Vi har en datter med ADHD (svær grad) samt en søvndiagnose (indsovningsproblemer) og er derfor løbet ind i mange problemer, som vi desværre er nødt til at have kommunen til at hjælpe os med. I 2012 lukker Handicap og Psykiatriafdelingen vores sparsomme hjælp helt ned og sender sagen ned i familieafdelingen til Margit Rygaard. Siden er det kun gået kraftigt nedad bakke, idet sagen hos Margit Rygaard efter min mening er blevet totalt misligholdt, der er introduceret masser af fejl og direkte forkerte oplysninger og sagen er nu så behæftet med fejl, at den reelt ikke er det papir værd den er skrevet på.
Det er min oplevelse, at Margit Rygaards primære formål har været at sønderknuse familien totalt og hun har haft stor succes med dette. Specielt oplever vi, at der har været en rød tråd i at svine os som forældre mest muligt til, hvilket hun igen og igen har haft stor succes med. Vi står nu med en datter der kan være selvmordstruet og vi må nok gå fra hus og hjem.
Det kan godt være vores situation er lidt indviklet, idet der har været multible problemer der skulle løses samtidigt, men det er dog ikke værre end, at det burde være nemt nok at forstå for alm. mennesker, men jeg mener, at Margit Rygaard har slet ikke forstået sagens sammenhæng og derfor drager sine egne konklusioner som så er fejlbehæftet. Margit Rygaard forstår ikke selv simple sammenhænge.
Og tænk sig, selv det at bede om en ny sagsbehandler har været problematisk, det har taget lang tid, det er blevet syltet og vi har måttet henvende os gentagne gange og først nu er der blevet sagt ja, men først til oktober. Så vi skal altså trækkes med Margit Rygaard i lang tid endnu.
Nu kommer nogle konkrete eksempler på fatale og destruktive fejl sådan som jeg ser det og det bliver lidt langhåret:
Som tidligere nævnt er der multible problemer, altså flere problemer der skulle løses samtidigt. Vi har tre børn, heraf et barn med svær ADHD samt massive søvnproblemer, sandsynligvis et barn mere med ADHD, to sengevædere og en revalideringssag. Dette afføder masser af møder i Handicap og Psykiatri, Familieafdelingen, Revalideringsafdelingen, læge, børnelæge og Børnepsykiatrisk Afdeling i Risskov. En revalideringssag kan i Silkeborg Kommune ikke køres på nedsat tid, kun meget lidt nedsat i hvert fald, den kan ikke f.eks. sættes på pause, altså skal min kone revalideres på nærmest fuld tid. Der kan ikke tages hensyn til, at vi har et handicappet barn der ofte skriger hele natten eller andre hjemlige problemer. Sagsbehandler i Revalideringsafdelingen har direkte sagt til min kone: ”Vi kan ikke tage hensyn til, at du har et barn med et handicap”.
På et tidspunkt, det var inden vi for alvor kendte Margit Rygaards destruktive tendenser, tilbyder hun at tage med til et møde i Revalideringsafdelingen som bisidder i sagen der. Vi havde selvfølgelig en forventning om at Margit Rygaard, idet hun selv havde fundet på at tilbyde dette, ville bakke os op og tale vores sag med baggrund i de hjemlige problemer som jo er hendes område, men det skete slet ikke. Revalideringsafdelingen ville sende min kone i skolepraktik i Århus og med offentlig transport ville det løbe op i mindst 50 timer om ugen og det sagde vi klart, at det kan ikke lade sig gøre. Det kan ikke lade sig gøre at tage en uddannelse, være væk hjemmefra 50 timer sammen med voldsomt meget vasketøj (sengetøj og dyner pga. vådliggere), masser af møder, blive ringet op af vores datters skole fordi min kone skulle hente hende, da de ikke kunne rumme hende (i perioder to gange ugentlig), alt sammen uden ordentlig nattesøvn, ofte helt uden nattesøvn. Det kan godt være Margit Rygaard kan klare sig uden søvn, men det vi ikke. Margit Rygaard syntes, det var en god plan Revalideringsafdelingen der kom med, den skulle vi tage imod. Hun bakkede således til fulde Revalideringsafdelingen op, ikke os velvidende, at det ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre, det burde hun i hvert fald at vide. Jamen, ellers ville de jo fjerne ydelsen, fik vi at vide. Så find dog en anden og mere realistisk løsning, tænker jeg bare. Det endte med at min kone gik ned med stress og en 4. depression alene ved tanken om det hun skulle i gang med. Jeg skal ikke her sige at dette alene er årsagen til at min kone nu er kørt så langt ned, at hun er havnet i en førtidspension, men jeg mener klart, at denne episode har bidraget rigtigt meget. Min kones tidligere depressioner har også været forårsaget af stress og når man først har haft flere depressioner på den baggrund, skal der ikke så meget til at få en ny depression. Min kone forsøgte derfor tydeligt at sige fra overfor skolepraktikken, men det ville hverken Jobcenteret eller Margit Rygaard lytte til.
Et andet slemt tilfælde er hos lægen hvor min kone måtte melde sig syg pga. stress og søvnmangel. Lægen ville lige tale med sagsbehandleren, som så var Margit Rygaard og her får lægen angiveligt at vide, at vi ”får MASSER af hjælp”. Det bestod på det tidspunkt af få timers tabt arbejdsfortjeneste og en ustabil barnepige. Meget langt fra det behov der var, hvis den revalidering skulle køre. Men lægen købte den på stedet og var herefter total kold og afvisende over for os i en sådan grad at vi måtte skifte lægehus. En læge bør måske vide, at man ikke kan klare en uddannelse uden nattesøvn, men efter at have snakket med Margit Rygaard var munden lukket. I øvrigt havde lægen fået at vide, at vi var svære at hjælpe, hvilket jeg mener er forkert. Jeg har flere gange indsendt en helt konkret liste over tiltag vi har brug for, så det kan ikke være så meget nemmere.
Jeg føler faktisk, det sker igen og igen, hvis der er personale der begynder at vise os forståelse og sympati, så ændrer dette sig voldsomt, når de har talt med Margit Rygaard. Jeg ved ikke hvordan hun gør det, men hendes fejlbehæftede sagsopfattelse virker åbenbart ret godt.
Der har også været et tilfælde, hvor jeg under et møde er kommet til at sige at ”vi har et efterslæb mht. opdragelse af børnene på grund af, at min kone er blevet mishandlet i revalideringsafdelingen”. Jeg mener, det var noget i den stil i hvert fald, Margit Rygaard noterer kun den første halvdel ned, ikke begrundelsen. Alle parametre der kan pege på os forældre bliver fremhævet, alt der peger på andre, systemet, børnene m.m. bliver effektivt filtreret fra, føler jeg. Jeg indrømmer gerne, at vi har lavet fejl undervejs, men der er også rigtigt mange faktorer, vi ikke har nogen kontrol over og som har været fatale for os, hvorfor skal det ikke tages med i betragtningen?
Ovenstående er sket igen og igen og hvis man på nuværende tidspunkt sætter sig og læser sagen igennem, indeholder den ganske enkelt en komplet tilsvining af os, syntes jeg. Masser af vigtige oplysninger er filtreret fra og den afspejler således slet ikke virkeligheden. Dette er Margit Rygaards værk. Ud fra dette skal der tages beslutninger i fremtiden. Så kan vi sætte os ned og skrive hvordan tingene virkeligt hænger sammen, det har vi gjort, men vores ord indgår slet ikke i vurderingen, føler jeg. Så det hjalp ingenting, Margit Rygaard har stadig intet forstået og jeg mener derfor ikke vi taler samme sprog.
Der har igennem tiden været flere tiltag, nogle mere succesfulde end andre. Hvis vi skal kunne tage imod råd og vejledning, hvis vejlederen skal kunne afsætte budskabet hos os, så skal der være et godt match. Det tager jo mange timer, så det er nødvendigt at tale samme sprog. Sådan er det jo med mennesker, hvis ikke det match er der, virker det ikke. Der har været nogle enkelte, der er gået galt og det gør os i Margit Rygaards hovede til utilfredse mennesker og som er svære at hjælpe. Sludder siger jeg bare, der har også været tiltag, som er gået godt, specielt vil jeg fremhæve en kontaktperson til vores datter, som for alvor var i gang med, at sætte sig ind i sagen og som i den grad var godt i gang med at komme ind under huden på vores datter. Der var på alle fronter det perfekte match. Desværre blev denne kontaktperson selv syg, men det viser jo bare, at det kan lade sig gøre, det er bare at blive ved med at forsøge, indtil den er der. Først der kan man komme i gang med det egentlige arbejde. Som den hidtil eneste var denne kontaktperson ved at kigge på de problemer vores datter selv har og ikke alene på forældrenes adfærd.
Modsat har et andet tiltag været at hyre hjemmeplejen fra Svane Service til at hjælpe vores datter i gang om morgenen. Efter en måneds tid måtte vi indse, at der var ikke noget match, vores datter var så træt af dem, at hun bad os stoppe det. Margit Rygaard sagde vi selv skulle afmelde Svane Service selvom det var hende der havde hyret dem. Svane Service spørger så efter begrundelsen, hvor vi fortæller om udeblivelse og for sene mødetidspunkter m.m., ikke særligt strukturskabende for et ADHD barn. Svane Service bliver antagelig sure over dette, da der i tilbagemeldingen til Margit Rygaard bliver beskrevet helt problemfri forhold samt endnu en tilsvining af os som forældre. Der har været konkrete konflikter situationer mellem Svane Service og vores datter, som vi undervejs specifikt har bedt dem notere ned, men det blev ikke nævnt overhovedet. Hvordan skal vi kunne blive taget alvorligt, når disse vigtige og sigende oplysninger ikke bliver beskrevet? Det virkede for os som et rendyrket hævntogt fra Svane Services side mod os og Margit Rygaard ligger herefter inde med dette dokument i lang tid velvidende om, at den er totalt forskellig fra vores version uden at udvise nogen interesse for, hvad der er op og ned i de to totalt modsatrettede tilbagemeldinger. Vi har aktindsigt i sagen, men først efter nogen tid, hvor det undrer os, at vi ikke har hørt om Svane Service tilbagemeldingen, får vi at vide, at den har været der i lang tid og først der får vi den. Oplysninger bliver altså holdt tilbage for os.
Som nævnt har vi tre børn og den midterste fungerer fint på alle fronter. Men han har dog haft de samme ”idioter” til forældre og har således fået samme opdragelse, hvordan kan succesraten så være så voldsomt meget større her hvis alle problemer skulle være vores skyld? Som sagt, jeg mener ikke vi er fejlfrie, men den måde hvorpå jeg mener Margit Rygaard hele tiden fordrejer situationen over, så alle problemer peger på os, er fuldstændig urimelig. Omfanget af dette er nu så voldsomt, at sagspapirene reel er ubrugelige.
Der kører i forbindelse med vores datter også en hjemvist sag i Handicap og Psykiatriafdelingen, så indimellem henvender man sig herfra til Margit Rygaard for status og som vanligt bliver der pyntet voldsom på sagen således, at den fremstår som værende under kontrol til trods for at situationen til stadighed forværres dag for dag. Herved har vi ingen chancer for at komme igennem med nogle af vores synpunkter, Margit Rygaard filtrerer dem effektivt fra, føler jeg.
På det seneste møde i Familieafdelingen havde vi det indtryk, at vi skulle snakke om sagsbehandlerskifte som vi har bedt om gennem længere tid, så det var det vi havde forberedt os på. Men nej, vi skulle snakke om anbringelse af to af vores tre børn. Jeg ved godt, jeg har givet udtryk for dette for flere år siden, men det blev totalt afvist, det er absolut sidste udvej. Derfor undrer det mig en del, at man nu meget pludselig er vendt total rundt på en tallerken her og går direkte efter to gange anbringelse uden forudgående tiltag til den mindste overhovedet og kun med meget små tiltag til vores datter, tiltag der for os virker som dråber i havet. Det er en dramatisk og meget uventet vending og jeg ser det som en komplet falliterklæring fra Familieafdelingens side og de helt store tabere her er børnene. Vi var overraskede og uforberedte på denne drejning, vi er frustrerede over sagens forløb historisk set, vores økonomi, ødelagte erhvervsmuligheder m.m. og mere er der ikke i det. Alt sammen med udgangspunkt i ovenstående problemer. Ydermere bliver vi, især min kone, beskyldt for ikke at tage ansvar. Som jeg ser det, er det Margit Rygaard der ikke har vist ansvar eller rettidig omhu kan man vel kalde det i forhold til de indberetninger og underretninger der er kommet ind forskellige steder fra og fra os selv og i forhold til den revalideringssag. Var der i tide blevet sat ind med rette og tilstrækkelige tiltag ville det slet ikke have endt på denne måde.
I perioder har vores datter haft det bedre, men hvis man fortæller det til nogen bliver det øjeblikkelig blæst op til stor succes, når hun så har det dårligt igen er det utroligt svært at få Margit Rygaard til at forstå dette. Hun finder det forvirrende, i virkeligheden handler det bare om, at Margit Rygaard ikke forstår at vores datters tilstand svinger. Det er på ingen måde forvirrende og det burde ikke give anledning til at ”vi er svære at hjælpe”.
Margit Rygaard er meget fokuseret på, at min kone skal gå ned i lokalpsykiatrien. Også dette føler jeg er taget ud fra hendes egen helt forkerte opfattelse af sagen sammenhæng. Min kone er frustreret over sagsbehandlingen og føromtalte problemer. Men Margit Rygaard, tror jeg, mener det er aktuel depression og at det ikke har noget med frustrationerne at gøre. Læger og psykologer har ellers beskrevet forholdene som årsag og det er ro der skal til, men den køber Margit Rygaard altså ikke, som jeg ser det. Margit Rygaard mangler ganske enkelt empati efter min mening.
Margit Rygaard siger, hun har fokus på børnene, og det lyder selvfølgelig også fint. Men man er nødt til at se på det som en helhed, hvis børnene skal have det godt skal forældrene det også, ellers lader det sig ikke gøre. Der skal være et grundlæggende fundament og det kan kun forældrene opbygge. Vi har i dag et samfund, hvor det er påkrævet med to indtægter, derfor er det fatalt når familier løber ind i disse problemer. Det er nødvendigt at se på det hele og hvis f.eks. Margit Rygaard kan løse nogle problemer med sine paragraffer men kunne se der var problemer man er nødt til at løse i f.eks. Handikap og Psykiatri, er hun vel nødt til at henvise dertil. Men hun fortæller som sagt bare andre afdelinger at det går fint, der er masser af hjælp og stort udbytte og så er den jo lukket der. Margit Rygaard er nødt til at sætte sig grundigt ind i hele sagen, vurdere det rigtigt og så distribuere opgaverne ud.
Jeg føler også, jeg er nødt til at gøre meget af Margit Rygaards arbejde, hvis hun f.eks. skal lave en handleplan er den utrolig tynd, i anden omgang skrev jeg den så hun kunne copy paste den ind i sin template. Ligeledes skal vi hele tiden selv finde på hvad vi godt kunne tænke os, meget af det kan hun ikke honorere og det bliver så ved det. Hun finder ikke på at sætte sig ind i sagen og ud fra det komme med forslag til tiltag, hun kan tilbyde, hvilket ellers må være det, der er hendes job. Familier i denne situation er allerede nede at ligge på jorden og hvis de skal op igen, skal de have hjælp, så de kan opretholde de to indtægter til gavn for især børnene. Men sådan tror jeg ikke Margit ser på det.
Nedenstående et link til en TV udsendelse omkring en anden familie med problemer, problemer der tilsyneladende effektivt bliver taget hånd om. Vi har ikke de samme diagnoser, men belastningen og derved behovet for opbakning er sammenligneligt, jeg vil ligefrem gå så langt som til at sige at vores situation har været endnu mere belastende. Den støtte vi har modtaget ligger vel på 5 – 10 % af det i indslaget angivne.
Ligeledes mener Margit Rygaard, at det alene er forældrenes ansvar at søskende ikke skal slås, men det gør diagnose børn ofte. I nedenstående TV indslag, er moderen pædagog og har alligevel problemer med at skille børnene ad, jeg er dog bare en simpel tekniker uden nogen form for pædagogik, hvordan skulle jeg så kunne det? Derfor har familien i indslaget måtte gribe til løsningen med to boliger. Den løsning har vi så bare ikke råd til og Margit Rygaard vil ikke understøtte ideen. Den ville ellers være noget mindre indgribende og langt billigere end en anbringelse. Jeg kan kun glæde mig over at familien i indslaget har fundet en tålelig løsning, nogle kommuner kan åbenbart det der.
http://www.tv2oj.dk/arkiv/2012/11/02?video_id=31764&autoplay=1
Mødet med Margit Rygaard har for os været totalt katastrofalt. Vi har fået ødelagt vores økonomi, min kones muligheder på arbejdsmarkedet, et ødelagt familiemønster, sendt os fra hus og hjem og en selvmordstruet datter. Vi føler os ganske enkelt blevet slagtet af Margit Rygaard.
