LEDER: De Konservatives nye uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, har helt ret, når han påpeger, at gymnasiet ikke er til for alle. Har man ikke lært at læse ordentligt og skrive i det mindste middelmådigt, så giver det ingen mening at gå på en ungdomsuddannelse, der skal forberede en til at blive optaget på en videregående boglig uddannelse. Det bør man sige til de unge, i stedet for at putte dem på læse- og stavekurser i gymnasiet.
De unge har haft 10 år i folkeskolen til at lære at læse og skrive. Hvis det ikke var nok, så er det bare ikke det boglige, der er deres hjemmebane. Heldigvis er der så til gengæld både arbejde og erhvervsuddannelser at få, og om man når sine drømme i tilværelsen afhænger i øvrigt kun i mindre grad af ens uddannelse. Først og fremmest er det gåpåmod og engagement, der tæller her.
At sige til unge mennesker, at de er bedre egnede til noget andet end at gå i gymnasiet er ikke lade fanden tage de sidste, tværtimod. Det er at hjælpe dem og deres forældre med at få sig noget tiltrængt realitetssans. Alt for mange danskere tror, at en studenterhue er noget alle skal have for at blive til noget. Det passer ikke. Ikke alle er egnede til at boge den, men de fleste har heldigvis andre evner, hvis de gider at udnytte dem.
Man kan både få et jævnt og muntert liv på jord med en erhvervsuddannelse eller helt uden en uddannelse, og man kan sågar også klare sig rigtigt flot, få fine stillinger eller starte egen virksomhed. De unge skal lade være med at gå så meget op i, hvad de andre gør, men i stedet fokusere på, hvad de selv kan, hvad de synes er sjovt og finde ud af, hvordan det kan bruges til at skabe sig et godt liv.
Man er ikke en taber, fordi man ikke får en studentereksamen. Men en del bliver tabere, fordi de blot går den slagne vej.
De unge har haft 10 år i folkeskolen til at lære at læse og skrive. Hvis det ikke var nok, så er det bare ikke det boglige, der er deres hjemmebane. Heldigvis er der så til gengæld både arbejde og erhvervsuddannelser at få, og om man når sine drømme i tilværelsen afhænger i øvrigt kun i mindre grad af ens uddannelse. Først og fremmest er det gåpåmod og engagement, der tæller her.
At sige til unge mennesker, at de er bedre egnede til noget andet end at gå i gymnasiet er ikke lade fanden tage de sidste, tværtimod. Det er at hjælpe dem og deres forældre med at få sig noget tiltrængt realitetssans. Alt for mange danskere tror, at en studenterhue er noget alle skal have for at blive til noget. Det passer ikke. Ikke alle er egnede til at boge den, men de fleste har heldigvis andre evner, hvis de gider at udnytte dem.
Man kan både få et jævnt og muntert liv på jord med en erhvervsuddannelse eller helt uden en uddannelse, og man kan sågar også klare sig rigtigt flot, få fine stillinger eller starte egen virksomhed. De unge skal lade være med at gå så meget op i, hvad de andre gør, men i stedet fokusere på, hvad de selv kan, hvad de synes er sjovt og finde ud af, hvordan det kan bruges til at skabe sig et godt liv.
Man er ikke en taber, fordi man ikke får en studentereksamen. Men en del bliver tabere, fordi de blot går den slagne vej.
