Af Louise Jaaks Sletting, Agenda
Kl. 7.27 på Odense Banegård stiger Rasmus Paarlberg på lyntoget til København. Han er solution architect hos Ericsson, gift, far til to børn, og så pendler han 160 km for at komme på arbejde. Han vil ikke kunne få et tilsvarende job i nærområdet og slet ikke til en tilsvarende løn.
”Vi er helt bevidst flyttet efter, at vi bor tæt på min kones arbejdsplads, og at jeg pendler til København,” siger Rasmus Paarlberg, der har pendlet mellem København og Odense de sidste 5 år.
Han er en af de over 130.000 mænd, der hver dag pendler mere end 50 km til jobbet. Kun halvt så mange kvinder pendler over de lange afstande, og det har betydning for ligelønnen.
”Når mænd pendler dobbelt så meget som kvinder, har de større mulighed for at pendle efter de højere lønnede job - også inden for samme jobfunktion,” siger Nina Smith, økonomiprofessor ved Århus Universitet, om den konkurrencemæssige fordel, som mændenes pendlingsvillighed giver dem.
Når familierne får børn, indretter de sig ofte efter, at de bor tæt på kvindens job, og at det er kvinden der oftere henter børn og laver flere af de huslige aktiviteter. Det har betydning for, hvilke job mændene og kvinderne vælger, forklarer Nina Smith.
”Familiernes valg medfører ofte, at kvinderne ender lavere på karrierestigen og får en lavere løn, til trods for at de måske er bedre uddannede end deres ægtefæller eller kolleger. Manden har derimod mulighed for at vælge job med en længere arbejdstid og en højere løn,” siger Nina Smith.
Headhunter Aase Hoeck oplever i sit daglige arbejde, at pendling giver mændene en højere løn.
”Mændene er vant til at bevæge sig efter jobbet og pengene, og derfor får mændene oftere bedre betalte job. Det er en pris, kvinderne vælger at betale ved at prioritere familien,” siger Aase Hoeck.
Hvis jobbet f.eks. flytter til en anden by, vil mændene oftest flytte med og måske avancere i jobbet, hvorimod kvinderne bliver i nærområdet, forklarer Aase Hoeck.
Kvinderne begrænser sig
”Det er et velkendt fænomen, at kvinderne i højere grad arbejder på et regionalt begrænset arbejdsmarked, hvorimod mændene er mere villige til at pendle,” siger Nina Smith.
”Det ligger i vores kultur, at kvinderne vælger at tage sig af børnene, når de er små. Når børnene flytter hjemmefra, møder jeg flere kvinder, der begynder at pendle - også over længere afstande,” siger Aase Hoeck.
Når kvinderne hopper på pendlertoget, opdager flere, at rejsetiden kan udnyttes konstruktivt og ikke behøver være spildtid, mener Aase Hoeck.
Rasmus Paarlberg har også udnyttet pendlingen til at arbejde. Kl. 9.05 ankommer lyntoget lettere forsinket til Hovedbanen.
Denne artikel er leveret i samarbejde med Agenda, nyhedsbrev for Dansk Arbejdsgiverforening.
