Nutidens danske, reformistiske venstrefløj kan kritiseres på mange fronter fra en marxistisk vinkel og ville øjensynligt falde under Marx’ kategori af utopiske socialister. Men Marx kan muligvis bruges i en mindre traditionel kritik af velfærdsstaten: velfærdsstatens har fremelsket en klasse af passive fremmedgjorte individer.
For Marx var mennesket essentielt et arbejdende væsen. Passivitet er derfor udtryk for en fremmedgjort form for væren. Fremmedgørelse er nemlig karakteriseret ved en eksistens, der afviger egentlig essens. Således kan det argumenteres, at overførselsindkomstmodtagere efter marxistiske begreber er fremmedgjorte. Ydermere, og måske mere kontroversielt, kan man også argumentere for en anderledes udbytning i velfærdsstatens materielle organisation. I Marx’ kapitalisme udbytter den passive klasse, bourgiorsiet, den aktive, arbejdende klasse, proletariatet. I den klassiske analyse udbytter den velstående klasse den fattigere. Overføres dikotomien mellem aktive og passive til dagens samfund, gives et omvendt billede, nemlig at de fattigere lag udbytter de rigere. Det må unægtelig accepteres, at overførselsindkomsmodtagere generelt er mindre velstående end de skattebetalende lag. Således, kan der argumenteres for en, fra et velstandsmæssigt synspunkt, omvendt udbytning. Billedet er stadigvæk at passive udbytter aktive, dog er det her, de rigere lag der udbyttes af mindre velstående lag.
Tanken om en stærkt omfordelende velfærdsstat har unægtelig sin oprindelse på venstrefløjen, som næppe kan afskrives en marxistisk inspiration. Det kan derfor synes paradoksalt, at denne så let kan kritiseres med marxistiske begreber. Der er mange mulige indvendinger mod de ovennævnte. Eksempelvis må det accepteres, at vi stadigvæk lever i et kapitalistisk samfund, derfor må man i en analyse med marxistiske begreber accepterer, at de klassiske udbytningsforhold og fremmedgørelse stadigvæk eksisterer. Men hvis menneskets essentielt er et arbejdende væsen, er det så bedre at være helt passiv end ”blot” at udføre fremmedgørende arbejde? Velfærdsstaten er naturligvis et fejlslagent projekt fra et revolutionært marxistisk synspunkt, nærværende tekst er blot et forsøg på at anskueliggøre dette på en anderledes vis.
