Dansk Bokse-Unions formand, Benny Jørgensen, bruger Politikens spalter til at mangfoldiggøre hans uvidenhed angående Mixed Martial Arts (MMA). Hans overordnede tese opsummeres i disse ord:
“Både moralsk og sportsligt tager jeg afstand fra MMA. Sporten går efter min mening ud på at skade hinanden så meget som overhovedet muligt…”
Med udgangspunkt i min (muligvis fejlagtige) forestilling om at Benny Jørgensen har et rent hjerte og et åbent sind, så tillad mig at forklare ham, hvorfor MMA er en mere sikker sportsgren end boksning.
Benny Jørgensen: “MMA har jo ikke rigtig nogen regler. De må både slå og sparke og alt muligt, mens vi har nogle hårde krav…”
William Jansen: “MMA har tonsvis af regler, og de er med til at beskytte mod slag og spark…”
Det er noget ukvalificeret vås at påstå at MMA ikke har nogen regler. MMA er som enhver anden kampsport defineret af, hvad der er tilladt og forbudt under kampen. Der er følgeligt tonsvis af regler for, hvilke slag og manøvrer du må rette mod hvilke dele af din modstander, alt afhængig af om kampen foregår stående eller liggende.
I både boksning og MMA må man rette slag mod modstanderen, men i MMA tillader reglerne en lang række forsvarsteknikker, som ikke er tilladt i boksning.
I MMA må du holde om din modstander, og neutralisere hans spark og slag ved at fjerne den afstand mellem jer, som giver spark og slag momentum.
I MMA må du bryde med, eller bruge judo mod, din modstander. Hvis det lykkedes dig at få din modstander ned på gulvet, så er han afskåret fra at lande effektive slag og spark på dig.
Selv hvis det ikke lykkedes dig at bruge din brydning eller judo effektivt, så vil truslen fra disse dicipliner, tvinge din modstander til at bruge et fodarbejde og en kropsholdning, som, relativt til fodarbejdet og kropsholdningen i boksning, er mindre velegnet til at udføre slag og spark.
Selv hvis det ikke lykkedes dig at bruge din brydning effektivt, så vil truslen fra din brydning, tvinge din modstander til at tilpasse mængden, frekvensen og styrken i hans slag og spark pga. risikoen for at du udnytter hans åbninger til f.eks. et “double leg takedown.”
[På dette sted er der en illustrerende video i det oprindelige indlæg]
I boksning bliver du diskvalificeret, hvis du bruger den manøvre [som sagt; se videoen]. I boksning dikterer reglerne, at du bliver nød til at stå på dine fødder, og “tage dine slag som en mand.” Hvilket fører os til dagens næste lektie:
Benny Jørgensen: “Sporten går efter min mening ud på at skade hinanden så meget som overhovedet muligt…”
William Jansen: “SPEJL!”
Når du knock-out’er din modstander i boksning træder dommeren imellem, tæller til 10 og giver modstanderen god tid til at komme sig.
Hvis en MMA-dommer vurderer, at du ikke forsvarer dig selv tilstrækkeligt og effektivt, så stopper han kampen øjeblikkeligt.
At give en knock-out’et modstander en mulighed for at genoplade og kæmpe videre, mens hans modstander holdes tilbage, virker skades-optimerende. At stoppe kampen i det øjeblik, at det vurderes som nødvendigt at holde modstanderen tilbage, virker skades-reducerende.
Hvis du knock-out’er en modstander i boksning, så siger dommeren (typisk en midaldrende herre) til dig, at du skal stoppe.
Hvis du stopper en modstander i MMA, så skrider dommeren (typisk et ordentligt brød med baggrund i kampsport) ind og fjerner dig fysisk
Det tager splitsekunder for et sind at opfange og reagere på en dommers instruks. Et fortsat angreb, i splitsekunderne efter at din modstander er stoppet, kan være skades-optimerende. At dommeren tackler dig på kroppen, fremfor at kommunikere med dit intellekt, kan spare den besejrede modstander for et unødvendigt slag, og er følgeligt skades-reducerende.
I boksning har hver bokser en personlig “cutman”, som mellem runderne udbederer skader, standser blødninger, reducerer hævninger, og på anden vis forbereder bokseren til næste runde.
I MMA har promoteren en “cutman”, som tildeles en kæmper og som udfører samme funktioner som bokserens cutman. Forskellen er at i MMA er en cutman kun loyal overfor sin faglighed.
I boksning afhænger en cutmans jobsikkerhed af hans evne til at sende bokseren ud til endnu en runde. I MMA afhænger en cutmans jobsikkerhed af at han gør et forsvarligt job. Det gør ham til stævnelægens medspiller, og ikke bokserens advokat, hvis stævnelægen overvejer muligheden for at stoppe kampen pga. en skade.
Den væsentligste forskel i regelsættets indflydelse på den potentielle skade, er relateret til et af Benny Jørgensens stærkeste kritik-punkter.
Benny Jørgensen: “Det virker helt grotesk, at man må strangulere sin modstander…”
William Jansen: “Det virker på mig helt rigtigt, at man i en kampsport har alternativer til gentagende slag i ansigtet, når det kommer til at besejre en modstander…”
En af grundene til at MMA er mere sikkert end boksning er at man må bruge armlocks, necklocks, anklelocks, leglocks, heelhooks, kneebars, og ja… chokeholds.
Men man kun bruge disse submission-maneuvers indtil 1) modstanderen “tapper” (dvs. klapper din krop, som et anerkendt tegn på overgivelse, eller overgiver sig mundtligt), eler 2) dommeren skrider ind (fordi han vurderer at en af kæmperne ikke forsvarer sig selv på intelligent og tilstrækkelig vis).
I boksning er der kun en måde at stoppe modstanderen; slå ham gentagende gange i hovedet. Det er selvfølgelig ikke sundt at blive stranguleret indtil du træffer et bevidst valg om at overgive dig (eller indtil dommeren skrider ind, hvis du er for dum til at overgive dig før du taber bevidstheden), men det er denne lægmands vurdering, at det er sundere end gentagende slag i hovedet.
Summa Summarum – MMA vs. Boksning:
Ingen af de to sportsgrene er sunde at deltage i. Men MMA har et regelsæt, som beskytter kæmperen mere effektivt end boksnings regelsæt, og følgeligt er MMA, i denne lægmands vurdering, en mere sikker sport end boksning.
