LEDER:
"Vores enestående velstand er ikke naturgiven. Vi må målrettet stræbe efter at udbygge og fastholde Danmarks førende position inden for alle de områder, som skaber vækst og velstand. Det er vores opgave i det nye årti."
Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin første nytårstale. At vores velstand ikke er naturgiven fremgår af de nøgne tal: I løbet af de seneste blot 10 år er Danmark gået fra at være det 6. mest velstående land i OECD til at være det 12. mest velstående land. Og derouten vil fortsætte i de kommende år, hvor Danmark forventes at have en af de allerlaveste økonomiske vækstrater af alle 30 OECD-lande.
Hvordan foreslår Lars Løkke Rasmussen så at gribe det problem an? Her lagde statsministeren i sin tale til nationen kun to forslag på bordet:
"Vi skal starte præcis der, hvor klimatopmødet sluttede. Ved at kapitalisere på det forspring i grøn teknologi, vi vitterligt har – og som verden efterspørger," lød det første bud fra ham.
"Vi skal først og fremmest blive dygtigere – endnu dygtigere til at få endnu mere ud af vores ressourcer. Og i Danmark er de ressourcer menneskelige. Vi lever af menneskelig formåen. Derfor skal vi i særlig grad sætte ind dér, hvor lærdommens frø blive sået: I folkeskolen," var det andet bud.
Het ærligt, statsminister. Tror du selv på, at grøn teknologi og endnu et forsøg på at gøre folkeskolen bedre kan hive Danmark op af den lavvækstsump, som vi er havnet i? Tror du, at vi andre tror på det?
Vi danskere ved jo inderst inde godt, hvor skoen trykker. Vi er først og fremmest alt for dyre herhjemme til at kunne konkurrere med f.eks. indere og kinesere, som er mindst lige så flittige og dygtige som os, men bare meget billigere i drift. En af grundene til, at arbejdskraften er så dyr i Danmark er, at den er så højt beskattet, fordi skatteyderne skal holde liv i en offentlig sektor, der sandt for dyden aldrig vil vinde internationale produktivitetskonkurrencer, og fordi skatteyderne samtidig skal brødføde 1,9 millioner danskere, som ikke arbejder, men lever af overførselsindkomster fra det offentlige.
Regeringens opgave - "vores opgave i det nye årti" som Løkke sagde det - er derfor at få skatten ned, så det igen bliver muligt for danskerne at leve af en løn, som kan konkurrere med indere og kinesere. Det er målet. Midlet hedder privatiseringer af offentlige serviceinstitutioner og reformer, der gør det mindre attraktivt at leve af overførselsindkomster frem for at leve af eget arbejde.
Det må Lars Løkke Rasmussen sige højt i stedet for at forsøge at bilde danskerne ind, at problemet kan løses ved at bygge vindmøller og ved at snik-snakke om vigtigheden af at børn lærer at læse tidligt i skolen.
"Vores enestående velstand er ikke naturgiven. Vi må målrettet stræbe efter at udbygge og fastholde Danmarks førende position inden for alle de områder, som skaber vækst og velstand. Det er vores opgave i det nye årti."
Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin første nytårstale. At vores velstand ikke er naturgiven fremgår af de nøgne tal: I løbet af de seneste blot 10 år er Danmark gået fra at være det 6. mest velstående land i OECD til at være det 12. mest velstående land. Og derouten vil fortsætte i de kommende år, hvor Danmark forventes at have en af de allerlaveste økonomiske vækstrater af alle 30 OECD-lande.
Hvordan foreslår Lars Løkke Rasmussen så at gribe det problem an? Her lagde statsministeren i sin tale til nationen kun to forslag på bordet:
"Vi skal starte præcis der, hvor klimatopmødet sluttede. Ved at kapitalisere på det forspring i grøn teknologi, vi vitterligt har – og som verden efterspørger," lød det første bud fra ham.
"Vi skal først og fremmest blive dygtigere – endnu dygtigere til at få endnu mere ud af vores ressourcer. Og i Danmark er de ressourcer menneskelige. Vi lever af menneskelig formåen. Derfor skal vi i særlig grad sætte ind dér, hvor lærdommens frø blive sået: I folkeskolen," var det andet bud.
Het ærligt, statsminister. Tror du selv på, at grøn teknologi og endnu et forsøg på at gøre folkeskolen bedre kan hive Danmark op af den lavvækstsump, som vi er havnet i? Tror du, at vi andre tror på det?
Vi danskere ved jo inderst inde godt, hvor skoen trykker. Vi er først og fremmest alt for dyre herhjemme til at kunne konkurrere med f.eks. indere og kinesere, som er mindst lige så flittige og dygtige som os, men bare meget billigere i drift. En af grundene til, at arbejdskraften er så dyr i Danmark er, at den er så højt beskattet, fordi skatteyderne skal holde liv i en offentlig sektor, der sandt for dyden aldrig vil vinde internationale produktivitetskonkurrencer, og fordi skatteyderne samtidig skal brødføde 1,9 millioner danskere, som ikke arbejder, men lever af overførselsindkomster fra det offentlige.
Regeringens opgave - "vores opgave i det nye årti" som Løkke sagde det - er derfor at få skatten ned, så det igen bliver muligt for danskerne at leve af en løn, som kan konkurrere med indere og kinesere. Det er målet. Midlet hedder privatiseringer af offentlige serviceinstitutioner og reformer, der gør det mindre attraktivt at leve af overførselsindkomster frem for at leve af eget arbejde.
Det må Lars Løkke Rasmussen sige højt i stedet for at forsøge at bilde danskerne ind, at problemet kan løses ved at bygge vindmøller og ved at snik-snakke om vigtigheden af at børn lærer at læse tidligt i skolen.
