Her er Hansen. Hansen er tømrer i et byggefirma. De huse, de bygger og sælger i firmaet, betaler Hansens løn. Hansen betaler skat af sin løn, som jo stammer fra firmaets aktivitet. Eller rettere: Det er firmaet, der betaler Hansens skat. Bruttoløn, fradrag og skat er jo kun tal på en lønseddel, men heldigvis sidder der dygtige mennesker i firmaets regnskabsafdeling, som kan finde ud af disse tal. Desuden har firmaet en rigtig dygtig revisor og betaler derfor ikke selv skat. Og det er godt, for det holder en del beskæftiget i skattevæsnet.
Her er fru Jensen. Fru Jensen er kontorassistent i skattevæsnet. Hun får også løn, ligesom Hansen, men hendes 'virksomhed' har ingen omsætning eller fortjeneste. Derfor betaler en del af skatten af Hansens løn, som opstod i og blev betalt af byggefirmaet, fru Jensens løn. Men fru Jensen betaler jo også skat, og derfor er hun med til at betale til sin egen løn. Af min lomme og i min lomme. Men heldigvis holder det jo en del beskæftiget indenfor offentlig administration.
Her er så fru Jensens mand, Jensen. Jensen er tidligere selvstændig. Han havde et stilladsfirma, men det var dårligt ledet, gav ikke overskud og betalte derfor heller ikke skat. En dag, Jensen var på inspektion, skvattede han ned og blev invalideret. Så nu er Jensen på offentlig forsørgelse. Dvs. at det beløb, han modtager, er en del af den skat, hans kone og Hansen betaler, og som oprindeligt kommer fra det byggefirma, Hansen arbejder i.
Sådan ser det nogenlunde ud i dag. Det kunne også have set sådan ud:
Her er Hansen. Hansen er tømrer i et byggefirma. De huse, firmaet bygger og sælger, betaler Hansens løn. Hansen betaler ikke skat af sin løn, som jo stammer fra firmaets aktivitet. I stedet betaler byggefirmaet 15% netto i skat af omsætningen hver måned – og ikke andet. Det holder ikke ret mange beskæftiget ved SKAT.
Her er fru Jensen. Fru Jensen er kontorassistent i skattevæsnet. Hun får også løn, men ligesom Hansen betaler hun heller ikke skat. Fru Jensens løn betales af en del af den skat, byggefirmaet betaler. Fru Jensens løn er lav, da hun ikke betaler skat. Hun skal ikke betale til sin egen løn og derfor er der ikke så mange beskæftiget i den offentlige administration.
Her er så fru Jensens mand, Jensen. Den invalide på overførselsindkomst, som bliver betalt af en del af den skat, byggefirmaet betaler. Jensen skal heller ikke betale skat, og derfor får han en del mindre udbetalt fra det offentlige, end vores Jensen ovenfor.
Pengene til driften af vores fælles samfund kommer primært ét sted fra: Aktiviteten i erhvervslivet. Hvorfor så ikke nøjes med at beskatte kilden, altså erhvervslivet?
