Næsten 3.500 danskere har på Facebook tilmeldt sig gruppen "Støt Lars' kamp mod DR Licens". På gruppen offentliggøres en korrespondence mellem Danmarks Radio og Lars Kragh Andersen, som ikke kan fordrage at betale medielicens. Af samme grund har han besluttet at gøre livet surt for flere ansatte i DR ved at sende dem mails - mange mails - som de føler sig nødsaget til at bruge tid på at besvare.
Senest har DR's juridiske konsulent, Christian Sonnefeld Jørgensen, måttet argumentere for, hvorfor licensen ikke strider mod Menneskeretskonventionen. Det mener Lars, der skriver:
"Jeg sad og kiggede lidt på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og det slog mig, at jeres inddrivelse af medielicens muligvis krænker mine menneskerettigheder idet: Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling. Man kunne forestille sig, at jeg var så økonomisk presset, at jeg simpelthen ikke turde at være licenspligtig (fordi jeg selvfølgelig ikke vil bryde gældende lovgivning) og derfor defacto helt afskar mig selv fra frit at modtage oplysninger ad elektronisk vej. Det ville i så fald kraftigt begrænse min frihed til at 'modtage eller meddele oplysninger eller tanker'."
Lars Kragh Andersen får imidlertid ikke medhold i sagen fra CEPOS' chefjurist Jacob Mchangama, der har specialiseret sig i tolkning af menneskerettighederne.
"Da konventionen blev vedtaget, vil jeg tro, at næsten alle lande havde statsradiofoni og mange formentlig også opkrævede licens. Så jeg har meget svært ved at tro, at licensen skulle stride mod Menneskeretskonventionen. Jeg tror, at man ville argumentere imod det ved at sige, at borgerne har andre muligheder for at søge information end ved at eje licenspligtige apparater. Hvis argumentet er, at det koster en årlig afgift at eje sådan et apparat, og at man derfor ikke har råd til det, så kan man henvise til, at man kan søge sine informationer alle mulige andre steder, hvor de er gratis. Og at licensen i øvrigt er af en så beskeden størrelse, at den ikke kan siges for alvor at forhindre adgangen til informationer. I sidste ende kan enhver jo f.eks. gå på biblioteket og der få informationerne ganske gratis, eksempelvis ved at benytte de opstillede computere med adgang til internettet," siger Jacob Mchangama til 180Grader.dk.
