Har man først mødt en ægte frihedskæmper, som har overvundet regimer, været i fængsel, blevet truet på livet og alligevel har bevaret sin værdighed, ja, så bliver man klar over, at de opgaver, man selv slås med, i virkeligheden ikke er så uoverkommelige. Sådan en frihedskæmper mødte jeg i denne uge. Tjekkiets præsident Vaclav Klaus var i Danmark, og jeg havde den ære at tale med ham under fire øjne.
Men det var ikke så meget det, han sagde, som selve det at møde ham, som betød noget for mig. Det er en fantastisk oplevelse at møde folk, der virkelig har oplevet modstand - folk, der har kæmpet med livet som indsats, og som alligevel har bevaret værdigheden. Selv hvis de har sejret. Og når jeg siger modstand, så mener jeg modstand i en hel anden kaliber end det, jeg og vores parti har været udsat for.
Når jeg taler med folk, som ikke tror på, at Liberal Alliance ender med at overleve næste valg, bliver jeg ofte irriteret – ja, måske endda lidt vrissen. For den type mennesker er nogle humørdræbere. For nu at sige det på jysk!
Det dårlige humør varer heldigvis kun kort tid. For jeg har nogle redskaber, der får mig videre: Selvironi, for eksempel! Det virker altid. Eller at tænke på Richard Møller Nielsen berømte ord: ”Et fynsk bøgetræ vælter ikke, bare fordi der er et par svin, der står og gnubber sig op ad det.” Eller en løbetur. En snak med mine fantastiske unger. Jo, der er mange måder at komme videre på.
Men den bedste af dem alle er at tænke tilbage på de fantastiske mennesker, som har været så meget i gennem og alligevel kan stå oprejst. Uanset om man er politisk enig med dem eller ej, giver det anledning til eftertanke og et sug i maven.
Gennem mine år i politik har jeg haft fornøjelsen af at stå ansigt til ansigt med og føre korte, intense samtaler med nogle utrolige mennesker.
Nelson Mandela, for eksempel! 25 år i fængsel – og han sejrede til sidst.
Vaclav Havel! I fængsel, forfulgt og oppe imod hele Sovjetunionen. Han sejrede til sidst.
Dalai Lama! Han kæmper stadig, han har ikke sejret endnu, men han har bevaret sin værdighed.
Min sidekammerat i Europa-Parlamentet, medstifter af Solidaritet og tidligere polsk udenrigsminister Bronisław Geremek. Han er død nu, men tænk hvad der lykkedes for ham.
Alle var de frihedskæmpere, som kæmpede med livet som indsats. Da de sad i fængsel, anede de ikke, hvor det ville ende. Alligevel kom de ud på den anden side som hele mennesker. Ikke fulde af hævntørst, men fulde af håb. For Dalai Lamas vedkommende endda selvom han fortsat ikke har sejret.
”Man måste jamföra” (man må sammenligne), siger drengen i Lasse Hallströms film ”Mit liv som hund”. Han har ondt af sig selv og ligger og kigger op i himlen med tankerne og øjnene vendt op mod hunden Laika, som er blevet sendt i kredsløb rundt om jorden. Sammenlignet med dén situation, ja, så erkender drengen, at hans problemer ikke er store.
Sammenlignet med de store frihedskæmpere, jeg har mødt, er det jo reelt ikke nogen stor opgave, vi er i gang med i Liberal Alliance. Vi skal ikke sejre over hele østblokken eller hele Kina for at komme til at gøre en forskel. ”Husk på, Anders, I skal jo kun have lidt over to procents opbakning – så har I med meget stor sandsynlighed de afgørende mandater,” som Vaclav Klavs sagde til mig. Han har jo ret. Og Simon Emil, Villum eller jeg bliver endda hverken truet på livet eller smidt i fængsel.
Men vi har en unik mulighed for at komme til at vende dansk politik på hovedet. Vi kan være med til at ændre reformangst, negativ tænkning og hadsk retorik til optimisme, positiv tænkning og tro på Danmarks muligheder i en global verden. Det var det, jeg blev mindet om i denne uge, da jeg mødte Vaclav Klaus: Glasset er halvfuldt, kære venner. Vi har en unik mulighed, og opgaven er faktisk ganske overkommelig – hvis man sammenligner!
Men det var ikke så meget det, han sagde, som selve det at møde ham, som betød noget for mig. Det er en fantastisk oplevelse at møde folk, der virkelig har oplevet modstand - folk, der har kæmpet med livet som indsats, og som alligevel har bevaret værdigheden. Selv hvis de har sejret. Og når jeg siger modstand, så mener jeg modstand i en hel anden kaliber end det, jeg og vores parti har været udsat for.
Når jeg taler med folk, som ikke tror på, at Liberal Alliance ender med at overleve næste valg, bliver jeg ofte irriteret – ja, måske endda lidt vrissen. For den type mennesker er nogle humørdræbere. For nu at sige det på jysk!
Det dårlige humør varer heldigvis kun kort tid. For jeg har nogle redskaber, der får mig videre: Selvironi, for eksempel! Det virker altid. Eller at tænke på Richard Møller Nielsen berømte ord: ”Et fynsk bøgetræ vælter ikke, bare fordi der er et par svin, der står og gnubber sig op ad det.” Eller en løbetur. En snak med mine fantastiske unger. Jo, der er mange måder at komme videre på.
Men den bedste af dem alle er at tænke tilbage på de fantastiske mennesker, som har været så meget i gennem og alligevel kan stå oprejst. Uanset om man er politisk enig med dem eller ej, giver det anledning til eftertanke og et sug i maven.
Gennem mine år i politik har jeg haft fornøjelsen af at stå ansigt til ansigt med og føre korte, intense samtaler med nogle utrolige mennesker.
Nelson Mandela, for eksempel! 25 år i fængsel – og han sejrede til sidst.
Vaclav Havel! I fængsel, forfulgt og oppe imod hele Sovjetunionen. Han sejrede til sidst.
Dalai Lama! Han kæmper stadig, han har ikke sejret endnu, men han har bevaret sin værdighed.
Min sidekammerat i Europa-Parlamentet, medstifter af Solidaritet og tidligere polsk udenrigsminister Bronisław Geremek. Han er død nu, men tænk hvad der lykkedes for ham.
Alle var de frihedskæmpere, som kæmpede med livet som indsats. Da de sad i fængsel, anede de ikke, hvor det ville ende. Alligevel kom de ud på den anden side som hele mennesker. Ikke fulde af hævntørst, men fulde af håb. For Dalai Lamas vedkommende endda selvom han fortsat ikke har sejret.
”Man måste jamföra” (man må sammenligne), siger drengen i Lasse Hallströms film ”Mit liv som hund”. Han har ondt af sig selv og ligger og kigger op i himlen med tankerne og øjnene vendt op mod hunden Laika, som er blevet sendt i kredsløb rundt om jorden. Sammenlignet med dén situation, ja, så erkender drengen, at hans problemer ikke er store.
Sammenlignet med de store frihedskæmpere, jeg har mødt, er det jo reelt ikke nogen stor opgave, vi er i gang med i Liberal Alliance. Vi skal ikke sejre over hele østblokken eller hele Kina for at komme til at gøre en forskel. ”Husk på, Anders, I skal jo kun have lidt over to procents opbakning – så har I med meget stor sandsynlighed de afgørende mandater,” som Vaclav Klavs sagde til mig. Han har jo ret. Og Simon Emil, Villum eller jeg bliver endda hverken truet på livet eller smidt i fængsel.
Men vi har en unik mulighed for at komme til at vende dansk politik på hovedet. Vi kan være med til at ændre reformangst, negativ tænkning og hadsk retorik til optimisme, positiv tænkning og tro på Danmarks muligheder i en global verden. Det var det, jeg blev mindet om i denne uge, da jeg mødte Vaclav Klaus: Glasset er halvfuldt, kære venner. Vi har en unik mulighed, og opgaven er faktisk ganske overkommelig – hvis man sammenligner!
