Meningsmagere har - ét år efter Løkke Rasmussens indtog i Statsministeriet - meget travlt med at bebude, at den siddende statsminister med stor sandsynlighed vil tabe folketingsvalget, når det kommer. Hvornår bestemmes suverænt af Løkke Rasmussen, og ingen kan vel fortænke ham i, at netop han ikke har travlt med at udskrive valg i utide, dvs. at han med sindsro kan regne med at regere uforstyrret videre i endnu 1½ år - trods ugunstige meningsmålinger. P.t. skulle "Rød Blok" i tilfælde af folketingsvalg i dag kunne gøre sig håb om at vinde 90 mandater - mod 85 til VKO-blokken. Reelt er der tale om en meget snæver margen - så snæver, at det vil være klogt at mindes det gamle ord om, at man ikke skal skyde skindet. før man har solgt bjørnen (eller omvendt!).
Ingen kan fortænke oppositionen i at gøre sit yderste for at klæde regeringen af - med rette eller urette. Tænker man som samfundsborger på demokratiets trivsel, må man vel erkende, at det kan være gavnligt, at regering og opposition regelmæssigt bytter roller - i hvert fald hvis regeringen har spillet fallit, og hvis oppositionen kan tilbyde en sund alternativ politik.
Spørgsmålet er imidlertid: Er Løkke Rasmussens regering virkelig så elendig, som Helle og Villy påstår? Har det danske demokrati ikke i de seneste år bevæget sig derhen, at en illoyal opposition blander sig i alt, hvad centraladministrationen foretager sig, og holder ressortministrene ansvarlige for alt - også administrative småsager, som ministrene ikke med rimelighed kan kende til? Er den siddende opposition ikke - måske som følge af ni års ophobet frustration - blevet utrolig SMÅLIG - så smålig, at den glemmer - eller ikke formår - at formulere en ægte alternativ politik?
Oppositionen skælder ud over nedskæringer. Er den ikke direkte UHÆDERLIG? Den siddende regering har (også i faste priser) brugt langt flere skattekroner end de forskellige Nyrup-regeringer. Når Helle og Villy taler om "nedskæringer", mener de reelt, at der ikke længer bruges så mange penge som før. Og det kunne aldrig falde dem ind, at tale om omprioriteringer eller effektivisering. I Århus kommune "skæres" der formentlig i antallet af ansatte i skole og ældrepleje. Hvordan forholder det sig med antallet af kommunikationsrådgivere, der skal "sælge" det røde byrådsflertals politik til borgerne.
I Randers har Teknisk Forvaltning udgivet en pjece, exit, om byens behandling af affald - en pjece, der i udstyr og layout kan måle sig med Tidens Kvinder. Pudsigt nok optræder den meget fotogene direktør for Teknisk Forvaltning, Pernille Blach Hansen, på fotos fire gange, fire gange, i hæftet - to gange i helsides foto. Oplag: 50.000. Randers kommune har ca. 95.000 indbyggere. Der er tale om ressourcespild i renkultur. Og hvor besynderligt, at oppositionen altid betragter det som en selvfølge, at de nødvendige besparelser - BESPARELSER mere end nedskæringer - uvægerlig skal foretages på bekostn inger af skoler og ældrepleje. Enten er oppositionen ubegavet, eller også er den uhæderlig.
I samme åndedræt (uduelige) borgmestre (uanset partifarve) jamrer over, at de ikke har (haft) råd til at vedligeholde de kommunale skoler. Har nogen hørt tale om,at rådhusene får lov til at forfalde?
Kort og godt: at føre politik - på Christiansborg og i kommunerne - er et spørgsm ål om at prioritere. Hvad regeringen (omsider?) har indset.
Jeg tror, det er for tidligt at afskrive Løkke Rasmussen.
