Mænd og folkeskolen

Mænd og folkeskolen Der er noget råddent i staten Danmark, og desværre for Danmarks børn er deres uddannelse lagt ind under staten med katastrofer...

Asger Jon,

06/02/2011

Mænd og folkeskolen

Der er noget råddent i staten Danmark, og desværre for Danmarks børn er deres uddannelse lagt ind under staten med katastrofer til følge. Jeg vil i denne artikel redegøre for en række af de problemer som drenge og mænd er blevet pådraget mod deres vilje og mod deres forældres vilje af folkeskolen. Jeg vil redegøre for at disse problemer skyldes en feministisk holdning i folkeskolen, og jeg vil redegøre for en række løsninger på lang og kort sigt. Jeg påstår på ingen måde at mine løsningsforslag er de bedste, men jeg holder helt fast i at min kritik er helt berettiget. Har du bedre løsningsforslag, så er kommentar-feltet forneden.

Forord

I den senere tid har der været en lille bitte debat i samfundet om de offentlige biblioteker og om hvordan de ikke giver plads til drenge, men derimod har specielle pige hylder. Denne mere eller mindre betydningsløse historie har affødt et ramaskrig blandt 180grader.dk's brugere, og undertegnede gætter på at der er tale om noget andet end manglende tegneserier på bibliotekerne.

Hvad er der galt?

I løbet af de sidste par generationer er børneopdragelsen blevet fjernet fra forældrene og overdraget til folkeskolen, som i samme periode er blevet overtaget af feministisk og kommunistisk ideologi. Denne artikel vil udelukkende beskæftige sig med feministernes overgreb i folkeskolen mod drengene, men der er plads til mange artikler om ideologiske overgreb i folkeskolen.

Drenge og piger er fra naturens side forskellige, det ved de selv, men i folkeskolen har man tilsyneladende glemt dette. Folkeskolen er indrettet på pigernes præmisser. Børnene lærer kun noget, når de sidder ned stille og roligt med næsen i en bog eller med deres røv på en underligt formet stol, mens læreren i langsomt tempo forklarer en række fakta. Tempoet må aldrig være hurtigere end hvad den sløveste elev i klassen kan følge med til. Dette passer fint til pigerne, og pigerne klarer sig bedre og bedre senere hen i uddannelsessystemet. Det passer bare ikke til drengene. Drengene kan ikke sidde stille. I gamle dage benyttede lærerne sig af vold, trusler om vold og andre afskyelige metoder til at få drengene til at sidde ned, men da man afskaffede disse metoder, indførte man intet til erstatning. Man regnede med at drengene bare ville følge med over i det nye system.

Lad os forestille os at lille Jens med en masse energi skal lære algebra. Han bliver med megen møge fra den stakkels lærerinde, Karen, parkeret på en lille stol. Karen begynder at undervise i algebra på tavlen. Nu er der tre muligheder for lille Jens:

1.Han bliver siddende på stolen og lærer det hele i et passende tempo ligesom en sød lille pige. 

2.Han bliver siddende på stolen i kort tid, men da tempoet er for lavt, bliver stoffet for kedeligt og han begynder at støje og forstyrre undervisningen. 

3.Han bliver siddende på stolen gennem hele timen, men følger ikke med. Han frygter autoritet, men keder sig på grund af tempoet, så derfor sidder han bare og kigger ned i bordet og prøver at få tiden til at gå. 

Hvis lille Jens har en far, skal faren for at leve op til sin fornemme titel protestere mod hver eneste af disse tre muligheder. Ingen far ønsker at hans lille dreng skal sidde som en lille pige, men på den anden side ønsker enhver far en god uddannelse for sine børn. Desværre har farmand ikke noget valg. Han har selv været igennem samme uddannelse, så det er desværre sandsynligt at farmand opfatter denne situation som værende det rigtige. Selv hvis farmand på en eller anden måde har fået en god uddannelse, er det meget svært for ham at gøre noget ved det. Lille Jens skal på privatskole, hvis der kan findes sådan en skole der ikke bare gør det samme som folkeskolen, eller også må farmand eller mor undervise Jens hjemme og opgive at arbejde. Dette vil afskære Jens fra sin omgangskreds i skolen så heller ikke dette er nogen farbar metode.

Lad os forestille os en ny situation. Det er frikvarter og Lille Jens har glædet sig til at komme af med noget energi, men inden han når helt ud til skolegården, kommer lille Børge med en meget fornærmende betragtning om Jens' mor, og Jens beslutter sig for at hælde sin overskydende energi udover Børge. Desværre kommer Karen og skiller Børge og Jens ad, inden de kan nå at blive enige selv. Karen tager dem med indenfor og placerer dem hver for sig. Nu er der igen en række muligheder for Jens og Børge:

1.Jens og Børge får besked på at sidde indenfor og regne algebra resten fra frikvarteret. 

2.Jens og Børge får sedler med hjem til de impotente forældre, som alligevel ingen magt har over situationen.  

3.Jens og Børge bliver hver isæt tortureret med en lang samtale med en kvindelig pædagog som forklarer Jens og Børge at de er onde små svin når de sådan vil slås med hinanden. De lærer at det er forkert at de vil slås. Det vil sige at de heller ingenting lærer den dag. 

Igen har vi tre situationer som alle fører til katastrofer for Jens og Børge. Jens og Børge vokser op, kommer i de senere teenage-år og tager i byen for at drikke deres barndomstraumer væk. Her mødes de igen for første gang siden de var oppe og slås som børn, men denne gang er Karen der ikke, de er fulde og de bærer begge knive. Takket være feministernes folkeskole ender denne situation tragisk, og takket være hjernedøde Christiansborgnitter, karrierepolitikere, mediepiksuttere og bureaukrater indføres der total forbud mod knive; Jens ender på den kriminelle løbebane kun afbrudt af fængselsophold og samtaler med Karens søstre som kun frustrerer ham endnu mere; Børge slipper med store blodtab, men overlever og kan heldigvis fortsætte sin uddannelse som folkeskolebibliotekar.

Inden vi går videre til løsningsforslagene skal vi lige snakke lidt om lille Per. Lille Per er særdeles godt begavet, han har faktisk lært at læse helt selv. I folkeskolen har lille Per aldrig prøvet andet end at kede sig. Han ved alting inden Karen forklarer det til de andre elever. Derfor er det naturligvis også unfair overfor de andre og sløvere elever som for eksempel Jens og Børge, hvis undervisningen foregik i et tempo der passede til Per. Per keder sig, men så en dag vågner han op med slem hovedpine, og han må desværre blive hjemme fra skole. Heldigvis får Per det hurtigt godt igen og allerede et par timer efter skolen er startet er han helt frisk, men nu må han selv bestemme, hvad han skal lave. Først giver han sig til at læse resten af den Jules Verne bog han har lånt af Børges far på skolebiblioteket, og da den er læst, kommer han til at tænke på, hvor mange han skal prøve at rulle med sine terninger for at få Yatzy i tre forsøg. Mens Per er godt i gang med at udtænke forskellige små matematiske operationer, hører han en bil køre ind i indkørslen, og han skynder sig at rydde op og løbe tilbage i sin seng. Per tog aldrig mere frivilligt i skole, før de begyndte at give ham piller.

Det er tid til at vi mænd tager os sammen. Vi skal have dage, hvor vi tager fri og tager vores drengebørn ud af skolen og underviser dem selv. Del drengene op så drenge som Per følger med hen og lærer matematik, mens Børge og Jens lærer at slå søm i brædder. Grunden til at vi ikke gør det nu, er fordi vi alle sammen kender de der små emsige kontordamer som kræver tilladelser og godkendelser i hoved og røv for at få lov at arrangere en børnefødselsdag, men lad mig fortælle jer noget. Den lille kontorso optræder kun på den måde, fordi der aldrig er nogen mænd der har sagt noget til hende. Det kan man hurtigt lave om på.

Forklar drengene hvorfor de skal vide dette eller hint og lær dem det, og vi bliver sgu nødt til at gøre det selv udenom stat og kommune, for de får aldrig taget sig sammen til at sige noget til lærerforeningen og BUPL.

Hej Karen, hold nu din kæft og sæt kaffen over!

Kilde: