Mere end 1.500 trodsede forbud på Arresø

Civil ulydighed i praksis

Ikke angivet Ikke angivet,

10/01/2010

Civil ulydighed i praksis.

Han påpeger, at det vil være forbudt at færdes på isen, indtil kommunen godkender isens tykkelse.

En ting er at det er formålstjenligt med oplysning om det som borgerne ikke selv kan se - vi kan se der er is på men hvor tyk er isen? Information gavner selvbestemmelsen.

Men samfundet går i stå når bureaukratiets systematiske forsøg på at fjerne beslutningskompetancen og selvbestemmelsesretten fra borgerne fører til stadigt flere situationer hvor folks handlinger bremses eller blokeres af stiv og uformålstjenlig regelrytteri.

Men samtidig ser vi hvordan man mener at mennesker ikke selv bør kunne tage ansvaret for at vurdere om de vil løbe risikoen for at gå ud på isen.

Og ikke bare det - man tror at folk gør det fordi det er "tilladt" og ikke fordi de selv vurderer det som "sikkert"
Mange folk troede, at det var tilladt at gå ud på søen, fordiissejlerne var ude på den tilfrosne sø. Men det er en misforståelse.

Jeg vil selv helt bevidst og på opfrodring fra mine børn lave civil ulydighed og helt bevidst trodse denne umyndiggørende regel i dag. Ja, jeg løber en risiko. Den er kalkuleret og jeg vurderer at mine børn har bedre at at vi får en god udendørsoplevelse sammen end at formyndersamfundet skal holde sin klamme hånd over friheden.

Her er en sag for Frihedsagenterne - fratag politiet og bureaukratet retten til at diktere om vi må bruge naturen. De kan informere så meget de vil, men beslutningen er min og min alene.