LEDER: Statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte sit pressemøde tirsdag til at fortælle, at hans regering nu endelig er på vej med en politik, der bygger på andet end snik-snak om værdier og luftige visioner. I slutningen af denne uge, uge 6, eller i begyndelsen af uge 8 vil regeringen fremlægge det af EU krævede konvergensprogram og i den forbindelse redegøre for, hvordan regeringen agter at nedbringe det offentlige underskud, som renset for konjunkturudsving vil være på 20 mia. kr. år efter år efter år efter år, hvis der ikke gøres noget ved det.
Løkke gjorde det samtidig klart – med tydelige adresse til S-SF-regeringsalternativet – at ”nogen” i det her samfund ikke helt har forstået alvoren af situationen, men at disse ”nogen” nu vil blive tvunget af regeringen til at forholde sig til virkeligheden. Det var på tide!
En meningsmåling i Ugebrevet A4 mandag viste klart, at det kun er en forsvindende lille andel af befolkningen, som er tilhænger af, at politikerne gør ingenting og bare låner penge til det offentlige overforbrug og overlader regningen til de kommende generationer af skatteydere. Når regeringen nu spiller ud, så må Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal fortælle befolkningen, om de agter at låne alligevel, eller om de faktisk bakker op om en politik, der igen kan bringe balance i regnskaberne. Vi imødeser med spænding, hvordan vestrefløjen vil argumentere for, at de sædvanlige initiativer fra den front - mere tillid til offentligt ansatte, flere penge til uddannelsesvæsenet, fortsat efterløn til alle og generelt bare endnu mere forbrug af skatteydernes penge – kan gøre fyldest her.
Ifølge statsministeren sidder regeringens embedsmænd stadig og regner på tallene, men faktisk har regnestykkerne være velkendte i lang tid. Virkeligheden er, at der for tiden foregår forhandlinger mellem Venstre og de Konservative, som har stået på i cirka tre uger, om hvad man vil gøre. Når Lars Løkke Rasmussen ikke ved, om regeringen kan fremlægge i slutningen af uge 6 eller begyndelsen af 8 – uge 7 kan ikke bruges, for der skal der igen holdes ferie i regeringen – så skyldes det, at han ikke ved, hvor lang tid det tager for regeringspartierne at blive enige.
Men det burde altså ikke være så svært. Der skal blot spares på verdens højeste offentlige udgifter. Der er nok at tage af.
Løkke gjorde det samtidig klart – med tydelige adresse til S-SF-regeringsalternativet – at ”nogen” i det her samfund ikke helt har forstået alvoren af situationen, men at disse ”nogen” nu vil blive tvunget af regeringen til at forholde sig til virkeligheden. Det var på tide!
En meningsmåling i Ugebrevet A4 mandag viste klart, at det kun er en forsvindende lille andel af befolkningen, som er tilhænger af, at politikerne gør ingenting og bare låner penge til det offentlige overforbrug og overlader regningen til de kommende generationer af skatteydere. Når regeringen nu spiller ud, så må Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal fortælle befolkningen, om de agter at låne alligevel, eller om de faktisk bakker op om en politik, der igen kan bringe balance i regnskaberne. Vi imødeser med spænding, hvordan vestrefløjen vil argumentere for, at de sædvanlige initiativer fra den front - mere tillid til offentligt ansatte, flere penge til uddannelsesvæsenet, fortsat efterløn til alle og generelt bare endnu mere forbrug af skatteydernes penge – kan gøre fyldest her.
Ifølge statsministeren sidder regeringens embedsmænd stadig og regner på tallene, men faktisk har regnestykkerne være velkendte i lang tid. Virkeligheden er, at der for tiden foregår forhandlinger mellem Venstre og de Konservative, som har stået på i cirka tre uger, om hvad man vil gøre. Når Lars Løkke Rasmussen ikke ved, om regeringen kan fremlægge i slutningen af uge 6 eller begyndelsen af 8 – uge 7 kan ikke bruges, for der skal der igen holdes ferie i regeringen – så skyldes det, at han ikke ved, hvor lang tid det tager for regeringspartierne at blive enige.
Men det burde altså ikke være så svært. Der skal blot spares på verdens højeste offentlige udgifter. Der er nok at tage af.
