Det er svært at argumentere for, at det er mere legitimt at gøre brug af
den frie abort, fordi man f.eks. har optrådt skødesløst i sit seksualliv, end
fordi man ikke vil have et barn med astma.
I Danmark må kvinder gerne få en provokeret abort indtil 12. uge, f.eks. fordi de bare ikke lige har lyst til at få et barn, og helt uden at nogen spørger til omstændighederne for deres graviditet. Men politikerne vil fremover sørge for, at kvinder ikke får aborten med den begrundelse, at de ikke vil have et barn med forholdsvis milde former for sygdomme eller et barn med det "forkerte" køn. Et bredt flertal i Folketinget vil sætte grænser for, hvad vordende forældre overhovedet kan få at vide om deres barn med en fosterdiagnose.
Det er ikke svært at forstå, at politikerne ser skævt til kvinder, som behandler et foster - et lille menneske - med en brug og smid væk-mentalitet, som vi i vores kultur end ikke mener, man må benytte sig af i forhold til en kattekilling, som man er blevet utilfreds med. Men politikerne må altså bestemme sig: Mener de, sådan som parolen lød, da den frie abort blev indført, at kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop, og at denne ret også skal omfatte muligheden for at få fjernet et uønsket foster, eller mener de det ikke? Hvis de fortsat mener, at fri abort er en rettighed, så er det svært at argumentere for, at det er mere legitimt at gøre brug af den ret, fordi man f.eks. har optrådt skødesløst i sit seksualliv, end fordi man ikke vil have et barn med astma.
Her på 180Grader går vi ind for kvinders ret til abort, uden at juble over den måde retten i alle tilfælde bliver brugt på. Men sådan er det nu engang med friheden: Man kan håbe, at alle vil bruge den på samme forstandige og ansvarlige måde, som man selv gør - men man kan ikke forvente det.
Vil man ikke acceptere denne konsekvens af friheden, så kan man lige så godt sige det, som det er: At man ikke går ind for friheden. I dette tilfælde at man ikke går ind for kvinders frihed til at bestemme over egen krop.
I Danmark må kvinder gerne få en provokeret abort indtil 12. uge, f.eks. fordi de bare ikke lige har lyst til at få et barn, og helt uden at nogen spørger til omstændighederne for deres graviditet. Men politikerne vil fremover sørge for, at kvinder ikke får aborten med den begrundelse, at de ikke vil have et barn med forholdsvis milde former for sygdomme eller et barn med det "forkerte" køn. Et bredt flertal i Folketinget vil sætte grænser for, hvad vordende forældre overhovedet kan få at vide om deres barn med en fosterdiagnose.
Det er ikke svært at forstå, at politikerne ser skævt til kvinder, som behandler et foster - et lille menneske - med en brug og smid væk-mentalitet, som vi i vores kultur end ikke mener, man må benytte sig af i forhold til en kattekilling, som man er blevet utilfreds med. Men politikerne må altså bestemme sig: Mener de, sådan som parolen lød, da den frie abort blev indført, at kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop, og at denne ret også skal omfatte muligheden for at få fjernet et uønsket foster, eller mener de det ikke? Hvis de fortsat mener, at fri abort er en rettighed, så er det svært at argumentere for, at det er mere legitimt at gøre brug af den ret, fordi man f.eks. har optrådt skødesløst i sit seksualliv, end fordi man ikke vil have et barn med astma.
Her på 180Grader går vi ind for kvinders ret til abort, uden at juble over den måde retten i alle tilfælde bliver brugt på. Men sådan er det nu engang med friheden: Man kan håbe, at alle vil bruge den på samme forstandige og ansvarlige måde, som man selv gør - men man kan ikke forvente det.
Vil man ikke acceptere denne konsekvens af friheden, så kan man lige så godt sige det, som det er: At man ikke går ind for friheden. I dette tilfælde at man ikke går ind for kvinders frihed til at bestemme over egen krop.
