Sidste efterår brugte jeg endnu engang 16 timer og 20 minutter på at stille mig til rådighed som valgtilforordnet. Jeg fik betalt frihed fra arbejdet (hvilket vil sige at min arbejdsgiver betalte mig normal løn til trods for at jeg ikke lavede noget denne dag) og et vederlag på 750 kr., som røg lige på topskatten. Jeg fik god mad og drikke i rigelige mængder. Så jeg burde vel være glad. Jeg spiste og drak i hvert fald godt. Jeg ville lige prøve hvordan det føltes at gøre det – på skatteydernes regning.
Jeg deltog som valgtilforordnet sammen med andre partisoldater eller Tordenskjolds soldater fristes man til at sige. Faktum er at det er nogle gamle svende der deltager som valgtilforordnede. Jeg frygter lidt for generationsskiftet. Men det kan løses ved at gå nye veje.
At være med til valghandlingen var såmænd hyggeligt nok, men også en betroet opgave, som alligevel gav mig en fornemmelse af, at repræsentere noget antikvarisk. Valghandlingen foregår jo på samme måde som i al den tid jeg kan huske og det er længe. Samfundet omkring os forandres, men ikke måden vi afvikler valg på.
Der må alvorligt arbejdes hen mod en digitalisering af valghandlingen, således at i hvert fald næste kommunal- og regionrådsvalg er elektronisk.
På skrivebordet har folk for længst vænnet sig til det. Skærm og tastatur har afløst blyant og papir. Den udvikling må kommunerne og regionerne og staten trække med ind i stemmeboksen.
Derfor lyder opfordringen til Haarder om, at lade kommunerne gennemføre forsøg med digitale valghandlinger. Det vil faktisk være en del af borgerservicen.
Elektroniske valghandlinger kan betyde mere sikkerhed i stemmeoptællingen, færre køer ved valgstederne og besparelser ved færre valgtilforordnede. Ikke alle vil ønske at afgive stemme elektronisk og det må der jo også tages højde for. Det er bare et overgangsfænomen.
Forsøgene skal vise, hvilke udfordringer der er ved at gå fra papir til touch-screen, således at der ikke længere er nogen usikkerhed ved at lade vælgerne stemme digitalt.
Da jeg for øjeblikket ikke er medlem af noget parti vil jeg ikke blive indbudt til at deltage som valgtilforordnet. Så må de gamle selv klare det. Også selvom flere af dem har passeret både efterlønsalderen og pensionistskæringsdatoen. Men så længe de kan tygge smør er de med, er jeg sikker på. Jeg ved ikke om det er betryggende.