snyd vil forsvinde.
Ydelser fra foreninger og organisationer til deres medlemmer. Hvorfor skal alle borgere, der betaler skat, betale for at nogle personer opretter en forening og spreder deres propaganda? Det må de selv betale for.
Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Der kan gives støtte på anden vis, hvis nødvendigt.
Administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, levering af fast ejendom samt investeringsguld. Hvis man har råd til at købe og udleje fast ejendom eller investere i guld, så har man ikke brug for statsstøtte. Huslejen er allerede reguleret for at beskytte lejere.
Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, nogle finansielle aktiviteter, rejsebureauvirksomhed, ydelser i direkte tilknytning til bisættelser samt personbefordring. Tror du ikke at bank- og forsikringsfolkene, mm. er kloge nok til at tage mest muligt for deres ydelser, så de derved scorer det meste eller det hele af den statsstøtte? Der vil være meget lille forskel her, hvis nogen overhovedet.
Lotterier og lign. samt spil om penge. Gambling er en luksusydelse, som man selv kan finansiere uden statsstøtte.
Frimærker leveret til pålydende værdi og Post Danmark A/S’ indsamling og omdeling af adresserede breve, adresserede pakker og adresserede dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter. Når en virksomhed er nævnt i en lovtekst, så ved man at det er en vigtig virksomhed ;-) Post Danmark A/S burde ikke have statsstøtte da det er konkurrenceforvridende.
Varer leveret fra genbrugsbutikker. Hæv de sociale ydelser hvis denne statsstøtte er nødvendig.
Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger samt Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangementer. Bør ikke have statsstøtte. Brug pengene på velfærd i stedet for og få større kontrol over hvordan pengene bruges fremfor at sende skattekroner til enhver person der opretter en almennyttige foreninger med et vilkårligt formål. Hvis formålet er godt, så er det sandsynligt at der findes andre personer som vil give penge til det.
Andre konsekvenser er så:
De sociale ydelser skal korrigeres tilsvarende. Ingen problem.
Danske forbrugere vil kunne købe varer og ydelser uden moms både i og udenfor Danmark. OK. Der er jo så allerede betalt (en højere) indkomstskat af de penge som de køber med.
Ikke EU forbrugere vil kunne købe varer og ydelser uden moms i Danmark. OK. Det samme som før.
Ikke-danske EU forbrugere vil kunne købe varer og ydelser uden moms i Danmark. Det lyder måske umiddelbart som en tabt indtægt, men der er andre faktorer. 20% billigere varer og ydelser vil resultere i et øget salg til andre EU forbrugere. I forvejen er danske varer og ydelser blandt de dyreste i EU. Hvor break-even er afhænger af følgende:
Staten og virksomhederne sparer millioner hvert år i administrationsomkostninger.
Arbejdskraft frigøres til at skabe vækst og indtægter til landet.
Dækning af provenutabet vha. indkomstskatten vil være tæt på omkostningsfrit da systemerne allerede er implementeret.
