Midtsjællands Efterskole har modtaget 6 ryger-elever ved dette skoleårs start. Eleverne må godt ryge på skolen! Men - det er de ”politisk korrekte” og aldeles tobaksforskrækkede lærere inderligt imod, at unge mennesker ryger og risikerer at ”besmitte” andre elever med deres ”beskidte uvane”.
Derfor har lærerne udviklet et meget bizart regelsæt, der, på satanisk vis, skal sikre, at der i hvert fald ikke opstår flere rygere i løbet af skoleåret.
Regelsættet har, ifølge lærerne på Midtsjællands Efterskole, mere fokus på ”trivsel” end på ”sundhed”? Det ser flot ud – ved første øjekast – at lærerne fokuserer på trivsel, men det kan virkelig være meget svært, at få øje på nogen form for ”trivsel”, når man læser nedenstående.
Det sataniske plot, som lærerne har udtænkt imod de 6 rygende elever, går ud på følgende:
Der må kun ryges udendørs ved 3 træstammer (rygepindene) som er opstillet med 50 meters mellemrum i skolegården. (Netop skolegården er valgt, fordi den er så røvkedelig, at ingen elever gider bruge den, så den er et affolket og meget kedeligt sted at opholde sig, men skolegården ligger centralt på skolen, så den er optimal i forhold til, at lærerne kan overskue den og kontrollere, at eleverne makker ret).
Der må kun være en ryger ved hver pind og der må ikke være nogen form for kontakt eller kommunikation mellem rygerne ved de 3 pinde imedens de ryger. (Altså en slags skammekrog hvor man afsoner sin straf for sin ugerning imedens man udfører den). Tanken er, at det skal være så røvkedeligt og krænkende at ryge, at rygerne stopper (eller begrænser rygningen), og samtidig skal arrangementet forhindre, at der opstår sociale fællesskaber af nogen som helst slags i forbindelse med de unges rygning.
Pauserne på skolen er på 15 min., der er 6 rygende elever (ved skolestart) og 3 pinde at ryge ved. De tre, der ikke først når ud til rygepindene, kan så, inde fra bygningen, stå trippende og vente, medens de ser på, at de tre første får røget færdigt, så der bliver ledige rygepinde. Og de ventende elever kan så bare håbe på at det sker tids nok til, at de også selv kan nå at ryge inden næste time. Det skal nok virke fremmende for både stressniveau og konflikter internt imellem de 6 rygende elever (som sådan en ekstra satanisk bonus).
Er det – eller fremmer det ”trivsel”, at blive udsat for et manipulerende tyranni, der, gennem sataniske metoder, forhindrer naturlige netværk i, at opstå, et miljø der skaber unødige konflikter og helt meningsløs stress, et miljø der påfører krænkelser og psykisk tortur i form af social isolation og legaliseret mobning i offentlig ”gabestok”? ... Eller er det bare morbidt? Sundhedsfremmende er det i hvert fald ikke!
Mon disse lærere overhovedet ved hvad ordet ”trivsel” betyder? Jamen – hov – Ups! Dét ved de faktisk godt! – De har helt bevidst valgt, at fjerne trivslen for denne gruppe elever.
Disse lærere har taget forbudskommissionens befalinger til sig i sådan en grad, at deres iboende sataniske potentiale har vokset sig så stort, at lektor Blommes legendariske ondskab nu og i al fremtid må stå i skyggen af Midtsjællands Efterskoles bedrifter udi disciplinen satanisk tyranni. Lektor blomme er, når alt kommer til alt, bare en fiktiv person i Scherfigs klassiske roman ”Det forsømte forår” – lærerne på Midtsjællands Efterskole er aldeles nulevende og virkelige i en stærkt intimiderende grad.
Og disse lærere fremstår oven i købet som værende stolte af deres ondsindede bedrifter! De beretter med begejstring og åbenlys selvtilfredsstillelse, at de har taget stilling og at det er lykkedes dem at knægte de unge rygere – uden at fratage dem deres ret til at bestemme selv! De unge rygere må for så vidt selv bestemme om de vil ryge (så ”respektfulde” er lærerne, efter eget udsagn, nemlig). De unge skal blot lade sig kue af deres tyranner og tilpasser sig deres tyranners sataniske luner, hvis de ikke af sig selv kan finde ud af at makke ret og gøre som flertallet nu engang har besluttet.
Og med tilpas mængde manipulation og hjernevask – Guderne må vide hvordan? – så har disse lærere angiveligt fået overbevist de seks elever om, at arrangementet er godt for dem, fordi de jo ikke har fået frataget deres ret til at ryge.
Og det virker! Denne sataniske kreativitet i kampen for at gøre livet surt for de unge rygere har indtil videre båret frugt. De unge rygere ryger nu i afsondret ensomhed og socialiserer ikke indbyrdes med hinanden. Og det er rigtig godt fordi - Øhh?
Det er vist kun lærerne selv og indædte anti-rygere, der kan gennemskue, hvad hele dette cirkus gavner – altså ud over at krænke og ydmyge unge rygere i uhørt grad? Lærerne retfærdiggør deres ondskab med, at de skam ”respekterer” de unges frie valg og at de har ”hjulpet” disse unge rygere til, at finde fællesskaber ”uden en smøg i hånden”.
Der er vel næppe nogen fornuftsvæsner, der tror på, at krænkelser og social isolation fremmer udviklingen af velfungerende sociale væsner eller, at det udvikler mennesker med konstruktivt samfundssind? Det bliver interessant at iagttage om disse unge på sigt bliver så kuede, at de helt opgiver smøgerne – eller om de i stedet tvinges til at bide tænderne så hårdt sammen at de får tandskader og psykiske ar på sjælen for at bevare deres frihed. Mon de seks unge mennesker i løbet af skoleåret udvikler så meget hård hud på brystet at de vover, at byde de sataniske tyranner trods? Eller er denne krænkende torturmetode faktisk så skadelig for de unges selvværd og selvfølelse, at de udvikler psykiske lidelser på sigt?
Mon hele dette bizarre og morbide cirkus overhovedet gavner noget som helst andet end de magtmisbrugende og sataniske ikke-rygende læreres dominante egoer? Og - Vil vi som samfund acceptere denne form for ”lektor Blomme opdragelsesmetoder” anvendt overfor vores børn og unge?
Indtil vi får besvaret alle disse spørgsmål, så kan vi vist roligt konstatere, at massiv anti-rygerpropaganda og hjernevask af befolkningen har gjort det fuldstændig legitimt, at de lærere, der har den daglige kontakt med vores børn, udvikler og fremmer de mest sataniske tilbøjeligheder, der findes i deres sind, i kampen for at tyrannisere de unge til, at makke ret og tilpasse sig vort flertalsdiktatur.
Og vi kan så passende også bruge tiden til, at overveje om der eventuelt implicit i dette kan være en fare for, at lærerstanden (og måske også magthaverne) pludselig ser potentiale i, at anvende disse sataniske metoder til andre af samfundets opdragelsesopgaver og i undervisningen generelt. Overfor tykke elever f.eks.?
Disse lærere er så hjernevaskede og overbeviste om, at de gør ”godt i sundhedens hellige tjeneste” gennem deres sataniske adfærd overfor de unge rygere, at de ikke kan se, at de på rekordtid har udviklet sig til en flok perfide ”Lektor Blomme-typer”. De er ikke i stand til at se, at deres tobaksforskrækkelse og had imod rygere er kommet så langt ud over kanten, at enhver gnist af professionalisme i deres lærergerning i form af medmenneskelighed, anstændighed, rimelighed, sund fornuft, psykologisk viden og indsigt i pædagogiske acceptable opdragelsesmetoder er sat til side for, at fremme anti-rygernes politiske sag.
Når magthaverne systematisk propaganderer for og hjernevasker befolkningen til kollektivt at bisse imod en minoritet, som man vil af med, og det gøres legitimt, at ”den indre svinehund” får fuldstændig frit løb - i den ”gode sags tjeneste”, - så blotter man virkelig de mest dunkle og modbydelige sider af det menneskelige væsen. Føj da, hvor er det grimt.
Jeg sender mine varmeste tanker og dybeste medfølelse til disse seks unge ofre for vor tids politisk korrekte sundhedstyranni. De har om nogen virkelig fået ”den sygelige omsorgs terror” at føle på egen krop.
Efterskolens egen udlægning af deres ”kæmpe succes” kan læses nedenfor:
www.efterskolen.com, 28 oktober, 2010
Forfatter: Ghita Grønne, Christian Hougaard-Jacobsen og Christian Munksgaard , Lærere, Midtsjællands Efterskole
Isolering af rygere på ”ikke hyggelige” rygesteder virker forebyggende. Efterskole beretter om erfaringerne
Et valg, der, som det ser ud i dag, stadig ligger hos skolerne. På Midtsjællands Efterskole, har vi de sidste par år, med jævne mellemrum, tilpasset vores rygepolitik, så den passer bedre ind i tiden.
I år valgte vi at gå lidt anderledes til sagen omkring rygerne. Ud fra vores papirer skulle vi pr. 15. august modtage seks rygere, og det var for os vigtigt at være helt klare i beskeden til dem omkring vores rygepolitik. Vi nedsatte et udvalg på tre personer, som skulle tænke det hele igennem og inddrage lærerværelset i vores tanker. Det var en klar aftale, at vi som samlet lærerværelse havde et fælles ansvar for de rygere som kom, samtidig med at vi som rygeudvalg tog beslutningerne i det daglige og specielt i opstarten, som ikke bød på rutiner og fast skema.
Vi arbejdede i rygeudvalget ud fra indgangsvinklen: ”trivsel” og ikke så meget ud fra ”sundhed”. Samtidig havde vi en klar holdning til, at vi skulle gøre alt, for ikke at få flere rygere i løbet af året.
Fællesskab uden smøger
Vi er klar over, at trivsel i et rygeskur, på en rygetrappe eller andre rygesteder er et stort trækplaster og en god måde at blive en del af et fællesskab på. Tanken kom til os: Hvad ville der ske, hvis vi lavede en rygebænk, og det eneste man ikke måtte der, var at ryge? Hvad ville der ske, hvis vi fjernede ”trivslen” i rygestedet, og hvordan kunne vi gøre det? Hvordan kunne vi hjælpe rygerne til at finde fællesskabet uden en smøg i hånden? Hvordan kunne vi som skole undgå at gruppere ”rygegruppen” samtidig med, at vi imødekommer deres rygetrang?
Indtil nu havde rygerne røget på en trappe bag vores bygning. Ingen andre end rygerne måtte være der. Der var ingen tag og ingen stole eller bænke og altså ikke særligt hyggeligt. I løbet af året blev der dog flere gange fjernet stole, smidt ikke-rygere væk fra stedet, og i det hele taget krævede stedet en del observation, da ikke mange lærere kom naturligt forbi trappen. Vi ville meget gerne finde en ny måde, at håndtere rygerne på.
Den allerførste udfordring ville være at informere de nye ”rygende” elever om vores politik. Der skulle de ikke være samlet som gruppe, men som individuelle. Vi havde altid før samlet dem alle på læreværelset og oplyst om vores rygepolitik. I dag kan vi se, at vi har været dem, der har præsenteret rygerne for hinanden, og altså vist dem, at her er deres fælles rygegruppe!
Efter individuelle informationsmøder blev hver enkelt præsenteret for en ”rygepind”, som befinder sig i vores skolegård. En rygepind er en ½ meter høj træstamme, som er placeret tre steder i vores skolegård, med ca. 50 meter imellem dem. Skolegården er et, for os, perfekt sted, da det ligger centralt og ikke bliver brugt meget af eleverne. Planen er så, at der kun må stå en ryger ved hver pind. Så kan kun stå tre personer i gården og ryge samtidig, dog uden at tale sammen. Der må ingen kontakt være imellem dem og altså heller ingen råb. De resterende rygere må så indefra holde øje med, hvornår der er en fri pind og så gå derud. Alt dette skal nås indenfor et kvarter. På den måde har vi fjernet al trivsel ved rygestedet, men accepteret rygebehovet. Ligeledes har vi som lærere en helt klar defineret rygepolitik med rygerne, og vi lægger megen vægt på at have dialoger med dem løbende.
Vi tager stilling
Vi har fulgt dem løbende i forhold til, om det var muligt for dem at opbygge et fællesskab inde på skolen, og dette har vist sig, ikke at være noget problem. Rygningen er nu noget, som skal overstås for at komme ind til de andre igen.
Som det ser ud nu, et lille stykke inde i det nye år, så fungerer det optimalt. Vi er mange lærere, der krydser skolegården og dermed blander os i overholdelsen af reglerne. Eleverne accepterer stilheden ved stedet og er blevet klar over, at det faktum, at de trods alt må ryge på vores skole, er positivt for dem. Der er ikke opstået en rygegruppe og et rygefællesskab, da hver især efter endt rygning, går ind til de fællesskab, de nu er en del af inde på skolen.
Vi håber med vores ”isolering” og ”ikke hyggelige” rygesteder, at vi kan være med til at forebygge, så der ikke kommer flere rygere til på vores skole, og at de nuværende rygere minimerer forbruget, i hvert fald hos os. Vi mener også, at vi viser de unge respekt for deres valg, nemlig at ryge, men at vi som voksne, tager stilling til, hvordan vi ønsker at håndtere det.
